Bliv sagsbehandler i sundhedsfagligt team i Vejle kommune

dato

Vil du være en del af Danmarks 5. største kommune og bidrage til den sundhedsfaglige indsats og sagsbehandling inden for Servicelovsområdet? En af vores kollegaer har søgt nye udfordringer, og derfor søger vi en ny kollega. Vil du være med til at sikre gode forløb for borgere med behov for træning, personlig og praktisk hjælp? Er du nysgerrig på mennesker, parat til at bruge dig selv og kan lide at skabe gode relationer til borgere og samarbejdspartnere? Så er det dig, vi leder efter.

Om jobbet

Dine primære opgaver:

  • Rådgivning og vejledning af borgere fra +18 år
  • Sagsbehandling efter Servicelovens §§§ 95, 96 og 97
  • Vurdering om borgere er i målgruppen for § 95 eller § 96
  • Målgruppe: Borgere over 18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde den ganske særlige støtte
  • Fokus på borgerens helhedssituation ud fra ”Fælles sprog” som arbejdsmetode og VUM 2.0 - modellen
  • Tæt samarbejde med team Handicap og Socialpsykiatri i henhold til § 100 og § 85 og ved overgang fra barn til voksen
  • Samarbejde med Respirationscenter Syd og Vest i forhold til de respiratorisk overvågede borgere
  • Tæt samarbejde på tværs i Myndighedsafdelingen
  • Forvaltning af gældende lovgivning og politisk vedtagne serviceniveau

Stillingen er med tiltrædelse 1. oktober 2025 eller snarest herefter.

Vi forventer af dig
  • Evne til at vurdere og skabe balance mellem borgerens behov og det politisk bestemte serviceniveau
  • Evne og lyst til at arbejde tværfagligt og selvstændigt samt kunne prioritere opgaver under hensyn til teamets samlede opgavemængde
  • Du er refleksiv, kreativ og nysgerrig og nytænkende i forhold til praksis og den enkelte sag
  • Mestrer at indgå i relationer med andre, har gennemslagskraft og er god til at håndtere konflikter
  • Gode kommunikationskundskaber. Bruge kommunikation som et redskab i kontakten med borgere, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere. At du med din kommunikation kan være med til at skabe rum for tillid, respekt og omsorg
  • Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, gerne som socialrådgiver, sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut
  • Du er fortrolig med brugen af elektronisk omsorgssystem. Vi bruger KMD Nexus og VUM 2.0 som arbejdsmetode i Vejle Kommune

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og med start 1. oktober 2025 eller snarest herefter.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Du skal have kørekort.

Om os

I Sundhedsfagligt Team vil du få 30 engagerede kollegaer og blive en del af et aktivt og selvstændigt team af fagligt kompetente kollegaer. Vi er et team med fokus på høj trivsel, højt fagligt niveau og med plads til humor. Sundhedsfagligt Team er en del af Myndighedsafdelingen. Myndighedsafdelingen består også af et Hjælpemiddelteam og Team Handicap & Socialpsykiatri. I alt cirka 100 kollegaer, hvor der samarbejdes på tværs. Sundhedsfagligt Team visiterer til træning, personlig og praktisk hjælp, hjælpeordninger, orlov samt ældre- og plejeboliger ud fra Vejle Kommunes kvalitetsstandarder. Vi er en udviklingsorienteret afdeling, hvor der er fokus på faglig kvalitet og god sagsbehandling. Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på trivsel, godt samarbejde, stærke relationer og godt humør.

Vi lægger vægt på, at du får en grundig introduktion til Sundhedsfagligt Team samt til arbejdet som sagsbehandler. Du vil blive grundigt oplært af erfarne visitatorer, inden du kommer til at arbejde selvstændigt.
Dine nærmeste kolleger er tre kolleger i BPA-teamet.
Myndighedsafdelingen er en del af i Sundhedshuset i Vejle, og vi arbejder i storrumskontor.

Flere oplysninger
Er du blevet nysgerrig?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Janni Potempa på telefon 40 22 33 92 eller faglig konsulent Anita Vangsgaard på telefon 40 49 68 34.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 19. august 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 26. august 2025.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Myndighedsafdelingen, Vestre Engvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5490d318-2b89-4b33-ac23-655b46ee8614

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet