Vi mangler en leder til vores dejlige børnehus i hjertet af Vinding – skal det være dig?
Om jobbet
Vi mangler en ny leder, der kan gå forrest i at skabe gode læringsmiljøer, høj faglighed og arbejdsglæde i vores daginstitution.
Vi forventer, at:
- Du har fokus på at skabe størst mulig trivsel og læring for børnene
- Du sætter en retning, går foran og leder udviklingen af en stærk pædagogisk praksis
- Du arbejder strategisk, er vedholdende og skaber resultater
- Du er praksisnær og bedriver faglig ledelse
- Du lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og bringer medarbejdernes kompetencer i spil gennem tillid, inddragelse og anerkendelse
- Du er en god kommunikator og kan samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere
- Du kan stå i spidsen for et stærkt lederteam ved at spille andre gode, skabe følgeskab og uddelegere opgaver
- Du arbejder for, at børnene i lokalområdet skal trives og deltage i børnefællesskabet i børnehuset – også selvom børnene er i udfordringer
- Du har flair for og kan tage ansvar for den administrative og økonomiske ledelse
- Du har relevant pædagogisk uddannelse og gerne ledelseserfaring
Asebo er en integreret institution normeret til 35 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vi har gode erfaringer med en utraditionel opdeling af børnegruppen, så de små børn er samlet på "de små stuer" indtil børnene fylder 4 år. Herefter skifter de til "de store stuer". Vi synes denne opdeling giver bedre muligheder for at arbejde individuelt med børnene, når de bliver 3 år, samtidig med at de ældste børn får bedre muligheder for at udfolde sig.
Asebos værdier er velintegrerede og afspejles i den pædagogiske praksis. Det skal være et godt sted at være for både børn og voksne. Et sted hvor fællesskab og venskab trives, hvor der ydes omsorg og nærvær til det enkelte barn, og et sted hvor der er trygt at være.
Asebo har en meget ressourcestærk forældregruppe, der bakker flot op om institutionen. Det store forældreengagement er en stor styrke, og det stiller samtidig krav til ledelsen (og medarbejderne) om kommunikere om den pædagogiske praksis og kunne forklare, hvorfor man træffer de valg, man træffer.
Vi tilbyder dig
- Et spændende og udfordrende lederjob i en dejlig institution med skønne børn
- At blive en del af et lederteam, hvor vores pædagogiske leder refererer til dig
- Ledelse af en personalegruppe, der gerne vil udvikle kvalitet og faglighed
- Samarbejde med en engageret forældregruppe og forældrebestyrelse
- At blive en vigtig del af et stærkt lokalområde i Vinding-Mølholm
- At blive en del af Vejle Kommunes samlede ledergruppe og ledelsesudvikling på Dagtilbudsområdet
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst med BUPL, forhåndsaftalen og regler om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist søndag den 19. januar 2025 inden midnat. Første samtalerunde afholdes fredag den 24. januar om eftermiddagen og forventet anden samtale onsdag den 29. januar om eftermiddagen.
Har du lyst til at vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos dagtilbudschef Rune Asmund Sørensen på 76 81 50 38. Besøg i Asebo kan aftales ved at kontakte vores institutionen på 76 81 86 10.
Oplysninger om at være dagtilbudsleder i Vejle Kommune kan findes her: https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/vores-arbejdsplads/job-med-boern/info-vedr-lederstillinger-i-dagtilbud/
Læs mere om Asebo her: www.asebo.vejle.dk
Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=395c912d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d721bc0e-15b3-4d70-b8ec-6b1544592c54