Bliv faglærer inden for it-infrastruktur på Syddansk Erhvervsskole i Vejle

Profilbillede
dato

Har du en stærk faglig baggrund med erfaring inden for infrastruktur og brænder du for at formidle din viden til kommende it-supportere og datateknikere?

Så læs mere om jobbet som faglærer på Syddansk Erhvervsskole.

 

IT & Data i Vejle udbyder uddannelserne til it-supporter, datatekniker med speciale i infrastruktur og forsvarets Cyberværnepligt. Vi er et team på 18 i et stærkt samarbejde og med højt til loftet. Dine nye kolleger har vidt forskellig anciennitet – nogle har været her i +20 år og andre er begyndt

for ganske nylig. Vores fælles fokus er læring og faglighed.

 

Vi planlægger undervisning og forløb ud fra de kompetencer, der er til stede blandt kollegerne. F.eks. har nogle faglærere script programmering og database fag, mens andre har serverteknologi og serversikkerhed. Som ny faglærer får du tilknyttet en tutor, som du følger i begyndelsen. Det betyder, du går med i undervisning, kigger over skulderen og kommer ind i arbejdet med tid til refleksion og blik på struktur.

I afdelingen dyrker vi vidensdeling og lærer nyt sammen og af hinanden. Desuden er der rig mulighed for faglige kurser og efteruddannelse, så vores fagligheder bliver udbygget f.eks. i forhold til sikkerhed, bæredygtighed og ressourceforbrug. Det er vigtigt for vores egen udvikling og ikke mindst i forhold til kerneopgaven, der handler om, at vores elever og lærlinge trives og lykkes med at blive så dygtige som muligt og godt forberedte til kommende job i it-branchen.

 

Fra en faglærers hverdag

Kim er faglærer og fortæller: ”Jeg er utrolig glad for mit job som faglærer på it- og datauddannelserne. Jeg har altid godt kunnet lide at forklare ting til andre, så skiftet fra it-branchen til lærerjobbet har jeg ikke fortrudt. Det er meget tilfredsstillende at se eleverne rykke sig fagligt og så lærer jeg selv en masse, da jeg ofte bliver udfordret af spørgsmål fra eleverne. Samtidig er jeg blevet mere glad og tilfreds i hverdagen, da jeg lang tid i forvejen ved, hvornår jeg er i skema og dermed nemmere kan planlægge den nogle gange travle hverdag, som et familieliv kan medføre.”

 

Netop nu er vi er på udkig efter ny kollega med erfaring inden et eller flere af disse områder:

  • Operativsystemer, serverteknologi og computerteknologi (Windows server, Linux, sikkerhed, mailserver, firewall, backup, webserver, clustering, virtualisering, cloud.)
  • Netværk (Routing, switching, design, sikkerhed, WIFI)
  • Kundeservice, planlægning, IT Service Management, dokumentation, projektstyring, innovation, Cybersecurity.

 

Du har relevant, faglig baggrund og 5 års erhvervserfaring fra branchen og gerne suppleret med kurser, certificeringer eller videreuddannelse. Måske har du allerede prøvet at lede unge – enten som uddannelsesansvarlig for lærlinge, frivillig træner eller noget helt tredje.

 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring og kompetencer. Hertil kommer 18 % pensionsordning. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser, hvor vi lægger vægt på fleksibilitet i planlægning og tilrettelæggelse i lyset af familievenlig personalepolitik.

 

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen og foregår i arbejdstiden.

Tiltrædelse efter aftale. Arbejdssted er i Vejle. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger så vi har den senest søndag den 24. november 2024. Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 49 og 50.

Her kan du læse privatlivspolitik for jobansøgere:

www.sde.dk/om-os/fakta-om-skolen/databeskyttelse/privatlivspolitik-for-jobansogere/

 

 

Mere at vide – vi gi´r en kop kaffe

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Jonas Skovgaard Rasmussen på telefon 2270 1321 for en snak om stillingen og gerne aftale tid til en kop kaffe.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

15-Boulevarden 36, Boulevarden, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127394

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook