Bliv projektleder i Den Syddanske Forbedringsmodel i Vejle

dato

Har du erfaring med stabs- og udviklingsopgaver? Trives du i et varierende job? Er du stærk til at skabe flow i processer og kan du udarbejde korte og velformulerede beslutningsoplæg?

Så er du måske vores nye kollega i Fællesfunktionen for Den Syddanske Forbedringsmodel, afdeling for Kvalitet & Forskning i regionshuset i Vejle. Vores vigtigste opgave er at bidrage til udviklingen af sundhedsvæsenet til gavn for borgere og patienter i Region Syddanmark. Kvaliteten skabes ude på enhederne i mødet med borgere/patienter. Det understøtter vi blandt andet ved at bygge bro mellem Region Syddanmarks strategiske tiltag og hverdagen på enhederne. Det er den måde, vi gør en forskel på som regional stabsfunktion.


Dine opgaver
Vi søger en ny kollega til fællesfunktionen for den Syddanske Forbedringsmodel, der skal bistå den strategiske ledelse og de fagprofessionelle i deres arbejde med drift og udvikling af Den Syddanske Forbedringsmodel. Den Syddanske Forbedringsmodel er Region Syddanmarks tilgang til at understøtte et systematisk og vedholdende arbejde med små og store forbedringer.
Fællesfunktionens opgave er at sikre, at forbedringsmodellen konsolideres og udvikles, så den understøtter forbedringsarbejdet på alle fagområder og niveauer i Region Syddanmark.

Sammen med en kollega vil dine opgaver blandt andet være at:

  • sekretariatsunderstøtte styregruppe og forbedringsledernetværk og understøtte faglige møder.
  • varetage tovholderfunktionen på udviklingsopgaver, facilitere og lede arbejdsgrupper
  • planlægge og koordinere regionale uddannelses- og certificeringsaktiviteter
  • udvikle læringsmaterialer
  • bistå enhederne med planlægning og gennemførelse af læringsseminarer
  • udarbejde databaseret ledelsesinformation, sagsnotater og indstillinger til diverse ledelsesfora
  • formidle viden om forbedringsmodellen internt og eksternt, eksempelvis i form af præsentationsmateriale, hjemmeside, oplæg, talepapirer, etc.
  • koordinere opgaver i forbindelse med studierejser, konferencer og besøg.
Du kommer til at arbejde sammen med tre kollegaer i et tæt arbejdsfællesskab, som udover forbedringsmodellen også varetager den nationale tovholderfunktion og regionale understøttelse af Lærings- og Kvalitetsteams.

Du skal derfor trives med at arbejde teambaseret.


Dine kompetencer
Du har en uddannelse på kandidatniveau – måske samfundsvidenskabelig.
Vi lægger samtidig vægt på at du:

  • har erfaring med stabs- og udviklingsopgaver, gerne i en regional kontekst eller fra uddannelsessektor
  • kan tilrettelægge, koordinere og lede processer – ofte mange på samme tid og over en længere periode
  • kan samle op på beslutninger og omsætte dem til konkret handling
  • har let ved at skabe og vedligeholde relationer/netværk
  • kan begå dig i en politisk ledet organisation og navigere i mange aktørers til tider forskellige forventninger og interesser
  • har en analytisk og struktureret tilgang til dine opgaver
  • kan formulere dig klart og letforståeligt – i både skrift og tale
  • kan lave fængende præsentationer
  • har interesse for at arbejde med kvalitet og læring i organisationer i form af forbedringsmetoder og/eller LEAN-værktøjer.

Om afdelingen
I afdeling for Kvalitet og Forskning sætter vi fællesskabet, fagligheden og samarbejdet højt. Vi er 22 medarbejdere, der arbejder med en række forskellige opgaver, der støtter enhedernes arbejde med kvalitet, forskning og patientsikkerhed.

Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, som er præget af en uformel omgangstone og godt humør.


Ansættelsesbetingelser
Du ansættes på fuld tid med fleksibel arbejdstid. Dit arbejdssted bliver regionshuset i Vejle – 10 minutters gang fra Vejle Banegård. Du skal påregne mødeaktivitet ude af huset i begrænset omfang. Lønnen aftales efter overenskomsten, ligesom øvrige ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Du har mulighed for at strukturere arbejdsdagen inden for fleksible rammer. Bl.a. vil der være mulighed for at arbejde hjemmefra i et vist omfang.

Tiltrædelse forventes pr. 1. september.


Sådan søger du
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Rikke Blæsbjerg Lund, tlf. 2911 2953 eller afdelingschef Anette Bækgaard Jakobsen, tlf. 2920 1984.

Send din ansøgning sammen med relevante bilag ved at bruge linket ”Søg stillingen” her på siden.

Ansøgningsfristen er den 7. juni 2026. Vi afholder samtaler den 19. juni. I ansættelsesforløbet vil du blive bedt om at løse en case.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fb59d8d8-e35a-4799-8540-991d6a9dc742

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet