ØNSKER DU AT VÆRE EN DEL AF EN KREATIV FASHIONVIRKSOMHED –
OG HAR DU DE RIGTIGE MÅL? SÅ ER DET DIG, VI LEDER EFTER!
Hos Fransa vil du som husmodel/piccoline bliver en del af et dynamisk team i et
kreativt og uformelt miljø, hvor der ikke er to dage der er ens. Du kommer til at
arbejde selvstændigt med dine opgaver og vil i jobbet komme i berøring med
mange forskelligartede opgaver.
Din primære arbejdsopgave vil være afprøvning af diverse prøver i samarbejde
med design og konstruktion. Det er vigtigt, at du har de rette mål og den rette
kropsholdning, da dette har stor betydning for Fransa’s pasform.
Der er ikke tale om en model til shows eller fotos, da vi udelukkende søger en
person, som kan forholde sig konstruktivt og vejledende i afprøvningen af
godkendelsesprøver, så vi fortsat kan garantere gode oplevelser ved brugen af
vores produkter.
Derudover vil du bl.a. hjælpe med opmåling af prøver og stå for klargøring af
kollektioner til foto. Jobbet vil indeholde mange forskellige ad hoc-opgaver, så
det er nødvendigt at du er pligtopfyldende og hjælpsom.
Bryst: 88 cm (bredeste sted om dit bryst)
Talje: 72 cm (smalleste sted om taljen)
Hofte: 98 cm (bredeste sted om bagdelen)
Højde: 168-172 cm
Vi søger en stabil, pålidelig, fleksibel og ikke mindst tålmodig kollega, der møder
kollegaer og arbejdsopgaver med et smil.
Hvis ovenstående lyder interessant, så send en ansøgning hvor du nævner din
alder og dine personlige mål og vedhæfter et foto i stående og fuld figur til:
jobvejle@dkcompany.com – mærket ”Husmodel Fransa”.
Arbejdstid: 25-30 timer om ugen
Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgningerne løbende
Arbejdssted: Vejle
Tiltrædelse: August 2025
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DK Company Vejle A/S, Edisonvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a0a9721b-e3a4-4374-8428-c696ebec0e11