BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kom før din farmakonom-kollega og bliv en del af et klinisk farmaci team i udvikling!
På Apoteket Sygehus Lillebælt Vejle
Vil du være en del af vores klinisk farmaci team, som bruger en stor del af arbejdstiden på sygehusets afdelinger, hvor vi bidrager med vores faglighed inden for bl.a. lægemidler, iv-blanding, medicinanamneser og hvor vi indgår i opgaveløsning på tværs af andre faggrupper, når vi skal leve op til vores vision om at sætte patienten først?
Interesserer du dig for patienten og for hver dag at gøre dit bedste for at sætte din faglighed i spil, når det gælder patientens sikkerhed og tryghed i medicineringen? Så synes vi at du skal læse videre – for så er det måske lige dig vi leder efter til vores team!
Vi udvider nemlig teamet og søger to farmakonomer; én til en fast stilling og én til et vikariat af 13 mdrs. varighed.
Jobbet
Som farmakonom i klinisk farmaci hos os, får du fast base på apoteket, men har hele sygehuset som din arbejdsplads. Du skal derfor være parat til at have din arbejdsdag ude på sygehusenes afdelinger, hvor du løser flere forskellige opgaver i løbet af dagen. Du bliver en del af det samlede klinisk farmaci team på SLB, som har base i hhv. Kolding og Vejle. Din base vil være i Vejle, hvor vi er 9 farmakonomer og 3 farmaceuter.
Dine primære opgaver vil omhandle:
- Medicindispensering, hvor du dispenserer lægemidler til den enkelte patient under indlæggelse og ved udskrivelse.
- Medicinservice, hvor du i samarbejde med klinikken sikrer, at de nødvendige lægemidler er til rådighed samt medvirker til optimal økonomisk anvendelse og lagerstyring af afdelingens lægemidler. Du rådgiver og svarer på spørgsmål om medicin samt underviser det kliniske personale ved behov. Du bliver den primære kontaktperson til apoteket, for de afdelinger, som du får tildelt.
- Færdigtilberedning af IV præparater, hvor du hjælper afdelingerne med at gøre blandinger klar til brug, f.eks. antibiotika, men også i samarbejde med apotekets farmaceuter svarer på spørgsmål om mere komplicerede blandinger.
- Medicinanamneser og medicinoverførsler, hvor du taler med patienterne (telefonisk eller under indlæggelse) og anvender FMK til at få et overblik over patienternes vanlige medicin, som du herefter dokumenterer, opdaterer og evt. overfører til EPJ.
Om apoteket
Vi er 69 ansatte på apoteket, som er fordelt på afsnit i henholdsvis Kolding og Vejle.
I Kolding er der 26 ansatte og kerneområderne er Klinisk farmaci, indkøb og logistik. I Vejle er vi 43 ansatte og kerneområderne er Klinisk farmaci, serviceproduktion og kliniske lægemiddelforsøg.
Vi er en værdibaseret organisation som arbejder med værdibaseret ledelse ud fra værdierne: resultater, ordentlighed, samarbejde og excellence. I dagligdagen betyder det, at alle medarbejdere er lige vigtige for at skabe resultater, og at vi anerkender at de excellente resultater skabes via godt samarbejde.
Derfor arbejder vi målrettet med trivsel og tillid. For os betyder dette, at ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for, at hver dag blive en god dag, når vi går på arbejde. Det betyder også at vi er en arbejdsplads hvor vi i udgangspunktet har tillid til hinanden og hvor vi giver plads til og understøtter personlig og faglig trivsel og udvikling.
Vi tilbyder
- Ansættelse i et kvalitetsbevidst team, præget af engagement og tillid og med en fantastisk hold-ånd
- Et varieret job med stort ansvar, patientkontakt og tæt samarbejde med læger og plejepersonale
- En mentor og et introduktionsprogram der sikrer dig grundig oplæring i alle dine arbejdsopgaver
- En arbejdstid der varierer og ligger indenfor tidsrummet 7-16 på hverdage
- Plads til personlig udvikling i form af sidemandsoplæring, studiebesøg, kurser og faglig sparring
- Ansættelse i en organisation der vægter morgenmøder og forbedringstavlemøder højt.
- Nærværende ledelse med let adgang til sparring
Din profil
Vi leder både efter faglige og personlige kompetencer og vi vægter følgende:
- Du er farmakonom og har gerne erfaring indenfor medicinservice samt patientnære opgaver som f.eks. anamneser og dispensering
- Du udviser positivt engagement i dit samarbejde om patienten, med både kollegaer, læger og plejepersonale
- Du har gå på mod og evner at acceptere, at hverdagen på et sygehus er omskiftelig og byder på mange ændringer i arbejdsrutiner og opgaver
- Du arbejder struktureret, så du ikke mister overblik på trods af en omskiftelig arbejdsdag
- Du kan arbejde selvstændigt og overholder aftaler til planlagt tid
- Du har lyst til at bidrage til trivslen på Apoteket både din egen og dine kollegaers.
Løn
Stillingerne er hhv. en fast stilling og et vikariat af 13 måneders varighed, begge stillinger er på 37 timer ugentligt med mulighed for deltid.
Stillingerne aflønnes efter aftale med Farmakonomforeningen og i henhold til gældende overenskomst mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner.
Ansættelse
1. januar 2025.
Kan du se dig selv hos os?
Så send os din ansøgning, så vi har den senest den 10. november.
Vi holder en kort 1. samtalerunde d. 13. november 2024 og følger op med 2. samtalerunde den 19. november.
Hvis du vil vide mere
Er du velkommen til at kontakte funktionsleder Louise Smed Grønkjær 22 72 20 71 eller teamleder Annemette Birkelund 26 33 63 79.
Du kan læse mere om Sygehus Lillebælt på www.sygehuslillebaelt.dk eller møde os på facebook på www.facebook.com/SygehusLillebaelt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134696