Bliv vores nye overgangspædagog og vær med til at udvikle vores pædagogiske praksis
Brænder du for at skabe en god og sammenhængende skolestart for alle børn? Ønsker du at arbejde i en projektstilling, hvor du kan være med til at udvikle praksis i praksis? Så er du måske vores nye overgangspædagog! Vi søger en engageret og innovativ pædagog, der vil være med til at styrke børnefællesskaber og sikre deltagelse, læring og trivsel for alle børn.
Om jobbet
I Vejle Kommune tror vi på, at børn og unge trives, udvikler sig og lærer bedst i deres lokale fællesskab. Derfor har vi igangsat en omstilling, der skal skabe rammerne for flere børn og unge i lokale fællesskaber. Som en indsats i omstillingen skal overgangen mellem dagtilbuddene og skolen styrkes.
Vi tror på, at det er vigtigt, at flest mulige børn har en hverdag sammen i deres lokale dagtilbud og skole. For at lykkes med det, er en god overgang mellem dagtilbud og skole afgørende.
Som overgangspædagog vil du arbejde med de ældste børn i dagtilbuddet og de yngste børn i skolen. Fra januar til juli vil du være i dagtilbuddet. Fra august til december, vil du være i skolen.
Dine arbejdsopgaver vil være i praksis. I samarbejde med det pædagogiske personale og ledelse vil vi udvikle en god og sammenhængende skolestart for alle børn. I dine arbejdsopgaver vil fokus være på den pædagogiske kontekst og fællesskaber.
Konkret vil dine arbejdsopgaver som overgangspædagog være, at
- Arbejde særligt med at styrke kvaliteten i sammenhængen mellem dagtilbud og skole.
- Være en del af det pædagogiske arbejde, som er beskrevet i principperne for den gode overgang og i rammebeskrivelsen for sprogindsatsen.
- Fokusere på den pædagogiske kontekst og fællesskaber.
- Arbejde med de ældste børn i dagtilbuddet og de yngste i skolen.
- Arbejde i professionelle læringsfællesskaber i dagtilbuddet og skolen.
Vi forestiller os, at du
- er uddannet pædagog,
- har erfaring fra arbejde i dagtilbud og/eller skole,
- har erfaringer med at arbejde med børnefællesskaber og deltagelse for alle børn,
- har erfaring med at strukturere læringsmiljøer for alle børn,
- er optaget af at udvikle praksis i praksis,
- på en konstruktiv måde kan udfordre eksisterende praksis,
- motiveres af at arbejde med udvikling og befinder dig godt i forandringsprocesser,
- arbejder struktureret og har gode samarbejdsevner,
- trives i en foranderlig rolle, hvor du arbejder på flere lokationer over tid.
Om os
Ødsted Skole er en mindre landsbyskole med 267 elever fra 0. til 9. årgang fordelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi er distriktsskole for Ødsted, Jerlev og opland. På skolen har vi SFO-tilbud for elever fra 0. til 6. årgang, hvor vi pt har 86 indmeldte børn.
I kommende skoleår modtager vi 34 børn til vores 0. årgang, hvorfor vi starter 2 børnehaveklasser op. Der vil være en børnehaveklasseleder tilknyttet begge klasser, som i hverdagen kommer til at arbejde meget tæt sammen om årgangens elever. Som overgangspædagog vil du blive tilknyttet hele årgangen, ligesom du vil skulle have timer i sfo’en om eftermiddagen.
På Ødsted Skole er vi optaget af at tilbyde alle elever et socialt og fagligt udviklende fællesskab med engagerede pædagoger og lærere. Vi arbejder med barnet i centrum og i forpligtende fællesskaber – dette er den røde tråd i elevernes skoledag på Ødsted Skole. Med udgangspunkt i elevernes sociale og faglige trivsel, arbejder vi med høj faglighed og en samlet personalegruppe som gode og stabile rollemodeller.
Ødsted Skole og Ødsted/ Jerlev Børnehus samarbejder i forvejen en del, og som overgangspædagog vil du naturligt blive en del af den proces og være med til at kvalificere vores fremadrettede samarbejde om distriktets børn og familier yderligere.
Ødsted/Jerlev Børnehus er en institution med hjerte, faglighed og fællesskab i fokus. Vi består af to afdelinger – én i Ødsted og én i Jerlev – og vi arbejder tæt sammen på tværs af husene. Det betyder, at der er mulighed for fagligt samarbejde og sparring på tværs af afdelingerne, og vi hjælper hinanden, hvor der er behov.
I Ødsted-afdelingen har vi to vuggestuegrupper, to børnehavegrupper og en storgruppe for de kommende skolebørn. I Jerlev-afdelingen har vi én børnehavegruppe samt en minigruppe for visiterede børn.
Vi brænder for at skabe det gode børneliv – et liv med tryghed, leg, udvikling og fællesskab. Vi ser os selv som de voksne primusmotorer i børnenes hverdag, og vi møder både børn og hinanden med nærvær, smil og en nysgerrig tilgang.
Vi tilbyder dig
- En masse skønne børn, unge mennesker og kolleger.
- Et udviklende arbejdsfællesskab.
- Mulighed for faglig udvikling og fordybelse.
- Teamsamarbejde.
- Individuel og fælles forberedelse.
- Mentorordning.
- En rummelig og inkluderende personalegruppe med fokus på kerneopgaven.
- Nærværende ledelse.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er en 3-årig projektstilling på 37 timer ugentligt med opstart 1. august 2025. Din ansættelse vil være på skolen, men du vil også have arbejdsplads i vores dagtilbud.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, så vi har den senest den onsdag den 4. juni 2025. Vi holder samtaler torsdag den 12. juni 2026 i tidsrummet 15:00-20:00, hvor både skole og dagtilbud vil være repræsenteret.
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt gerne skoleleder, Mette Autzen på MEAUT@vejle.dk eller på tlf. 2454 5313 eller 7681 3980.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ødsted skole, Ammitsbølvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/96d99497-7b01-4452-aafd-01954d955ea3