Bliv kommunikationskonsulent og styrk socialområdet i Region Syddanmark gennem engagerende historier

dato

Vil du være med til at fortælle de gode historier om et område, der hver dag gør en forskel for mennesker med komplekse udfordringer?
Vi søger en kommunikationskonsulent til en nyoprettet stilling, som kan styrke vores interne og eksterne kommunikation og være med til at udvikle et fælles, professionelt udtryk for Socialområdet i Region Syddanmark.



Dit kommende job
Som kommunikationskonsulent kommer du til at styrke fortællingen om det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde, så nuværende og kommende medarbejdere, borgere, pårørende og socialrådgivere i kommunerne hører om alt det gode, vi gør.

Du får stor spændvidde i opgaverne og et tæt samarbejde med både socialledelsen, de sociale centre og dine kollegaer i afdelingen Drift og Udvikling. Du bliver den eneste kommunikationskonsulent i vores afdeling, og bliver derfor en nøgleperson for os på kommunikationsområdet. Du får gode muligheder for at sparre med kommunikationskolleger i regionens fælles kommunikationsafdeling.


Dine hovedopgaver bliver at:

  • bidrage til, at det regionale socialområde bliver kendt for sine mange positive indsatser – i tæt samarbejde med socialområdets medarbejdere og ledere samt regionens kommunikationsafdeling.
  • rådgive ledelse og medarbejdere i strategisk kommunikation.
  • udvikle og gennemføre interne kommunikationsindsatser – fx intranet, introduktionsmateriale til nye medarbejdere og information til ledere på området.
  • understøtte kommunikation, rekruttering og synlighed ved at sparre med centre og tilbud om blandt andet SoMe, stillingsopslag, præsentationsmaterialer, informationsmaterialer og hjemmesider.
  • udarbejde og kvalitetssikre informations- og præsentationsmateriale til borgere, pårørende og samarbejdspartnere.


Om dig
Vi leder efter en ny kollega, der både kan tænke strategisk og eksekvere i praksis. Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant kommunikationsfaglig uddannelse.
  • har erfaring fra en lignende stilling – gerne med kendskab til socialområder eller et andet velfærdsområde.
  • trives med at arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper.
  • er idérig, struktureret og kan holde overblik, selv når opgaverne er mange og forskellige.
  • er imødekommende, initiativrig og har lyst til at udvikle stillings indhold og området sammen med os.


Om os
Socialområdet i Region Syddanmark består af ca. 1.700 medarbejdere fordelt på 30 sociale tilbud under fem centre. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for mennesker med særlige behov.

Du bliver en del af afdelingen Drift og Udvikling i Regionshuset i Vejle, som er en afdeling med ca. 25 medarbejdere. Dit nye team er Ledelsessekretariatet, hvor du får 6 kolleger med forskellige faglige baggrunde. Vi har en uformel omgangstone i afdelingen og vægter både opgaveløsning og trivsel meget højt.
Vores kolleger i regionens kommunikationsafdeling står for håndtering af pressekommunikation på socialområdet, og de bliver helt naturligt nogle af dine vigtige samarbejdspartnere.

Dine daglige opgaver vil også bringe dig ud på de sociale tilbud, og derfor er kørekort en nødvendighed.



Sådan søger du
Send os din ansøgning og CV via linket senest 29. september 2025. Vi glæder os til at høre, hvordan du kan være med til at styrke kommunikationen på socialområdet i Region Syddanmark.

Der afholdes samtaler den 6. oktober 2025 og anden samtale den 22. oktober 2025. Stillingen ønskes besat fra 1. december 2025

Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte sekretariatschef Anne Plougmann Lindsted på apl@rsyd.dk / 2462 8632.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/54970278-6a21-4069-838f-e15ff8e263e9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet