BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv en del af Region Syddanmark og vær med til at sikre rent drikkevand til fremtidige generationer. Vi søger to engagerede sagsbehandlere til et meningsfuldt arbejde med jordforurening og grundvandsbeskyttelse. Hos os får du mulighed for at kombinere solid faglighed med en tydelig samfundsopgave – til gavn for både natur, miljø og mennesker.
Om stillingerne Stilling 1: Sagsbehandler til vores fagteams på jordforureningsområdet Afhængigt af dine kompetencer og din erfaring vil du blive tilknyttet et eller flere teams, der beskæftiger sig med hhv. kortlægning, undersøgelser, myndighedsopgaver og afværgeforanstaltninger. Du får ansvar for både små sager og mere komplekse sager, og du vil arbejde tæt sammen med kommuner, rådgivere og grundejere.
Med din erfaring og din lyst til at udvikle dig får du gode muligheder for at præge dit jobindhold - både nu og på længere sigt.
Stilling 2: Geolog med interesse for hydrogeologi og geofysiske data til jordforureningsområdet Denne stilling er målrettet en geolog og vil være en kombination af at indgå som sagsbehandler i et af vores driftsteams som i stilling 1, og derudover at skulle arbejde med tolkning af geologiske, hydrogeologiske og geofysiske data. Fx i forbindelse med videregående undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, hvor der anvendes grundvandsmodeller til bl.a. risikovurdering i forhold til værdifuldt grundvand.
Begge stillinger indebærer et tæt samarbejde internt og eksternt, hvor tydelig kommunikation, gode relationer og tværfaglig sparring er centrale elementer.
Du kan læse mere om opgaverne i de forskellige driftsteams i bilaget.
Om dig Til stilling 1: Du har en relevant baggrund, fx som ingeniør, geolog, kemiker eller biolog. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med jordforurening eller grundvand. Det vigtigste er, at du arbejder struktureret, kan bevare overblikket i dine sager og er god til at formidle fagligt indhold klart – både skriftligt og mundtligt. Du trives i samarbejde med kolleger, rådgivere, kommuner og grundejere og er nysgerrig på at lære nyt og udvikle dig fagligt.
Til stilling 2: Du er uddannet geolog og har gerne erfaring med jordforurening og grundvand, fx fra rådgiverbranchen, et forsyningsselskab eller en myndighed. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har denne type erfaring. Du har en solid faglighed inden for geologi og hydrogeologi, kan omsætte komplekse data og modeller til forståelige konklusioner og formidler sikkert både skriftligt og mundtligt. Du arbejder struktureret og trives med tværfagligt samarbejde.
Om os Afdelingen Miljø og Ressourcer er en del af Region Syddanmark. Vi arbejder for en bæredygtig fremtid, hvor vi beskytter vores natur og drikkevand og dermed menneskers sundhed. I vores fagteams på jordforureningsområdet kortlægger vi forurening, vurderer risikoen for grundvand og arealanvendelse, prioriterer indsatser og planlægger samt udfører undersøgelser og afværgeprojekter. Vi løser opgaverne i tæt samarbejde med kommuner, rådgivere og grundejere. Hos os får du mulighed for at skabe reelle, målbare forandringer i miljøet.
Som medarbejder i Region Syddanmark bliver du en del af en stor organisation med fokus på sundhed, miljø og bæredygtig udvikling, hvor både faglig udvikling og arbejdsglæde vægtes højt.
Du får som udgangspunkt arbejdsplads i Regionshuset i Vejle, og vi har desuden lokalkontorer i Ribe og Odense. Du kan læse mere om vores organisering og opgaverne i fagteams i det vedlagte bilag.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med fokus på læring, trivsel og et godt arbejdsmiljø.
- Vi tilbyder fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen.
- Stærk kollegial sparring på tværs af teams og faggrupper.
- Der er gode muligheder for faglig udvikling gennem kurser, konferencer og forskellige samarbejder.
Samtalerne finder sted i Vejle den 16. juni eller 17. juni. Ansættelsesdato er den 1. august 2026 eller efter aftale.
Kontakt områdechef Anne Krag på tlf. 40 20 48 53 eller Nicholas Kyhl på tlf. 29 20 19 43 for mere information.
Husk at angive, om du søger stilling 1, stilling 2 eller begge.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2026; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c7b36426-f826-4fc5-accb-f8093b495186