Bliv lærings- og trivselsvejleder på Vinding Skole og gør en forskel for eleverne!

dato

Bliv vores nye lærings- og trivselsvejleder – og gør en forskel for alle elever på Vinding Skole Ved du, hvornår du skal gå forrest, ved siden af og bagved? Har du lyst til at sætte dig selv i spil i undervisningen og være medskaber af god undervisning for alle?

Om jobbet
Vi søger en engageret, struktureret og målrettet lærer til en fast stilling på Vinding Skole med ansættelse snarest muligt.

Stillingen omfatter

  • Koordinator for vores ressourcecenter.
  • Tidlig opsporing og indsatser, der forebygger skolefravær.
  • Co-teaching, observation og sparring – deltagelsesmuligheder for alle elever.
  • Undervisning af børn med særlige behov på mindre hold og i klassekontekst.
  • Udvikling af en varieret og praksisorienteret undervisning, der imødekommer elevers forskellige behov for læring og trivsel.
  • Sparring og vejledning med det pædagogiske personale omkring klassetrivsel, enkeltelever, læringsmiljøet eller årgange samt arbejde med eksterne samarbejdspartnere.
  • Vejledning og i nogle tilfælde tovholder på elevhandleplaner.

Du vil blive tilknyttet vores ressourceteam. I er et team på fem medlemmer, som varetager forskellige opgaver med elever og sparring/vejledning af teams/kollegaer. Du bliver koordinator for teamet, og I har et ugentligt teammøde.

Vi forventer af dig
  • u ser det som en naturlig del af lærerrollen at være vejleder, igangsætter og rollemodel.
  • Du er analytisk, struktureret og god til at skabe overblik.
  • Du er stærk i relationen til dine kollegaer og i forældresamarbejdet.
  • Du motiveres af at igangsætte og følge op på processer.
  • Du skal have viden om og forståelse af diagnoser hos børn og unge ind i en pædagogisk og didaktisk kontekst – mangfoldige læringsmiljøer som tilgodeser børn med forskellige behov.
  • Du lykkes med at være vedholdende, men også omstillingsparat.
  • Du er åben overfor AI teknologien i dit arbejde som vejleder.

Om os
Vinding Skole er en to-/tresporet folkeskole i den sydlige del af Vejle med ca. 590 elever. Vi har en engageret forældregruppe, et stærkt kollegialt fællesskab og tydelige pædagogiske pejlemærker, som vi arbejder ud fra i alt, hvad vi gør. Vi tror på, at læring opstår i trygge relationer og i udviklende fællesskaber, og vi prioriterer co-teaching, teamsamarbejde og løbende refleksion over praksis.
I Vejle Kommune tror vi på, at børn og unge trives, udvikler sig og lærer bedst i deres lokale fællesskab. Derfor har vi igangsat en omstilling, der skal skabe rammerne for flere børn og unge i lokale fællesskaber. Vinding Skole er udvalgt som projektskole, hvor vi arbejder med den gode overgang mellem skole og dagtilbud, Co-teaching og de fysiske læringsmiljøer.

Vores pædagogiske pejlemærker
  • Vi skaber trygge relationer og arbejder i forpligtende fællesskaber.
  • Vi er nysgerrige på egne og andres handlinger og bruger det løsningsorienteret.
  • Vi er bevidste om sprogets betydning for dannelse og justerer det efter situationen og relationen.
  • Vi har positive forventninger og arbejder med den enkeltes ressourcer.
  • Vi skaber meningsfulde og udviklende læringsmiljøer for alle.


Vi tilbyder dig
  • En central rolle i skolens udvikling mod fremtidens læringsmiljøer.
  • Fastlagt fælles forberedelsestid og mulighed for egen arbejdsplads.
  • En mentorordning, så du kommer godt fra start.
  • Co-teaching, der prioriteres som samarbejdsform.
  • En åben og ærlig dialog- og feedbackkultur, hvor der er plads til faglig dialog og, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for læring og vidensdeling.
  • En nærværende og nysgerrig ledelse, der bakker op om udvikling, innovation og teknologiforståelse.
  • En arbejdsplads med højt til loftet, faglig ambition og masser af grin.
Vi har mentorordning for alle vores nyansatte – det er vigtigt for os at du får en god opstart.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er fra den 1. januar 2026 og er en fuldtidsstilling.

Ansøgningsfrist
Søndag den 14. december 2025. Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 16. december 2026.

Har du lyst til at vide mere?
Så kontakt skoleleder Dorte Petterson på mail dormp@vejle.dk eller pr. tlf. 5084 6645.
Du kan læse mere om os på www.vindingskole.aula.dk og/eller Facebook: Vinding Skole

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vinding Skole, Vindingvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/751f0950-239e-450d-a50d-4c936af826fb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet