I Team Industri arbejder vi i krydsfeltet imellem borgerne, miljøet og virksomhederne i Vejle Kommune. Hvis du kan se dig selv som en del af et team, der skaber et bedre Vejle Kommune, har fantastiske kollegaer og masser af rum til at være dig selv, så læs mere her!
Vi søger lige nu en ekstra kollega til Team Industri, som sammen med resten af teamet brænder for at arbejde med de mange spændende myndighedsopgaver på industriområdet. Derudover skal vi i gang med en helt ny opgave: de styrkede affaldstilsyn i erhvervslivet, og den opgave kan du være med til at forme.
Om jobbet
Vi arbejder teambaseret, hvor sparring, videndeling og fælles ansvar for opgaveløsningen er grundlæggende forudsætninger for at lykkes.
Du vil som miljøsagsbehandler kunne komme til at arbejde med følgende områder:
- Godkendelser af, og tilsyn med listevirksomheder og virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser
- Øvrige opgaver og sagsbehandling iht. Miljøbeskyttelsesloven, Miljøvurderingsloven, Jordforureningsloven og Affaldsbekendtgørelsen f.eks. vvm-screeninger, spildevandstilladelser og affaldstilsyn
- Interne høringer fra andre afdelinger i Kommunen
Erfaring fra lignende stilling vil være en fordel, men ikke et krav. Vi vægter den rigtige profil højt, og tilrettelægger din oplæring ud fra, hvad du kommer med af erfaring.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads med fagligt engagerede, kompetente og sociale kolleger, der hjælper og udvikler hinanden
- En plads i et team med en bred vifte af spændende opgaver inden for industrimiljø, varme og jord
- Et uformelt socialt miljø, der er rig på traditioner og har plads til skæve påfund
- Et spændende job i en kommune med høj vækst og høje politiske og faglige ambitioner, om at skabe noget helt særligt for borgerne i Vejle Kommune
Vi forventer, at du har en relevant miljøfaglig uddannelse som f.eks. biolog, ingeniør, miljøteknolog, eller kommer med erfaring fra et lignende job. Du brænder for at arbejde med miljøbeskyttelse, borgere og industrivirksomheder. Du har kendskab til lovgivningen på området, eller en stor interesse for at sætte dig ind i det.
Som person er du struktureret og kan skabe overblik over opgaveporteføljen. Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og så er det nødvendigt, at du har gyldigt kørekort til personbil.
I Industri & Landbrug bidrager vi til, at erhvervsudvikling og kommuneplanlægning er i balance og fremmer de grundlæggende formål i miljø- og planlovgivning. Med fokus på vores samarbejdspartneres behov, former vi fremtiden i en helhedsorienteret og dialogbaseret sagsbehandling, til gavn for borgere og erhverv.
Vi arbejder alle målrettet på at fastholde en attraktiv arbejdsplads med højt ambitionsniveau for opgaveløsningen og et godt og uformelt arbejdsmiljø.
Derfor lægger vi også vægt på, at du:
- Kan arbejde såvel selvstændigt som i teams
- Trives med skiftende opgaver – både de sjove og de knap så sjove
- Er social og kollegial
- Har drive og motiveres af samarbejde og dialog med andre mennesker
- Er løsningsorienteret og initiativrig
- Tager det faglige ansvar for dine opgaver, og sikrer, at de løses til tiden
- Formår at agere i en politisk styret organisation
Team Industri er en del af Industri og Landbrug, hvor vi er 19 dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere, der med dialog og helhedsorienteret tilgang løser en lang række myndighedsopgaver såsom miljøgodkendelser, virksomhedstilsyn, landbrugstilsyn, jordhåndtering/afgørelse om jordforurening samt opgaver inden for varmeforsyning. Vi bidrager også internt i Teknik & Miljø til fx lokal- og kommuneplaner, Vejles Kommunes Klimaplan og så indgår vi i diverse projekter med eksterne parter. Vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling, herunder med planer for kollegial sparring samt intern og ekstern uddannelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. Opstart pr. 1. april 2025 eller før, hvis muligt.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 6. februar 2025.
1. samtale afholdes den 17. februar 2025 og 2. samtale afholdes den 20. februar 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Rytz Hermansen på mail crher@vejle.dk, eller tlf. 20 25 60 44.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f4f51865)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Kirketorvet, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cf269026-6efe-4d68-8163-a31395aefd7f