Vil du lære at bedøve og håndtere kritisk syge patienter?
Så tilbyder vi en anæstesiologisk introuddannelse med fokus på de basale færdigheder til 2 yngre læger med start henholdsvis 1. februar og 1. marts 2026 eller efter aftale.
Anæstesi er specialet for os, der er dygtige til at samarbejde og kommunikere i et tværfagligt miljø, og som samtidig har både praktisk snilde og et solidt medicinsk fundament.
Hos os starter du med en struktureret oplæring de første 9 uger, hvor du ikke går i vagt. De første 6 uger følges du med to faste anæstesisygeplejerskevejledere og møder derfor kl. 7.30-15.00, hvor deres arbejdsdag starter.
Herefter følger 3 uger på intensiv fra kl. 7.45-15.00, hvor du følges med enten for- eller bagvagten, og har 2 følgevagter i forlængelse af dagtid til ca. kl. 22.
For at sikre den bedste oplæring, er det ikke hensigtsmæssigt at afbryde perioden med ferie eller anden aktivitet.
”Der er fuldstændig styr på uddannelsesplaner, vejledersamtaler og diverse vurderinger. Afdelingen får positiv feedback på alle evalueringer”
Uddannelseslæge, Vejle
Efter oplæringen arbejder du i en selvstændig funktion i dagtid, og har vagter i et 8-10-skiftet stabilt og velfungerende forvagtslag. Forvagtsgruppen er præget af stærkt kollegialt og socialt fællesskab med sammenhold, tillid og diversitet.
Vagtberedskabet på afdelingen består af en reservelæge og en speciallæge i tilstedeværelsesvagt, samt en speciallæge i tilkald, hvilket skaber særdeles gode mulighed for supervision i vagterne.
"Der er aldrig langt til supervision og de ældre læger er gode til at huske de uddannelsessøgende, når der sker noget spændende"
Uddannelseslæge, Vejle
Halvvejs i din uddannelse skal du på et 2 ugers ”epi-ophold” på Bedøvelse og Intensiv i Kolding. Her vil der være fokus på gynækologisk-obstetrisk-anæstesi, særligt føde-epiduraler.
”Der er mulighed for at den uddannelsessøgende læge står i front ved medicinske nødkald og hjertestopskald og samtidig nem adgang til supervision”
Uddannelseslæge, Vejle
Vi priser os i Vejle af et veltilrettelagt dagsprogram, et højt fagligt niveau og et fremragende uddannelsesmiljø med dagligt fokus på supervision og uddannelse samt muligheden for at blive introduceret til mindre administrative opgaver og forskning.
Vi varetager omkring 13.000 anæstesier årligt for 9 forskellige specialer. Det giver dig en god bredde og et massivt volumen af anæstesier til at få dine basisfærdigheder på plads.
Vi har et Level 2 intensivafsnit med 6 respiratorpladser med mulighed for dialyse og invasiv hæmodynamisk monitorering og fokus på patientoplevet kvalitet. Det giver dig muligheden for at stifte bekendtskab med intensive patienter i højere grad end det introstillingen grundlæggende lægger op til.
Introduktionsuddannelsen følger uddannelsesprogrammet fra Dansk Anæstesiologisk Selskab (DASAIM), som du kan læse mere om på selskabets hjemmeside (www.dasaim.dk).
Som introduktionslæge deltager du også i 8 introduktionskurser sammen med de øvrige introduktionslæger i Region Syddanmark (I-læge kursus Anæstesi i Region Syddanmark | Region Syddanmark (plan2learn.dk)). Vi tilbyder desuden deltagelse i et ALS-kursus (ERC | Bringing resuscitation to the world).
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for YL, indgået mellem YL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Er du interesseret
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge for uddannelse, Stine Kähler, mail: stine.kahler@rsyd.dk eller UKYL, Helena Roed Otte, mail: helena.roed.otte@rsyd.dk
CV skal opbygges efter de 7 lægeroller.
Motiveret ansøgning max 1 A4-side, halvanden linjeafstand.
Du skal angive 2 referencepersoner, som ansættelsesudvalget må kontakte, hvis vi beslutter os for at ansætte dig.
I den motiverede ansøgning lægger vi vægt på, at du forholder dig aktivt til den stilling du søger, herunder hvorfor netop du synes, at en introduktionsstilling i anæstesi er særligt spændende og relevant for dig, og hvorfor du gerne vil arbejde i Vejle.
Du skal have gennemført din KBU før du kan tiltræde introduktionsstillingen.
Læs mere om Vejle Sygehus og afdelingen.
Læs om introduktionslæger på Sygehus Lillebælt.
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfrist den 7. december 2025. Vi afholder samtaler den 18. december 2025.
Tiltrædelse den 01.02.26, 01.03.26 eller efter aftale.
Stillingsnumre på introduktionsstillingerne: 6008-01-84-i-06 og 07.
Du søger stillingen via funktionsknappen – vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e388282b-2583-4558-8088-9ab120b90fb4