Vi ønsker at højne kompetencerne på sårsygeplejen i vores distrikt, og mangler derfor lige netop dig, som ønsker at medvirke til høj kvalitet af sygeplejen i det nære sundhedsvæsen.
Som kommunal sårsygeplejerske i Midtby Syd, Vejle Kommune, tilbyder vi dig et spændende job med fokus på faglighed, høj kvalitet, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og udvikling af den borgernære sygepleje.
Er du uddannet sårsygeplejerske, eller drømmer du om at tage uddannelsen i løbet af 2026?
Vil du gerne arbejde med klinisk lederskab af både komplekse og stabile borgerforløb i et tæt samarbejde med gode og fagligt stærke kolleger?
Så har vi jobbet til dig.
Vores kerneopgave er
Vi skal hjælpe og støtte borgeren med at kunne mest muligt selv, ud fra en rehabiliterende tilgang. Med fokus på den nye ældrelov, arbejder vi med helhedspleje, tværfagligt og rehabiliterende i vores sygeplejefaglige tilgang til borgerne. Vi tilbyder derfor også sygepleje i vores sygeplejeklinik til de borgere, der har mulighed herfor. Sygeplejeklinikken passes af distriktets egne sygeplejersker og SSA. Vi arbejder desuden med implementering af velfærdsteknologi bl.a. skærmbesøg/ ringebesøg.
Som sygeplejerske er du selvvisiterende og har ansvar for at vurdere, koordinere, prioritere og delegere sygepleje både selvstændigt og i tæt samarbejde med SOSU-personale, terapeuter, myndighed, sygehus og læger.
Vi søger en kollega med lyst til afvekslende, alsidige opgaver og udfordringer, som vi løser i et tæt samarbejde. Derudover får du rig mulighed for at præge den sygeplejefaglige udvikling i distriktet.
Vi tilbyder dig:
- Et struktureret individuelt introduktionsforløb (mentorbaseret)
- Et selvstændigt og afvekslende arbejde
- Medbestemmelse ift. ansættelsestimer ml. 30-37 timer/uge
- Weekendvagt hver 4. uge
- Pt. arbejder sygeplejersker kun i dagvagt, da akutteamet varetager sygeplejeopgaver i aftentimerne sammen med SSA
- Engagerede og dygtige kolleger
- Et arbejdsmiljø baseret på ordentlighed, lydhørhed, dialog og højt humør i vores arbejdsdag
- TÆT PÅ” ledelse
- Tilbud om kollegial sparring, supervision og personlig udvikling
- Et tværfagligt sammensat team af SOSU-personale (hjælpere og assistenter), sygeplejersker og terapeuter og planlæggere
- Ugentlige tværfaglige rehabiliteringsmøder/Teamsmøder
- Vi arbejder med helhedspleje på tværs af alle faggrupper
Vi forventer at du:
- Vægter fagligheden og tværfagligheden højt
- Tager udgangspunkt i borgeren med en rehabiliterende tilgang
- Udviser engagement og har en positiv tilgang til dit arbejde
- Arbejder selvstændigt og samtidig er god til at samarbejde – både mono- og tværfagligt
- Ser fremskridt/udvikling som en naturlig del af vores hverdag
- Udviser ansvar, fleksibilitet og stabilitet
- Er effektiv og kreativ i din opgaveløsning
- Er struktureret og god til dokumentation
- At du bidrager til godt kollegaskab og arbejdsmiljø
- At du er mødestabil
- At du udviser en positiv tilgang til løsning af kerneopgaven
- Holder dig opdateret på viden og procedurer i forhold til sårbehandling
- Har kørekort og kan cykle
Vores personalepolitiske værdier er:
- Sig det!
- Giv anerkendelse!
- Brug de frie rammer!
- Spil hinanden gode!
Om os
Distrikt Midtby Syd, er et bydistrikt. Vi bor i Gartnerhuset, Gl. koldingvej 37, 7100 Vejle, hvor vi alle møder ind til fælles sparring og gennemgang af triageringstavle inden dagens arbejde. Vi er et mindre distrikt fordelt i 2 Geoteams ( ”Land og By” ) bestående af ca. 35 medarbejdere fordelt på sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, elever og sygeplejestuderende. Vi servicerer ca. 220 borgere.
Har du lyst og er du nysgerrig på den kommunale sygepleje, så glæder vi os til at høre fra dig
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 17. december 2025.
Vi gør opmærksom på, at vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Sidste samtaledato er den 18. december 2025.
Flere oplysninger
Hvis du ønsker ydligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Krista Sørensen på 92 43 54 95 eller på krsor@vejle.dk.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.
Medbestemmelse ift. ansættelsestimer ml. 30-37 timer/uge, og der vil være weekendvagt hver 4. uge.
Startdato vil være den 1. februar 2026.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior, Vejle kommune.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Distrikt Midtby Syd, Gl. Kolding Landevej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4c46aba4-3be2-4069-b583-de49427eb7cf