Bliv product manager for central sundhedsløsning hos Region Syddanmark

dato

Kan du forestille dig at arbejde med meningsfyldt it? Drømmer du om at tage medansvar for forvaltning af en national IT-løsning?

Hvem er vi
Funktionsområdet Kliniske specialer, service og medico består af 12 medarbejdere, heraf en chefkonsulent foruden en funktionschef, som leverer product management til centrale områder, f.eks. hjerte-, diabetes- og det præhospitale område.

Om jobbet
Vi søger en kollega til product management for Den Nationale Henvisningsformidling (DNHF). DNHF distribuerer årligt ca. 6 mio. henvisninger og bilag til sundhedsfaglige behandlere i både offentlige og private sektorer i hele Danmark. DNHF fungerer som et centralt knudepunkt i sundhedsvæsenet for formidling og opbevaring af henvisninger. Løsningen er hostet eksternt, og leverandøren har ansvaret for drift, support og vedligehold af løsningen.

Som product manager vil du koordinere opgaver i tæt samarbejde med interessenter på tværs af alle fem regioner, IT-leverandører, private aktører og politiske. Du vil få en central og koordinerende rolle, hvor opgaverne er af både administrativ og teknisk karakter. Du bliver en del af et team, som gør brug af bl.a. arkitekt-, test og juridiske ressourcer. Der vil være 2 product managers på DNHF, og du vil få ansvaret for den løbende forvaltning af systemet samt sikre den overordnede strategiske retning for udvikling af systemet. Desuden vil det være muligt at indgå i netværksgrupper med øvrige fællesregionale- og nationale løsninger rundt om i Danmark.

DNHF er organisatorisk forankret i Region Syddanmark og forventes at overgå til Digital Sundhed Danmark som en del af sundhedsreformen i 2026.

Dine opgaver

  • Foretage sekretariatsbetjening af brugergruppe og styregrupper
  • Indstille budgetter og foretage økonomistyring
  • Indsamle, planlægge og udarbejde årshjul for udviklings- og ændringsaktiviteter
  • Sikre vedligeholdelse af brugervejledninger og dokumentation, samt procesbeskrivelser i samarbejde med leverandør
  • Foretage aktiv leverandørstyring med opfølgning på kontrakter, databehandleraftaler, modtage månedlig rapportering for SLA mål for drift og support og med afholdelse af månedlige statusmøder med leverandører på resultater og afvigelser
  • Koordinering, specificering og eksekvering af projekter, opgraderinger, effektivitetsforbedringer og -processer i tæt samarbejde med leverandør og 3. parts interessenter
  • Deltagelse i udbud af DNHF
  • Sikre at aftalte processer for Change Management, Incident Management og Release planlægning efterleves af leverandør
  • Bidrage til IT-sikkerhed ved løbende opdatering af risikovurdering, NIS2 compliance, leverandøraudits, vedligeholdelse af beredskabsplan
  • Kommunikation på alle niveauer i en organisation.
Din baggrund
Din faglige baggrund kan være forskelligartet. Det vigtigste er, at du trives med at arbejde i en stor politisk ledet organisation med en til tider uforudsigelig hverdag med mange forskellige opgaver.

Vi forventer, at du kan tage styring, bevare overblikket og sætte dig for bordenden, når det er relevant.

Vi leder efter en engageret product manager, der kan kombinere sin tekniske flair med indsigt i brugernes og forretningens behov, så vores løsninger rammer plet.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har en god forretningsforståelse og kan omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger
  • Har teknisk forståelse
  • Er god til at kommunikere og kan formulere dig tydeligt og klart - mundtligt såvel som skriftligt
  • Er analytisk og struktureret
  • Er udadvendt og trives med en stor daglig kontaktflade
  • Besidder en naturlig evne til at tage ansvar for udvikling af området
  • Er undersøgende og har blik for både nye og eksisterende opgaver.
Vi tilbyder
Du får ansættelse i en spændende organisation, der har hjertet på rette sted og hvor din indsats har stor betydning for mange menneskers hverdag. Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark og tæller ca. 430 medarbejdere, der er fordelt i hele regionen.

Kliniske specialer, service og medico har medarbejdere ansat på 4 lokationer fordelt i hele Region Syddanmark. Dit primære arbejdssted vil blive Regionshuset i Vejle.

Den nuværende organisering vil overgå til Digital Sundhed Danmark som en del af sundhedsreformen. Digital Sundhed Danmark forventes vedtaget i folketinget i løbet af oktober 2025. Da placeringen af DNHF forventes at flytte til en anden lokation i Danmark, forventes det, at man er indstillet på ændringen i arbejdssted fra 2026.

Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, flekstid og mulighed for at arbejde hjemme fra. Det forventes, at du deltager i møder og aktiviteter på tværs af regionens lokationer.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og laver løbende opfølgning på planer for efteruddannelse. Der er rig mulighed for at holde sig opdateret og skarp inden for sit felt.

Din ansøgning:
Ansøgningsfristen er søndag den 24. august 2025.

Første samtalerunde forventes afholdt torsdag den 4. september 2025 og evt. anden runde mandag den 15. september 2025.

Stillingen er på fuldtid og ønskes besat pr. 1. november 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Yderligere information
Du kan finde yderligere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads eller besøge Regional IT på LinkedIn.

Vi du videre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionschef Mette Jensen på tlf. 24 94 01 80 eller chefkonsulent Anette Andsager tlf. 30 53 75 36.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e651a2aa-46f8-42ae-bc82-71b2675da436

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet