Vil du være faglig drivkraft i Ungeteamet – og bidrage til kvalitet, retning og udvikling tæt på Ungerådgiverne?
Vi søger en faglig konsulent til Ungeteamet i Familieafdelingen – en nøglefunktion i arbejdet med unge i alderen 15–18/23 år, der står i sårbare og komplekse livssituationer.
Vi leder efter dig, der brænder for at bringe faglighed, engagement og samarbejde i spil – og som har lyst til at gøre en mærkbar forskel for unge og familier i udfordrende livssituationer.
Som faglig konsulent får du mulighed for at præge kvaliteten i det socialfaglige arbejde, sparre tæt med rådgivere og ledelse samt bidrage aktivt til læring og udvikling i teamet. Du bliver en del af et stærkt konsulentfællesskab, hvor vi har faglige ambitioner, og hvor vi sammen løfter det socialfaglige niveau til nye højder. Kollegialt har vi altid plads til et godt grin og et trygt, udviklende kollegaskab.
Om os
Ungeteamet
Ungeteamet har sit primære fokus på unge, hvor vi er optagede af at arbejde med gode overgange mod voksenlivet. Udfordringerne kan være mangeartede; eksempelvis bero på familiære udfordringer som udspringer fra enten forældre eller den unge, kriminalitet eller tage udgangspunkt i en funktionsnedsættelse som berettiger til en kompenserende indsats.
Ungeteamet har fokus på helhedsorienterede og udviklingsstøttende indsatser – med blik for både socialfaglige, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige forhold. Gennem Den Koordinerede Ungeindsats (KUI) træder vi sammen med andre væsentlige kommunale aktører for at lave gode planer med den unge.
Teamet består af erfarne børn- og ungerådgivere, og vi arbejder tæt sammen med øvrige aktører omkring den unge.
Ungeteamet er en del af Familieafdelingen, der rummer fire Teams: Modtagelsen, Børneteamet, Børn med funktionsnedsættelse og Ungeteamet. Vi er ca. 100 ansatte, heraf 80 rådgivere.
Organisatorisk og ledelsesmæssigt er du forankret under Leder af Familieafdelingen sammen med de øvrige faglige konsulenter.
Om jobbet
Brug din faglighed hvor den gør en forskel
Som faglig konsulent i Ungeteamet bliver du en tæt sparringspartner for teamleder, ungerådgivere samt anden faglig konsulent. Ungeteamets anden faglige konsulent varetager det specialiserede område. Du får en central rolle i at understøtte fagligheden i komplekse ungesager. Sammen er I med til at sikre kvalitet, flow og refleksion i teamet – og bidrager både til daglig praksis og faglig udvikling.
Dine arbejdsopgaver:
- Være sparringspartner for Ungerådgiverne i komplekse sager
- Understøtte læring tæt på praksis
- Sammen med rådgiver understøtter kvalitet og lovmedholdelighed i det daglige arbejde ud fra Barnets Lov
- Bidrage til ledelsestilsyn og metodeudvikling
- Arbejde tæt sammen med Teamleder og øvrige faglige konsulenter om at skabe retning og ramme for et velfungerende team
- Du får et stort fagligt handlerum – og bliver en del af en kultur, hvor vi spiller hinanden gode, tager fælles ansvar og insisterer på faglig kvalitet.
- Tæt samarbejde med voksenmyndighed, UU, Jobcenter og andre relevante samarbejdspartnere
Vi søger dig, der...
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Har erfaring med myndighedsarbejde på ungeområdet
- Er stærk i Barnets lov, og kan lide at undersøge og fordybe dig i lovgivningen
- Har blik for tværgående samarbejde, fx Voksenmyndighed, UU, jobcenter, skole, sundhed og SSP og som sikrer en helhedsorienteret sagsbehandling
- Har en mentaliserende tilgang både i forhold til sparring og understøttelse i sagsbehandlingen
- Kan kommunikere tydeligt, anerkendende og med blik for både relation og retning
- Har lyst til at præge udviklingen af den faglige praksis i Ungeteamet
- Har blik for at faglighed og økonomi går hånd i hånd
Vi tilbyder dig
- en vigtig rolle i et engageret team med stærk faglighed og fokus på fælles løsninger til gavn for børn, unge og familier
- tæt samarbejde med Teamleder og anden faglig konsulent i Ungeteamet
- 1:1 samtaler med Leder af Familieafdelingen med fokus på din faglige udvikling og trivsel i afdelingen
- ugentlige Teammøder og et fagligt konsulentfællesskab med 8 andre faglige konsulenter
- mulighed for at præge udvikling, struktur og kvalitet i ungeindsatsen
- en afdeling med fokus på faglighed, ansvar og helhedsorienteret arbejde – vi har ambitioner for vores faglighed.
- Mentorordning – så du kommer godt i gang i den nye funktion.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 17. August 2025.
Samtaler forventes afholdt
Første samtale finder sted 21. August 2025 og anden samtale 26. August 2025. Hvis du går videre til anden samtale, vil der indgå en case i forbindelse med samtalen. Der vil samtidig blive udarbejdet en profiltest inden 2 samtale.
Har du lyst til at vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen kan du kontakte Leder af Familieafdelingen Helle Lindholm Christensen på telefon 20 22 79 76 (ferie i perioden 28. juli - 17. august 2025) eller Leder af Ungeteamet Anders Lindholm på telefon 28 57 70 05 (ferie i perioden 14. juli - 10. august 2025)
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Familierådgivningen - Administration, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1688ff85-3973-4737-8625-5a73d5f97e3c