BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af Team Handicap og Socialpsykiatri og vil du være med til at sikre en god kvalitet i sagsbehandlingen i Myndighedsafdelingen i Vejle Kommune?
Trives du i et arbejdsmiljø, hvor vi er noget for hinanden, hvor vi støtter og sparrer om opgaverne og bliver du motiveret af en hverdag fyldt med gode kollegaer og mulighed for at kompetenceudvikle og dygtiggøre dig?
Så er det lige præcis dig, vi søger!
Vi har brug for dig og for dine kompetencer, som vi håber, at du vil sætte i spil hos os. Vi håber derfor, at du har lyst til at være en del af en afdeling, hvor vi vægter helhed og sammenhæng for den enkelte borger i kommunen. Vi arbejder sammen for at lykkedes med en helhedsorienteret indsats omkring borgeren og arbejder koordinerende med både interne og eksterne samarbejdspartnere samt pårørende og civilsamfund.
Om jobbet
Vi søger hele 3 socialrådgivere og/ socialformidlere til vores team, hvoraf de 2 af stillingerne er midlertidige 2-årige opnormeringer, som ønskes tiltrådt pr. 1. januar 2025 og den 3. stilling er et barselsvikariat med ønske om opstart 1. februar 2025.
De 3 stillinger er fuldtidsstillinger, hvor der tilbydes mulighed for flextid.
Der er tale om ansættelser i Team Handicap og Socialpsykiatri i Myndighedsafdelingen, som udover eget team også består af et hjælpemiddel team samt et sundhedsfagligt team. Målgruppen består voksne borgere over 18 år med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Derudover kan borgerne have andre forskelligartede problemstillinger, herunder særlige sociale problemer som for eksempel misbrug eller hjemløshed.
Din opgave som myndighedssagsbehandler i Vejle Kommune handler i høj grad om at imødekomme borgere indenfor målgruppen og bistå sagsbehandlingen i ansøgninger om hjælp og støtte. Det kan for eksempel være ansøgninger om socialpædagogisk støtte, ledsagelse eller botilbud.
Som myndighedssagsbehandler skal du derudover ligeledes bistå Kommunens borgere med generel råd og vejledning af Servicelovens voksenbestemmelser og tilstødende støtte i lovgivningen og dermed understøtte de enkelte borgeres sagsbehandling af deres sag. Dette på en måde, så det sker tilpasset borgernes forskellige behov og følge op på iværksatte tilbud, så borgerne kontinuerligt sikres, at de tilbydes den bedst mulige hjælp, så længe de har et behov herfor. Vi følger således borgeres udvikling og arbejder med sigte på, at borgerne opnår et så selvstændigt liv som muligt.
Vi forventer, at du:
- At du er uddannet socialrådgiver og/ socialformidler eller har anden socialfaglig relevant uddannelse
- At du kan indgå i relationer med andre og er medinddragende samtidigt med at kunne håndtere de svære samtaler
- At du, med din kommunikation, kan være med til at skabe et rum for tillid, respekt og omsorg samt lytte aktivt til borgerens ønsker og behov
- At du har evnen til, i en beslutningsproces, at se sagen i et perspektiv, hvor både borgernes behov, organisationens og de politiske interesser tilgodeses
- At du kan arbejde struktureret, nuanceret samt forvalte lovgivning - gerne konkret på området
- At du har erfaring med/kendskab til arbejdet som sagsbehandler i en myndighedsfunktion – lyst til og interesse i at arbejde med målgruppen – og er en åben og positiv person med en god portion humor
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med gode kollegaer og et godt samarbejde
- Stor indflydelse på din egen arbejdssituation
- En dynamisk afdeling præget af høj faglighed, udvikling og plads til forskellighed
- Et fagligt stærkt team på 35 kollegaer bestående af sagsbehandlere, faglige konsulenter og økonomimedarbejdere.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Katarina Vinding for team Handicap og Socialpsykiatri på tlf. 4049 5936 eller pr. mail: kavin@vejle.dk eller vores faglige konsulent Nadine Rahn Schmidt på tlf. 6122 4289 eller pr. mail: nasch@vejle.dk
Du er velkommen til at finde mere information om os på vores hjemmeside: www.vejle.dk
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 21. november 2024.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 25. november 2024.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cf4c94ea)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Vestre Engvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6139802