Bliv enterprise arkitekt i Region Syddanmarks digitale transformation

dato

Drømmer du om et job med mening, hvor du bidrager til et fremragende digitalt sundhedsvæsen? Er du lynende skarp på strategisk arkitektur? Som vores nye enterprise arkitekt sætter du den strategiske retning for arkitekturen og bliver en central drivkraft i den digitale transformation på tværs af Region Syddanmark.

Om stillingen

Du får et stort selvstændigt ansvar for opgaver, der gør en reel forskel for borgerne og sundhedsvæsenet.

Som enterprise arkitekt oversætter du nationale initiativer og regionens overordnede strategi til konkrete, sammenhængende målbilleder, og sikrer i tæt samarbejde med de kliniske- og administrative områder en sammenhængende arkitektur på tværs af organisationen.

Sammen med de øvrige enterprise arkitekter er du ansvarlig for vores arkitekturvision, principper, governance og målbilleder og udøve strategisk rådgivning. Dit fokus bliver ikke kun at tegne arkitekturen, men at forankre og kommunikere den bredt i organisationen og sikre, at gevinsterne ved god arkitektur bliver konkrete, målbare og synlige i hverdagen.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Sætte den strategiske retning: Du fastlægger retningen for arkitekturen ved at omsætte strategier, teknologiske trends og nationale initiativer til initiativer, målbilleder og strategisk rådgivning
  • Sætte rammerne og governance: Du udvikler de fælles arkitekturprincipper samt designer og driver de governance processer, der sikrer kvalificerede beslutninger og arkitektonisk compliance
  • Skabe helhedsorienteret overblik: Du sikrer overblik over arkitekturlandskabet og synliggør sammenhænge og synergier på tværs af de kliniske- og administrative domæner
  • Forankring og gevinstrealisering: Du driver brobygningen ud i organisationen og sikrer at gevinsterne ved god arkitektur bliver konkrete, målbare og synlige
  • Løfte arkitekturpraksis: Du sikrer en tidssvarende arkitekturpraksis ved at modne vores fælles metoder og værktøjer samt facilitere den videndeling, der løfter teamets samlede leverancekraft.
Hvem er du?

Der kan være flere veje ind i stillingen. Du har formentlig en relevant videregående uddannelse, men din konkrete erfaring er vigtigere. Sandsynligvis kommer du fra en stilling som enterprise arkitekt eller (management) konsulent, hvor du har opbygget en stærk metodisk ballast og solid erfaring med at navigere i komplekse organisationer.

Krydsfeltet mellem teknik og forretning er din vante hjemmebane, og du formår altid at bevare det strategiske overblik. Som person er du nysgerrig, proaktiv og en stærk holdspiller med masser af gåpåmod. Din arbejdsstil er resultatorienteret, og du lader dig ikke stoppe af modvind. Tværtimod har du den nødvendige gennemslagskraft og er ikke bange for at træde i karakter, når retningen skal sættes.

Hvem er Arkitektur?

I Arkitektur i Regional IT træder du ind i et stærkt og ambitiøst fagligt fællesskab, som tæller 24 dedikerede it-arkitekter. Her møder du en kultur, hvor professionalismen er høj, og hvor der er kort vej fra strategiske overvejelser til konkrete beslutninger, som rykker regionens digitale transformation.

I rollen bliver du en del af et team, der med afsæt i regionens strategi sætter retningen og leverer rådgivning af høj kvalitet på både det strategiske, taktiske og operationelle niveau. Kulturmæssigt vægtes det højt at række ud over egne rammer. Du vil derfor opleve et miljø, der engagerer sig aktivt i både regionale og nationale fora for at forme fremtidens digitale sundhedsvæsen.

Du vil mærke en stor tværfaglig styrke i hverdagen, hvor kollegaernes kompetencer dækker hele spektret fra enterprise- og domænearkitektur til forretnings-, løsnings- og infrastrukturarkitektur. Det er netop denne brede faglighed, der kendetegner kulturen, og som gør teamet i stand til at skabe det solide it-fundament, sundhedsvæsenet hviler på.

Hvorfor vælge os?

Rollen som enterprise arkitekt giver dig en unik mulighed for at præge en strategisk nøglefunktion, der har et klart mandat i ledelsen. Du får direkte indflydelse på regionens samlede digitale udvikling og styrker din profil i en kompleks organisation med samfundskritiske systemer. Du kan se frem til et bredt arbejdsfelt med en stor kontaktflade, hvor du samarbejder tæt med kollegaer i både stabe og på regionens sygehuse.

Derudover bliver du en del af en arbejdsplads, der sikrer dig:

  • Et klart samfundsmæssigt aftryk: Du er med til at skabe de digitale rammer for et velfungerende sundhedsvæsen
  • Høj faglighed og trivsel: En hverdag præget af stærke kollegaer, gensidig tillid og fokus på både individuel og fælles udvikling
  • Kontinuerlig udvikling: Rige muligheder for at bygge oven på dine kompetencer gennem kurser og efteruddannelse
  • Fleksibilitet og balance: En familievenlig kultur med en attraktiv hjemmearbejdsordning, mulighed for afspadsering og betalt frokostpause, så der er reel balance mellem arbejdsliv og fritid.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen ønskes besat senest pr. den 1. november 2026 eller efter aftale.

Arbejdsstedet er i Regionshuset i Vejle, men der vil også være mulighed for ansættelse i Kolding eller Odense.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef Rasmus Walbum på tlf. 23 48 39 91.

Du kan finde yderligere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads.

Sådan søger du

Er du klar til at transformere Region Syddanmark digitalt? Så send dit CV allerede i dag og vær med til at præge fremtidens digitale sundhedsvæsen.

For at gøre ansøgningsprocessen enkel, skal vi kun have dit CV, når du søger stillingen. I forbindelse med ansøgningsprocessen vil du blive bedt om kort at beskrive din motivation.

Ansøgningsfristen er mandag den 17. august 2026.

Vi afholder 1. ansættelsessamtale den 25. august, og evt. 2. ansættelsessamtale den 1. september 2026. I forbindelse med 2. samtale vil der indgå en case i rekrutteringsprocessen.

Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med tilbud om ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/92813cc3-f67c-4975-8771-3ef55d3c8b47

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler