Bliv speciallæge i lungemedicin på Vejle Sygehus med fokus på ikke-maligne lungesygdomme

dato

Speciallæge i lungemedicin til Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – Patienternes Kræft- og Specialistsygehus

Medicinsk Afdeling – det naturlige valg, patienten først, har brug for en speciallæge der kan deltage i udredningen og behandlingen af samtlige lungemedicinske patientkategorier.

Vi søger en speciallæge med primær interesse inden for den ikke-maligne lungemedicin.

Lungemedicinsk afsnit er en af hjørnestenene i Medicinsk Afdeling. Lungemedicinsk ambulatorium med garantifunktion for udredning af ikke-maligne lungesygdomme i Region Syddanmark, varetager udredning af alle lungemedicinske sygdomme. Vi udreder og behandler også for søvnapnø, herunder tilbydes behandling med hjemme-NIV. Afdelingen er et af landets største og hurtigste udredningssteder for lungecancer med 1600 årlige udredningsforløb. Der foretages den fulde palet af invasive lungemedicinske procedurer.

Der er tilknyttet 2 ledende overlæge stillinger, 6 overlægestillinger, 2 professorstillinger, 3 afdelingslægestillinger samt 4 yngre læger under uddannelse i lungemedicin. Den høje patientorienterede, organisatoriske og kliniske kvalitet er dokumenteret.

Lungemedicinsk afdeling har desuden en stor og bred forskningsenhed med sygeplejersker og psykolog tilknyttet. Forskning er en integreret del af afdelingen, og det forventes, at man deltager og bidrager aktivt hertil.

Om Medicinsk Afdeling

Medicinsk Afdeling er en afdeling med høje kvalitetsmål og resultater. Der ydes årligt ca. 65.000 ambulante konsultationer heraf 30 % som telekonsultationer, og afdelingen modtager ca. 6.000 akutte indlæggelser. Afdelingens specialer er reumatologi, gastroenterologi, hæmatologi og lungemedicin. Desuden drives Medicinsk Diagnostisk Center og et Akut Visitations Afsnit (AVA). Der er ansat 37 speciallæger og ca. 30 yngre læger i uddannelsesstillinger. Afdelingen deltager i den lægelige præ- og postgraduate uddannelse, herunder i uddannelsen af speciallæger i Intern Medicin: Gastroenterologi, Lungemedicin, Reumatologi, Hæmatologi, Almen medicin samt Onkologi. Desuden deltager afdelingen i studenterundervisning i samarbejde med Syddansk Universitet. Afdelingen er meget optaget af virkeliggørelsen af idéen om Fælles populationsansvar og tværsektorielsamarbejde med Almen praksis og det kommunale område.

Der er fælles medicinsk vagt (KBU for- og mellemvagt) med afdelingen for Hjertesygdomme, selvstændig medicinsk bagvagt og overlæger i beredskabsvagt. Herudover er der speciallæge tilstede hverdage indtil kl. 19 og lørdage og søgnehelligdage i dagtiden.

Læs mere om sygehuset her og om Medicinsk Afdeling her.

Vores tilbud

  • Du vil få mulighed for selvstændigt ansvarsområde
  • Du bliver en del af en innovativ Medicinsk Afdeling, der konstant sætter patienten først, og igennem det, opnår hurtige og gode patientforløb med høj patient- og medarbejdertilfredshed
  • Du vil opleve en stærk samarbejdsånd på tværs af specialer og afdelinger
  • Du får et givende arbejde med store krav til personlige og faglige kompetencer
Vi forventer, at du

  • Konstant holder den faglige standard høj indenfor lungemedicin, og har en innovativ tilgang til løsningen af populationsansvaret
  • At du ser den store lungemedicinske funktion ind i Medicinsk afdeling og Sygehus Lillebælt
  • At du som energisk, engageret, visionær og fleksibel medarbejder har gode samarbejdsevner, og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, der har fokus på høj faglighed, forskning og patienten i centrum
  • Deltager i kvalitetssikring af behandlingen og afdelingens forskningsmiljø
  • Indgår i relevante samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt
  • Og ikke mindst er opmærksom på patientinddragelse i udredning og behandling.
Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med speciallæge i intern medicin: lungemedicin.

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til de 7 lægeroller og bedes indeholde CV.
Der lægges vægt på, at ansøgeren forholder sig konkret til de syv kompetenceområder og i videst mulige omfang dokumenterer kvalifikationer inden for disse kompetencer.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelse som overlæge er betinget af 5 års anciennitet som speciallæge og dokumenteret interesse for ledelsesansvar.

Stillingen ønskes besat 1. september 2025 eller efter aftale.

Overlæger indgår i afdelingens vagtberedskab, herunder beredskabsvagter, lange dage, samt stuegangsfunktion i weekender og søgnehelligdage. Deltagelse i dette drøftes i forbindelse med ansættelsessamtalen.

Afdelingslæger indgår i vores bagvagtsfunktion 1-2 gange pr. mdr. samt deltagelse i lange dage, samt stuegangsfunktion i weekender og søgnehelligdage.

Yderligere information

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Ledende overlæge Kirse Bock via tlf. 79405920 eller pr. mail Kirse.Pernille.Bock@rsyd.dk

Ledende overlæge Morten Hornemann Borg via tlf. 7940 5959 eller pr. mail Morten.Hornemann.Borg@rsyd.dk

Eller til cheflæge Ejler Ejlersen via tlf. 7940 6375 eller pr. mail Ejler.Ejlersen@rsyd.dk

Se funktionsbeskrivelse for afdelingslæge her og for overlæge her.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 14. maj 2025 på nedenstående link. Der afholdes ansættelsessamtaler den 20. maj 2025 (formiddag).

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2791ce85-55dc-4290-9221-b2eb03f8783d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet