Grib chancen og bliv en del af vores attraktive arbejdsplads med stærke faglige fællesskaber, højt til loftet og med fokus på kerneopgaven. Vi søger 2 nye faglig dygtige og udviklingsorienteret kolleger, der med engagement og faglig stolthed vil indgå i vores organisation som vigtige medspillere.
Om jobbet
Du bliver ansat i et spændende og aktivt botilbud, hvor dit engagement, din faglighed og indsats vil gøre en forskel for borgerne. Du skal sammen med dine kolleger bidrage til at fremme borgernes trivsel, udvikling af selvstændighed og livskvalitet med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. Du får mulighed for at arbejde inden for det pædagogiske specialområde med voksne borgere med kognitive funktionsnedsættelser og komplekse problemstillinger, herunder psykiatriske diagnoser, misbrug og adfærdsmæssige udfordringer. Enkelte borgere bor i §108-tilbud med dom. Vores faglige og teoretiske metoder er funderet i neuropædagogik, KRAP, LA2 samt et fokuseret syn på sundhedspædagogik. Vi er specialiserede i at arbejde med mennesker med udviklingshæmning, psykiatriske diagnoser og udfordringer i forhold til at begå sig socialt. Nogle af beboerne kan have en udadreagerende adfærd. Derfor laves der flere gange dagligt risikovurderinger og alle medarbejdere går med alarm.
Om os
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang både til borgere og til hinanden og drøftelser af etiske perspektiver er et naturligt omdrejningspunkt i vores hverdag. Der arbejdes målrettet på at skabe trivsel for borgere og personale. På Rønnevang 1 bor der 15 borgere i alderen 18-80 år med psykiske funktionsnedsættelser, psykiatriske problemstillinger og psykosociale udfordringer. Sammensætningen i borgergruppen kræver en differentieret opgaveløsning, både på det pædagogiske samt sundhedsfaglige område. Enkelte borgere er domsanbragte pga. kriminalitet.
På De 2 Gårde arbejder vi med fokus på vores definerede kerneopgave:
"At fremme et selvstændigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger, hvor borgeren træffer sine egne valg, kan klare mest muligt selv og indgå i værdifulde fællesskaber."
Vi har en anerkendende indstilling og tilgang til borgerne, arbejdet og hinanden. Vi tror på, at vi alle kan udvikle os. Vi har et stort fokus på etikken i vores arbejde og arbejder målrettet på at skabe livskvalitet og trivsel for borgere og personale.
Vi forventer af dig:
- at du er uddannet social- og sundhedsassistent og har lyst til at arbejde tværprofessionelt på det specialiserede område med borgere, som har udviklingshandicap og komplekse problemstillinger
- at du vægter høj faglighed og vil bruge din sundhedsfaglige viden i et udviklingsorienteret socialpædagogisk botilbud, hvor fokus er på borgernes behov og ønsker, og hvor der arbejdes målrettet med fagligheden
- at du bidrager positivt til vores arbejdsmiljø. Vores arbejdsmiljø er en vigtig faktor i hverdagen, vi ønsker, at du har et godt humør, er anerkendende og ser muligheder frem for begrænsninger
- at du er faglig dygtig og vil bruge dine personlige og faglige kompetencer sammen med dine kolleger for at sikre borgernes trivsel og udvikling
- at du kan arbejde konfliktnedtrappende og bevare roen, når borger reagerer i afmagt og kan reagere udadrettet
- at du har en anerkendende kommunikation, er loyal over for beslutninger, kan give og modtage feedback, samt dokumentere din faglige praksis
Som social- og sundhedsassistent har du en særlig kompetence i at sikre og understøtte det sundhedsfaglige arbejde omkring borgeren. Der er stort fokus på medicinhåndtering og formidling til den øvrige personalegruppe omkring både psykiatri og somatik i forhold til borgerne. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med kollegagruppen, som primært består af pædagoger og omsorgsmedhjælpere. Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt og tilbyder fagligt SSA netværk, samt mulighed for sparring på tværs af afdelingerne med andre og med anden SSA i egen afdeling, samt samarbejde med Den Sygeplejefaglige konsulentordning i Brejning.
Vi tilbyder dig:
- kompetenceudvikling gennem undervisning, efteruddannelse, kursus, feedback, sparring og supervision
- at arbejde på en afdeling med god normering, der giver plads til refleksion og til at dine faglige kompetencer kommer i spil
- grundig oplæring i arbejdet – med følordning, introprogram, feedback, kollegial sparring og opfølgende samtale
- at blive en del af en faglig stærk og erfaren personalegruppe, der har en masse viden, kompetencer og erfaringer at dele ud af, men samtidig også er interesserede i, at du kommer med ny viden, input og læring til os. Vi er åbne over for forandring og udvikling
- et godt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden, er hjælpsomme og spiller hinanden gode. Ordentlighed er nøgleordet i vores kommunikation
- en arbejdsplan, hvor vi forsøger at imødekomme individuelle ønsker, så der er balance mellem arbejds- og privatliv
- en nærværende ledelse, der prioriterer medarbejderindflydelse og et godt arbejdsmiljø højt
Ansættelsesvilkår
Vi har 2 faste stillinger på 37 timer om ugen. Der vil være skiftende arbejdstider (dag og aften) samt arbejde hver 2. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.
Tiltrædelsesdato: hurtigst muligt eller senest den 1. november 2025.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 17. september 2025 og vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest.
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder, Sabine Marcussen på 40 28 51 83 eller på asnma@vejle.dk.
Du kan også læse mere om os på www.de2gaarde.vejle.dk.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Velfærdsstaben, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/058ec81e-2d97-4483-ae11-1468763503a1