Bliv social- og sundhedshjælper eller assistent hos Solgaven for blinde og svagsynede i Vejle

dato

Solgaven søger et par kollegaer, der har lyst til at arbejde med blinde og svagsynede. Har vi travlt? JA, det har vi – men vi er også et hus med meget humor på kryds og tværs mellem beboere og personale.
Så står du på et godt fagligt fundament, og har du lyst til at være en del af et team som tager ansvar, så hører vi MEGET gerne fra dig. Om jobbet Vi søger en social- og sundhedshjælper og en social- og sundhedsassistent til pleje, omsorg og guidning af Solgavens beboere, som udover at have et synshandicap også kan have andre udfordringer. Mange af beboerne er mentalt velfungerende trods en høj alder.
De bidrager derfor med megen livsvisdom og små drillerier. Om os Der er ansat flere SSH'ere og SSA'ere i hver plejegruppe. Der er sygeplejerske på arbejde i alle vagter, så der er mulighed for faglig sparring på tværs af faggrupper. Desuden er der ansat pædagoger i aktivitetscentret, ergo- og fysioterapeut til at varetage vedligeholdelsestræning og hjælpemidler, samt køkkenpersonale i produktionskøkkenet.
Solgaven er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Vejle Kommune. Vi har samme økonomiske rammer som kommunale plejehjem, men lidt større frihed til at organisere os, så vi kan leve op til vores kerneopgave som lyder ”Solgaven er beboernes hjem".
Vi understøtter beboernes individuelle ønsker og behov til at kunne leve et meningsfuldt og aktivt liv til hverdag og fest – i rammer for blinde og svagsynede”. Vi tilbyder dig :

· En arbejdsplan som kan bestå af dagvagter, aftenvagter eller et mix af begge vagter

· Som dagvagt arbejder du hver 3. weekend og som aftenvagt hver 2. weekend.

· Kollegaer som gerne lærer fra sig

Vi ønsker af dig :

· At du er fagligt nysgerrig

· At du undgår at falde i brombærkrat og på is (vi har det sidste år været hårdt ramt af uheld, som har betydet sygefravær) - derfor vægter vi stabilitet meget højt

· At du kan lide at være en del af en plejegruppe, som løser opgaverne i fællesskab

· At du trives med at indgå i et forpligtende ansvar med kollegaer

Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår eftergældende overenskomst og lokal løn. Det drejer sig om faste stillinger ca. 30 timer pr. uge med tiltrædelse 1. maj 2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist Vi skal have din ansøgning senest 22. april 2025. Har du lyst til at vide mere? Vil du gerne vide mere om et job på Solgaven, er du meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Karina Mølgaard Jensen på 30 84 18 92 eller centerleder Jonna Thorstensen på 30 84 18 91.

Attester Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse. Send din ansøgning Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

PLEJEHJEMMET SOLGAVEN, Solgave Alle, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/08770b4d-d8fa-458f-a7c9-84ee5c05262d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet