Bliv projektmedarbejder ved DM i Skills 2027 – styrk samarbejdet mellem skoler og erhvervsliv i Vejle Kommune

dato



Projektmedarbejder til skoleområdet ved DM i Skills. Er du struktureret, god til koordinering og planlægning og brænder du samtidig for at arbejde med en indsats, der styrker samarbejdet mellem folkeskoler, erhvervsuddannelser og virksomheder, så er det måske dig, vi mangler.

Vejle Kommune er vært for DM i Skills i 2027 – Danmarks største event for erhvervsuddannelser. I den forbindelse skal der gennemføres en række læringsforløb og andre aktiviteter i et skolespor sammen med folkeskolerne, erhvervsuddannelser og virksomheder. Det er i forbindelse med skolesporet vores kommende projektmedarbejder får en central rolle. Som projektmedarbejder bliver du en vigtig del af indsatsen for at gøre erhvervsuddannelserne synlige og attraktive – og for at give eleverne konkrete erfaringer i praksisnære læreprocesser.

Hvem er vi?
Uddannelse & Læring er en del af Børn & Unge-forvaltningen og har ansvaret for koordineringen af skolesporet. Området rummer en række uddannelsesinstitutioner og tværgående funktioner, hvor skoleområdet med 27 folkeskoler er det største.

I Uddannelse & Læring ligger forvaltningsenheden Sekretariat & Plan, hvor du vil få din ansættelse. Enhedens hovedopgave er at understøtte skoler og institutioner i løsningen af vores fælles kerneopgave: at skabe mest mulig læring, trivsel og dannelse for børn, unge og voksne.

I Uddannelse & Læring er der en god og solid tradition for et tæt og professionelt samarbejde mellem skoler/institutioner og forvaltning omkring både drift og udvikling. Specifikt for denne stilling handler det om at understøtte samarbejder mellem skoler, erhvervsuddannelserne og erhvervslivet.
Som projektmedarbejder i skolesporet ved DM i Skills vil du få tætte samarbejdsrelationer med den øvrige projektorganisation, som er etableret i forbindelse med DM i Skills.

Dine opgaver
I skolesporet skal Sekretariat & Plan og dermed projektmedarbejderen understøtte skolerne gennem koordinering, planlægning og gennemførelse af praksisnære læringsforløb og aktiviteter – herunder et event, som vi kalder Vejle Værkstedet. Opgaverne er bl.a. følgende:

  • Koordinere og understøtte skoler i planlægning og gennemførelse af praksisfaglige læringsforløb.
  • Være tovholder i forhold til planlægning og afvikling af Vejle Værkstedet og andre aktiviteter på tværs af skoler.
  • Samarbejde med virksomheder og erhvervsuddannelser om udvikling af praksisfaglige læringsforløb og aktiviteter.
  • Understøtte skoler med at etablere og vedligeholde kontakt til lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
  • Koordinere virksomhedsbesøg og sikre elevernes adgang til relevante fagmiljøer.
  • Bidrage til kompetenceudvikling og videndeling på tværs af skoler.

Din profil
  • Du er struktureret, har stort overblik og stærke koordineringsevner.
  • Du har gode relationskompetencer og indgår naturligt i samarbejde med ledere og medarbejdere på folkeskoler, erhvervsuddannelser, virksomheder og i projektorganisationen omkring DM i Skills.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring som projektmedarbejder i større projekter.
  • Du har interesse for – og gerne erfaring med – praksisfaglighed samt samarbejde mellem folkeskoler, erhvervsuddannelser og virksomheder.
  • Du kan fx have en læreruddannelse eller en AC-baggrund med kendskab til skoleområdet og skole-virksomhedssamarbejde.


Vi tilbyder
  • En spændende projektstilling med stor kontaktflade.
  • Mulighed for at gøre en forskel for elevernes uddannelsesvalg.
  • At være en del af en national indsats, der gør erhvervsuddannelser synlige gennem hands-on aktiviteter.
  • Tæt kontakt til DM i Skills – Danmarks største event for erhvervsuddannelser.
  • En arbejdsplads i en forvaltning som fokuserer på kerneopgaven og har høje ambitioner for børn og unges læring, trivsel og dannelse.
  • En arbejdsplads, hvor der er en høj grad af vilje og professionalitet til at løse opgaver og udfordringer på tværs af afdelinger og fagligheder.
  • En arbejdsplads, der er præget af lethed og humor.
  • En arbejdsplads, hvor din trivsel og udvikling er vigtig.
  • En mentorordning.
  • Gode kolleger, der værner om et godt arbejdsmiljø.


Ansættelse vilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der er tale om en projektstilling fra 1. april 2026 til udgangen af juni 2027. Der er tale om en fuldtidsstilling.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 18. februar 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. februar 2026.

Har du lyst til at vide mere?
Eventuelle spørgsmål kan rettes til pædagogisk konsulent Charlotte Agerby Schultz på mail chasc@vejle.dk og tlf. 2384 5224 eller til afdelingsleder for Sekretariat & Plan Kim Ledel på mail kimle@vejle.dk eller på tlf. 6177 7179.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Uddannelse & Læring 1, Skolegade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/75d92a97-cf08-439f-a064-c24c22d91953

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet