Bliv konsulent hos Koncern HR i Vejle og vær med til at forme fremtidens speciallægeuddannelse

dato

Vil du være med til at skabe gode rammer for uddannelsen af fremtidens speciallæger? Har du blik for både sikker drift, god sagsbehandling og udvikling? Trives du med skiftende arbejdsopgaver og en bred kontaktflade i en politisk ledet organisation?

Så er du måske vores nye kollega i Koncern HR, Sundhedsuddannelser i Vejle.

Vi søger en konsulent til Team Den Lægelig Videreuddannelse, som vil være med til at sikre kvalitet, sammenhæng og fremdrift i uddannelsen af speciallæger i Videreuddannelsesregion Syd.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. november 2026.



Om stillingen
Du får en spændende og varieret stilling, hvor du kommer til at arbejde med både faste driftsopgaver, løbende sagsbehandling samt strategiske og udviklingsorienterede opgaver.

Du får selvstændigt ansvar for egne fag- og opgaveområder, men løser opgaverne i samarbejde med kollegerne i teamet og med vores mange samarbejdspartnere.

Du får en bred kontaktflade til bl.a. uddannelsessøgende læger, uddannelsesansvarlige læger, afdelings- og sygehusledelser, Sundhedsstyrelsen og de øvrige videreuddannelsesregioner.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Løbende HR-administrative og personalejuridiske opgaver i forbindelse med ansættelse af læger i hoveduddannelsesstillinger som led i deres videreuddannelse til speciallæger. Det kan fx være løbende sagsbehandling, udarbejdelse af tillægsaftaler ved ændringer i uddannelsesforløb, personsagshåndtering og vurdering af regler og rammer i konkrete uddannelsesforløb.
  • Rådgivning og vejledning af uddannelsessøgende læger, uddannelsessteder og afdelingsledelser om regler og rammer for den lægelige videreuddannelse.
  • Sekretariatsbetjening af ansættelses- og uddannelsesudvalg i flere af de 39 lægelige specialer. Opgaverne omfatter bl.a. forberedelse, afholdelse og opfølgning på møder, udarbejdelse af dagsordener, notater, beslutningsoplæg og referater samt planlægning og afholdelse af ansættelsesrunder, hvor vi ansætter læger i hoveduddannelsesstillinger som led i speciallægeuddannelsen.
  • Planlægning, koordinering og udvikling af videreuddannelsen i specialerne, herunder:
    • Deltagelse i implementering af den igangværende revision af speciallægeuddannelsen og Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende dimensioneringsplan.
    • Indsamling, bearbejdning og formidling af data samt udarbejdelse af analyser (kvantitative og kvalitative), notater og oversigter.
    • Bidrage til udvikling af arbejdsgange, digitale løsninger og IT-systemer på området.
  • Sekretariatsbetjening af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Opgaverne omfatter bl.a.:
    • Løbende samarbejde med rådets formand samt afdelingschef i Koncern HR, Sundhedsuddannelser.
    • Planlægning og koordinering af rådsmøder med bl.a. kolleger i Team Den Lægelige Videreuddannelse og lektorer i medicinske pædagogik i den Pædagogisk Udviklende Funktion.
    • Udarbejdelse af dagsordener, referater, notater, præsentationer.
    • Opfølgning på rådsmøder og beslutninger
  • Udarbejdelse af strategiske og politiske beslutningsoplæg, høringssvar og bemærkninger til politiske og strategiske dagsordener samt besvarelse af spørgsmål fra politikere, borgere, m.fl.
Opgaverne og ansvarsområderne kan ændre sig i takt med udviklingen på uddannelses- og sundhedsområdet. Der kan derfor også blive tale om tværgående og strategiske opgaver i Koncern HR, Sundhedsuddannelser.



Om Koncern HR, Sundhedsuddannelser
Koncern HR, Sundhedsuddannelser er en af fire afdelinger i Koncern HR i Region Syddanmark. Vi arbejder primært med de sundhedsfaglige grunduddannelser, den lægelige videreuddannelse, specialuddannelser for sygeplejersker samt efter- og videreuddannelse.

Vi arbejder med spændende og varierende opgaver på et område med stor sundhedspolitisk og samfundsmæssig betydning og bevågenhed. Rammene og opgaverne udvikler sig løbende og vi samarbejder med mange forskellige faggrupper og organisationer.

Vi er 19 engagerede medarbejdere fordelt på to teams. Vi har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og erfaringer. Vi lægger vægt på høj kvalitet, faglighed, videndeling og kollegial sparring. Vi har et godt kollegialt miljø med en uformel omgangstone.

Du bliver en del af Team Den Lægelige Videreuddannelse, der varetager sekretariatsfunktionen i videreuddannelsesregion Syd. Vi koordinerer mere end 2.500 uddannelsesforløb fra kandidat til speciallæge.

Vores arbejde spænder fra konkret sagsbehandling og ansættelse af uddannelsessøgende læger til planlægning, administration, koordinering og udvikling af den lægelige videreuddannelse. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med regionens sygehuse, almen praksis, Sundhedsstyrelsen og de øvrige videreuddannelsesregioner. Dertil arbejder vi med udvikling, kvalitetssikring og sekretariatsbetjening af administrative, faglige og politiske beslutningsfora.

Som ny medarbejder får du en grundig introduktion til opgaverne gennem bl.a. en mentor og sidemandsoplæring.

Læs mere om afdelingen og Koncern HR på siden her.



Om dig
Du har en relevant uddannelse, gerne på kandidatniveau. Kendskab til eller erfaring med sundhedsområdet, den lægelige videreuddannelse, HR-administration eller politisk betjening er en fordel – men ikke en forudsætning.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er nysgerrig, udviklingsorientret og gerne bringer nye idéer i spil, når du ser potentialer for forbedringer
  • Er udadvendt, imødekommende, serviceminded og bidrager naturligt til et godt samarbejde og socialt miljø
  • Har erfaring med facilitering af præsentationer og workshops
  • Er god til at arbejde selvstændigt og tager initiativ, ansvar og ejerskab for dine opgaver
  • Følger opgaverne til dørs og sikrer den nødvendige fremdrift
  • Arbejder systematisk og kan skabe struktur og overblik i komplekse problemstillinger
  • Har gode analytiske evner og hurtigt formår at sætte dig ind i regler, organisatoriske sammenhænge og nye fagområder
  • Formulerer dig sikkert, præcist og modtagerorienteret – både skriftligt og mundtligt
  • Kan omsætte komplekse problemstillinger til klare notater, beslutningsoplæg og rådgivning
  • Trives med både tilbagevendende arbejdsopgaver samt strategisk og udviklingsorienterede opgaver
  • Kan prioritere og bevare overblikket, når flere opgaver og deadlines skal håndteres samtidig
  • Har gode kompetencer indenfor databehandling og anvendelse af almindelige IT-systemer


Løn og ansættelsesvilkår
Fuldtidsstilling svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Stillingen er fysisk placeret i Koncern HR, Sundhedsuddannelser, HR Huset, Boulevarden 76, 7100 Vejle, men der vil også forekomme mødeaktivitet rundt i regionen, hvorfor kørekort er en fordel at have. Der er fleksibel arbejdstid og ind imellem mulighed for at arbejde hjemmefra.

Der kan forventes 5-15 årlige møder uden for almindelig arbejdstid samt 1-3 årlige faglige internater med overnatning.

Vi forventer ansættelsesstart snarest muligt og senest den 1. novemeber 2026.



Overenskomst og løn
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i:

  • Akademikere – overenskomst 33.01.1
  • Administration- og IT-personale m.fl. – overenskomst 32.01.1
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.



Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef Tine Boesen Larsen på tlf. 24600487 eller AC-fuldmægtig Marika Dalsgaard Aagaard på tlf. 24425166.



Sådan søger du
Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge ansøgningslinket.

Ansøgningsfristen er torsdag den 10. september 2026

Ansættelsessamtale afholdes tirsdag den 15. september 2026. Eventuel 2. samtale afholdes mandag den 21. september. Der vil indgå case i forbindelse med ansættelsessamtale.

Forventet ansættelse: snarest muligt og senest den 1. november 2026.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/57755806-4de6-4909-883d-0752de15f709

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler