Vil du være med til at sætte dit præg på, hvordanRegion Syddanmark kan kommunikere sikkert og effektivt med patienter og borgere via digitale løsninger?
Så skal du være product manager for vores kommende løsning til håndtering af patientinformation.
"I Region Syddanmark er vi med til at sikre, at Danmark er førende inden for sikker digital kommunikation gennem vores samarbejde med de øvrige regioner og statslige institutioner", fortæller product manager i Regional IT, Samuel Sayilgan Nielsen.
Du bliver en del af funktionsområdet Borger og Patient i Regional IT, som har ansvaret for at forvalte regionens it-systemer. Her har vi fokus på interaktionen mellem borgere og patienter og fokus på at sikre sammenhæng i vores digitale tilbud, for eksempel Digital Post, SMS, hjemmesider, telemedicin samt selvbetjeningsløsninger.
Dine opgaver
Som product manager varetager du i tæt samarbejde med vores leverandører alle udviklings- og koordineringsopgaver omkring de løsninger, der knytter sig til infrastrukturen for regionens digitale løsninger for patientinformation. Vi kalder løsningen PINFO.
PINFO er en tilpasset SharePoint løsning, der med anvendelse af Assist Pro, Word og DynamicTemplate skal sikre, at regionens redaktører kan styre versions- og publikationsflow af vores patientinformation og samtidig stille patientinformationen til rådighed for regionens øvrige digitale løsninger fx regionens app til patientkommunikation, hjemmesider samt digitale post løsninger.
Dine primære opgaver:
- Understøtte redaktører i udarbejdelse af WCAG-kompatibel patientinformation på en specialkonfigureret SharePoint-løsning under anvendelse af Word og DynamicTemplate
- Koordinere samarbejdet med regionens sygehuse, herunder indsamle og koordinere information for videre planlægning og udvikling
- Koordinering med leverandører og øvrige interessenter
- Sikre bred og ensartet udnyttelse af løsningerne, herunder automatisering og procesoptimering
- Planlægnings- og kommunikationsopgaver i forbindelse med møder, ledelsesrapportering, dokumentation og udarbejdelse af årlige roadmaps (udviklingsplaner)
- Økonomi og budget ift. drift og anlæg for produkter i porteføljen
- Indsigt i nationale og regionale standarder
- Sikre compliance i forhold til informationssikkerhed for området.
Du er eller kan blive en dygtig product manager, som brænder for at tage et medansvar for at skabe gode og brugervenlige løsninger, således at vores sundhedsfaglige kollegaer kan tage sig af patienterne.
Vi forventer, at du kan tage styring, bevare overblikket og sætte dig for bordenden, når det er relevant. Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Har arbejdet med eller på anden vis stiftet bekendtskab med løsninger inden for digital patientinformation og webtilgængelighed
- Har kendskab til Assist Pro, SharePoint, DynamicTemplate og Word
- Har god forståelse for it-sikkerhed og it-drift i en stor organisation
- Er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt
- Er en teamplayer, der er opsøgende, udadvendt og trives med en stor kontaktflade.
Vi tilbyder et varieret og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.
Vi bestræber os på at være en arbejdsplads, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere og som et element i dette tilbyder vi flekstidsordning og mulighed for faste hjemmearbejdsdage.
Du får arbejdssted i Regionshuset i Vejle eller på en anden af Regional IT’s lokationer afhængig af, hvad der passer dig bedst.
Vi er et funktionsområde, der i dag består af 11 medarbejdere, en chefkonsulent, samt en funktionschef.
I funktionsområdet kommer vi til at forvalte PINFO løsningen, hvorfor vi søger en ny product manager til produktområdet. Funktionsområdet Borger og Patient er ét ud af tre funktionsområder i afdelingen Borger, Teknik og Administrative systemer. Vi sætter fagligheden højt og har fokus på, at det skal være sjovt og spændende at gå på arbejde.
Derudover er vi et hybridteam placeret på fire matrikler i tre byer; Vejle, Odense og Esbjerg - så digitale kommunikationsløsninger er også en del af vores egen hverdag. Vi har fokus på faglig og personlig udvikling, således at du opnår de bedste forudsætninger for at kunne lykkedes i jobbet.
Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 26.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser.
Regional IT er den centrale it-driftsorganisation og tæller ca. 430 medarbejdere, der er fordelt på flere lokationer i regionen, men primært i Kolding, Vejle og Odense.
Din ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2025.
Ansøgningsfristen er torsdag den 14. august 2025.
Første samtale forventes afholdt tirsdag den 19. august i Regionshuset i Vejle. Er der brug for en 2. samtale forventes denne afholdt fredag den 22. august og her kan der indgå en case som en del af forløbet.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.
Yderligere information
Du kan finde mere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads eller besøg Regional IT på LinkedIn.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte funktionschef Gitte Post-Lundgaard tlf. 2399 3264.
Ønsker du mere indblik i de konkrete product manager opgaver i stillingen, kan product manager Samuel Sayilgan Nielsen, kontaktes på tlf. 2487 1941
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/990e89ee-ce6f-4dfe-b961-ab9456215030