Bliv pædagog for de mindste i Vejle hos vuggestuen Regnbuen-Valmuen

dato

Vi søger to fagligt dygtige pædagoger til vuggestuen Regnbuen-Valmuen. En pædagog til en fast stilling og en pædagog til et barselsvikariat.

Vil du være en del af et fantastisk hold og gøre en stor forskel for de mindste i Vejle?

Om jobbet
Regnbuen/Valmuen er et dagtilbud for de 0-3 årige i Vejle kommune. Vi vil udvikling og høj kvalitet – derfor søger vi to engagerede og faglig interesserede pædagoger, der brænder for at gøre en forskel i den pædagogiske praksis i vuggestuen, hvor nærvær, trivsel, fællesskaber og udviklende legemiljøer er betydningsfulde.

Som pædagog i Regnbuen-Valmuen vil du indgå i et tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger på stuen, og samtidig vil du skulle arbejde på tværs i begge huse. Vi søger en pædagog, der har lyst til at sætte sig selv i spil i forhold til den pædagogiske praksis i hverdagen.

Stillingerne er på 35 - 37 timer.

Tiltrædelse 1. november 2025.

Vi forventer af dig:

  • At du kan skabe tryghed, omsorg og nærvær.
  • At du har interesse og ambitioner for børnenes trivsel og udvikling, både med fokus på det enkelte barn samt børnefællesskabet.
  • At du kan skabe udviklende og alderssvarende legemiljøer i en genkendelig hverdag og med udgangspunkt i vores læreplan.
  • At du har overblik over din primærgruppe og er initiativrig.
  • At du har lyst til at udfordre den pædagogiske praksis, hvor du bruger dig selv som aktiv medspiller i både voksen- og børneinitierede aktiviteter, hvor legen især er i fokus.
  • At du kan arbejde alene i små fællesskaber, samt indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger.
  • At du er fagligt velfunderet og kan arbejde systematisk med planlægning og dokumentation af den pædagogiske praksis.
  • At du prioriterer forældresamarbejdet højt, er opsøgende, nysgerrig, udadvendt og imødekommende i samarbejdet.
  • At du er omstillingsparat, fleksibel og stabil.
  • At du bidrager til udvikling af en refleksiv læringskultur.

Vi tilbyder dig:
  • Engagerede kolleger, der brænder for vuggestuelivet.
  • En mangfoldig børne- og forældregruppe.
  • En institution som arbejder målrettet med barnets sproglige og generelle udvikling.
  • En engageret forældrebestyrelse og forældregruppe.
  • En ledelse som vægter medinddragelse og udvikling højt.
  • En arbejdsplads med en positiv fælles kultur og et godt arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Om os
Regnbuen/Valmuen er en vuggestue normeret til 62 skønne børn. Vi er fordelt på to adresser i Vejles midtby.
Vi vægter udelivet, hvor vi benytter vores legepladser, vores kolonihave og ladcyklerne til at besøge nærmiljøet, skoven og vandet.
Vi har fokus på sproglig udvikling, tryg tilknytning, kvalitet i nærværet, alsidige aktiviteter, fællesskaber og et konstruktivt forældresamarbejde.
For os er det væsentligt, at vi formår at oversætte og formidle pædagogikken mundtligt såvel som skriftligt.
Vi har implementeret pædagogiske redskaber for fortsat at udvikle vores praksis omkring sproget.
Det næste år vil alle dagtilbud i Vejle kommune være en del af et udviklingsforløb, hvis formål er at kompetenceopbygge alle medarbejdere under overskriften ”Det gode dagtilbud – leg og samspil i fællesskab” med undervisning af Tea Thyrre.

Læs og se mere om os på Velkommen til vuggestuen Regnbuen/Valmuen - Regnbuen (vejle.dk)

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og viser dig gerne rundt.

Du er velkommen til at kontakte institutionsleder Karina Christensen på mail: kchen@vejle.dk eller tlf. 23 49 39 25 eller pædagogisk leder Merete Overby Tøttrup på mail: muvoe@vejle.dk eller tlf. 51 28 34 16 for uddybning af jobbet.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 18. september 2025.

Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vuggestuen Regnbuen - Valmuen, Sjællandsgade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1832c195-1661-4fbd-bce9-2bdc1fbe151b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet