Vi søger en imødekommende og positiv pædagog, som brænder for sit fag til vores små stuer.
Om jobbet
Vi søger en pædagog til stue 4, som brænder for at arbejde med vores skønne 0 – 3,5 årige børn. En pædagog som er nærværende, omsorgsfuld, mødestabil og faglig og som ønsker at bidrage til, at børnene får en god, tryg, sjov og lærerig tid i Asebo. Som pædagog vil du indgå i et tæt samarbejde med en pædagog og to medhjælpere omkring børnene på stuen samt i teamet på de små stuer.
Som pædagog i Asebo forventer vi af dig
- At du kan skabe udviklende lege- og læringsmiljøer både ude og inde i en genkendelig hverdag med fokus på den styrkede pædagogiske læreplan og KIDS.
- At du med et anerkendende relations-arbejde kan skabe tillid, tryghed, og nærvær hos det enkelte barn samt for børnefællesskabet på stuen.
- At du har overblik og er initiativrig i en foranderlig hverdag.
- At du er en teamplayer der ser værdien i at indgå i et tæt og åbent samarbejde med dine kolleger på stuen, i teamet, samt i hele huset. Hvor sparring og feedback er en del af den daglige pædagogiske praksis, således vi altid spiller hinanden gode.
- At du har lyst til at udfordre den pædagogiske praksis, hvor du bruger dig selv som aktiv medspiller i både voksen- og børneinitierede aktiviteter, hvor legen og fællesskabet især er i fokus.
- At du er fagligt velfunderet og kan arbejde systematisk med planlægning og dokumentation af den pædagogiske praksis.
- At du har lyst til at bruge vores legeplads, samt vores fantastiske nærområde og skov til at gå på opdagelse sammen med børnene.
- At du prioriterer forældresamarbejdet højt og er tydelig i din kommunikation.
- At du tilgår dit arbejde her i Asebo med et positivt mindset, således vi kan finde løsninger samt udvikle os sammen.
Om os
Asebo skal være et godt sted at være for både børn og voksne. Derfor prioriterer vi en pædagogisk praksis med udviklende læringsmiljøer, genkendelighed og nærvær til det enkelte barn og hvor vi alle tager ansvar for det gode kollegaskab. Et sted hvor fællesskab og venskab trives både blandt børn og voksne.
I Asebo har vi en helt unik aldersopdeling. På vores ”små stuer” har vi børnene i alderen 0-3,5 år, og på vores ”store stuer” har vi børnene i alderen 3,5-5 samt en stue for kommende skolebørn. Vi arbejder meget med små børnefællesskaber og planlægning af pædagogiske aktiviteter hvor nærvær, leg og udvikling vægtes højt. Vi er stolte af den høje faglighed, plads til mangfoldighed, fællesskabsfølelse og arbejdsglæde. Dette binder huset sammen og gør, at vi møder glade ind og går endnu gladere hjem, efter en dag i samvær med børn og kollegaer i trivsel.
Vi tilbyder dig
Asebo er en arbejdsplads med 27 ansatte som er kendetegnet ved en dynamisk og velfungerende personalegruppe hvor arbejdsglæde, en god omgangstone, holdånd og trivsel prioriteres højt og hvor
- Faglighed, refleksion, vidensdeling og udvikling altid er i fokus
- Vi har et tæt samarbejde med en engageret forældregruppe.
- Nærværende ledelse der i tæt samarbejde med personalegruppen sætter det enkelte barns trivsel og læring øverst.
- Vi med vores gode inde- og uderum, kan skabe mange muligheder for små børnefællesskaber.
- Du får mulighed for at bidrage med det du brænder for til gavn for børnene.
- Du får forberedelsestid og rådighedstimer, samt deltager i ugentlige stuemøder.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. Der er tale om en fast stilling på 35-37 timer (aftales ved ansættelsen). Tiltrædelse 1. oktober 2025.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 20. august 2025. Samtaler holdes i Asebo den 25. august 2025 efter kl.15.00.
Har du lyst til at vide mere?
Har ovenstående fanget din interesse og du har fået lyst til at vide mere – så kontakt gerne leder Janni Andersen i tidsrummet 08:00-16:00 på tlf.: 2165 5028 eller mail javan@vejle.dk. Vi sætter gerne tid af til en uddybende snak og en rundvisning i Asebo.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Asebo, Rosengårds Alle, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a10563bf-8502-4ddb-a746-362320266eff