Bliv introduktionslæge i klinisk patologi på Vejle Sygehus og form fremtiden for kræftbehandling

dato

Har du lyst til en alsidig og ambitiøs lægelig uddannelse, hvor din diagnostik er afgørende for patienternes behandling? Så er en introduktionsstilling i Klinisk Patologi på Vejle Sygehus måske det næste skridt for dig.

Vær med til at sætte retningen for patienternes behandling

Vejle Sygehus er specialsygehus inden for kræftbehandling, og vores fælles mål er, at hver enkelt patient får den bedst mulige behandling. Her spiller Klinisk Patologi en central rolle.

Vi undersøger væv og celler, stiller diagnoser og bidrager til at afgøre, hvilken behandling den enkelte patient har størst gavn af. Ud over kræftdiagnostik varetager vi diagnostik af en lang række andre sygdomme for både Sygehus Lillebælt og praktiserende speciallæger.

Vi arbejder digitalt med indscannede vævssnit, integrerer molekylærpatologiske metoder i den diagnostiske hverdag og deltager aktivt i multidisciplinære konferencer på tværs af Sygehus Lillebælt. Hos os bliver du en del af et speciale i rivende udvikling, hvor ny teknologi og tæt klinisk samarbejde går hånd i hånd.

En solid introduktionsuddannelse

Vi er 14 speciallæger og har 8-9 læger i uddannelse på forskellige niveauer. Vi tilbyder en etårig introduktionsstilling med fokus på både høj faglighed og god trivsel.

Hos os får du

  • en grundig introduktion til klinisk patologi og afdelingens subspecialer
  • tæt daglig supervision efter mesterlæreprincippet med erfarne speciallæger
  • et stærkt uddannelsesmiljø, hvor 80-90 % af vores introduktionslæger vælger at fortsætte i specialet
  • gode muligheder for at deltage i forskning
  • en vagtfri stilling
  • en afdeling med en uformel omgangstone, høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og et godt socialt arbejdsmiljø
Vi forventer, at du

  • sætter patienten i centrum
  • er nysgerrig, engageret og motiveret for at lære nyt
  • trives med samarbejde og videndeling
  • har lyst til at bidrage til udviklingen af afdelingen og specialet
  • har interesse for forskning og gerne vil deltage i et større eller mindre projekt
  • ønsker at blive en del af et velfungerende og engageret team
Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem Yngre Læger og Danske Regioner.

Vi indhenter rutinemæssigt referencer forud for en eventuel ansættelse. Husk derfor at vedlægge kontaktoplysninger på en eller flere arbejdsmæssige referencer i din ansøgning.

Ansættelse: 1. november 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 9. september 2026

Ansættelsessamtaler: Mandag d. 21. september 2026

Hør mere

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive for at høre mere om stillingen. Har du lyst til at få et indblik i hverdagen som uddannelseslæge på vores afdeling, er du også velkommen til at deltage i en besøgsdag tirsdag d. 25. august eller torsdag d. 27. august, begge dage kl. 8-11. Antallet af pladser er begrænset. Tilmeld dig senest d. 21. august kl. 14 ved at sende en mail til Signe.Arnborg.Didriksen2@rsyd.dk

Kontakt os:

Uddannelsesansvarlig overlæge Kirsten Nguyen Knudsen, telefon 7940 6570 eller e-mail: Kirsten.Knudsen2@rsyd.dk

Cheflæge Sanne Kjær-Frifeldt, e-mail: Sanne.Kjær-Frifeldt@rsyd.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4ab11232-fb56-4b70-b0e4-bf9a30bb8ab7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler