Bliv pædagog i Ødsted-Jerlev Børnehus og skab meningsfulde fællesskaber for børn

dato

Vil du være med til at skabe trygge, udviklende og meningsfulde børnefællesskaber? Trives du i et miljø, hvor faglighed, samarbejde og nærvær går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger som vores nye pædagog i Ødsted-Jerlev Børnehus.

Vi søger to uddannet pædagoger til faste stillinger i vores børnehaveafdeling i Ødsted.

Som pædagog hos os bliver du en vigtig medskaber af hverdagen for børnene. Du får ansvar, indflydelse og mulighed for at bringe dine faglige perspektiver i spil i tæt samarbejde med engagerede kollegaer.

Du bliver samtidig en del af vores fortsatte faglige udvikling, blandt andet gennem et uddannelsesforløb med Tea Thyrre Sørensen.

Hvem er vi?

Ødsted-Jerlev Børnehus er ét fælles børnehus fordelt på to afdelinger i henholdsvis Ødsted og Jerlev. Selvom vi har to adresser, arbejder vi ud fra den samme faglige retning og med et stærkt fokus på samarbejde, relationer og fællesskab.

I Ødsted har vi to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, mens vi i Jerlev har tre børnehavegrupper, herunder Vejle Kommunes minigruppe.

Sammen skaber vi sammenhængende børneliv, hvor børn oplever tryghed, deltagelsesmuligheder og udvikling gennem hele deres tid hos os.

Vi tror på, at stærke relationer er fundamentet for børns trivsel og læring, og vi arbejder hver dag for at skabe pædagogiske miljøer, hvor alle børn oplever at være betydningsfulde deltagere i fællesskabet.

Vi tilbyder

Et stærkt fagligt fællesskab

  • Dygtige og engagerede kollegaer, der hjælper og inspirerer hinanden
  • En arbejdsplads med fokus på pædagogisk kvalitet og fælles retning
  • Løbende faglig sparring, refleksion og udvikling
  • Synlig og nærværende ledelse med fokus på kerneopgaven

Et godt arbejdsmiljø
  • En kultur præget af tillid, humor og hjælpsomhed
  • Plads til forskelligheder og nye idéer
  • Kollegaer, der både tager arbejdet og fællesskabet alvorligt
  • Et miljø, hvor vi lærer af hinanden og udvikler os sammen

Muligheder for udvikling
  • Faglig og personlig udvikling gennem kurser, sparring og praksis
  • Indflydelse på pædagogiske processer og udviklingsarbejde
  • Mulighed for at sætte dit præg på hverdagen og den pædagogiske praksis

En god start
Er du nyuddannet, sørger vi for en tryg opstart med mentorordning, introduktion og løbende sparring, så du kommer godt ind i både opgaverne og fællesskabet.

Vi søger dig, som
  • Er uddannet pædagog
  • Er optaget af børns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber.
  • Kan skabe stærke relationer til både børn, forældre og kollegaer.
  • Har lyst til at bidrage aktivt til vores faglige udvikling.
  • Møder børn og voksne med nysgerrighed, engagement og anerkendelse.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper i Ny løn. Stillingen er på 37 timer

Ansøgningsfrist
Den 28. juni 2026

Samtaler forventes afholdt
Løbende

Tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest derefter.

Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger samt aftale for besøg fås hos Leder Malene Lyngbye Kristensen på telefon 21 83 21 26 eller 20 62 10 40

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Ødsted - Jerlev, Mølkærparken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ccc48130-5547-44a0-91d5-6a8437596f68

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler