Bliv IT-supporterelev inden for sundheds-IT på Sygehus Lillebælt og gør en forskel for patienter

dato

Vil du gerne have en uddannelse som IT-Supporter inden for Sundheds IT og gøre en forskel for Sygehus Lillebælts patienter?

IT-Afdelingen på Sygehus Lillebælt søger en engageret og videbegærlig IT-supporterelev, der vil være med, hvor tingene sker. Du kommer til at deltage i håndteringen af et stort og veludbygget netværk med ca. 5500 brugere. Vi er en del af Region Syddanmarks samlede IT-netværk med i alt 26.000 ansatte og tilhørende IT udstyr.

Jobbet

Som IT-Supporterelev kommer du til at indgå i en afdeling med ca. 44 medarbejdere, der er ansvarlig for at sikre et højt drifts- og serviceniveau på Sygehus Lillebælt med tilhørende computere, udstyr, netværk og meget mere. Det primære tjenestested vil blive Vejle Sygehus, men da vi har sygehuse både i Kolding, Middelfart mm., bliver du ansat med flere tjenestesteder. Det derfor vigtigt, at du er fleksibel mht. mødesteder i Sygehus Lillebælts område.

Dine Arbejdsopgaver

Du kommer til at installere, konfigurere, teste og opgradere software. Der findes rigtig meget IT udstyr på Sygehus Lillebælt og rigtig mange forskellige programmer. Du kommer til at servicere hele sygehuset, og derfor skal du være meget indstillet på, at en stor del af arbejdet foregår i de kliniske afdelinger på sygehuset.

Elevpladsen indeholder mange forskelige opgaver, inklusiv IT-helpdesk, der servicerer hele organisationen, når medarbejdere har brug for teknisk hjælp. Det er derfor vigtigt, at du kan lide at hjælpe andre og løse tekniske opgaver.

For at få en praktikplads og uddannelsesaftale med Sygehus Lilebælt, skal du have bestået grundforløbet på en erhvervsskole. Herefter er du klar til hovedforløbet, der veksler mellem praktik og skoleophold. I praktikken bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen, og du får tilknyttet en uddannelsesansvarlig, som følger dig under hele din uddannelse.

Dine kvalifikationer

Du har gode samarbejdsevner og er god til at skabe relationer til andre og trives med at være social. Du kan formulere dig både mundtligt og skriftligt på dansk. Du er tålmodig og venlig og forstår at bevare overblikket, selvom det til tider går stærkt. Du påtager dig gerne nye opgaver og er motiveret for at lære nyt.

Vi tilbyder

Til gengæld tilbyder vi en interessant og meget teknisk alsidig uddannelse, med et godt arbejdsklima, hvor ikke 2 dage er ens. Du kommer til at arbejde blandt fagligt kompetente kolleger.
Løn i henhold til Dansk Metals overenskomst for IT-Supporterelever i Regioner.

Yderligere oplysninger

Ansættelses start: sommer 2025, efter endt grundforløb.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder, IT Drift, Mikkel Lund på tlf.: 23306416 eller mail: mikkel@rsyd.dk

Ansøgning mærket ”IT-Supporterelev” sendes via linket senest søndag den 16. februar 2025 kl. 18.00.
Vi forventer at afholde samtaler den 20. februar 2025

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/eadc5a7b-6640-498d-8a0c-9b4e6bf87602

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet