Bliv speciallæge i oftalmologi med forskningsansvar på Øjenafdelingen i Vejle

dato

Ønsker du at være en del af en dynamisk og velfungerende afdeling med top motiveret personale, høj faglighed, moderne rammer med veludstyrede lokaler og meget høj medarbejder- og patienttilfredshed? Så har du chancen nu, ved at blive ansat på Øjenafdelingen i Vejle.

Vi har fra 1. november 2025 eller efter nærmere aftale en ledig stilling som speciallæge som klinisk lektorat med én ugentlig forskningsdag.

Vi forventer, at du er speciallæge i oftalmologi og at du kan varetage en bred patientgruppe på et fagligt højt niveau samt subspeciale efter afdelingens behov og egne interesser, herunder bl.a. myopi, neurooftalmologi og cornea.

Vi ønsker en ansøger, der er videnskabeligt kvalificeret på lektorniveau og med dokumenteret forskning indenfor afdelingens primære forskningsområder.

Vi har et godt forskningsmiljø, men ønsker at styrke dette yderligere i henhold til ovenstående.

Du forventes at deltage i vagtrullet, der dækker døgnet på tilkald på alle hverdage indtil fredag kl 15.00 samt lørdag formiddag. I weekenden og på helligedage er vagten centraliseret på OUH.

Vi er uddannelsessted for introduktions- og hoveduddannelseslæger samt lægesekretærer/sundhedsfaglige koordinatorer og sygeplejersker. Vi vægter det faglige og uddannelse højt og det forventes, at du deltager aktivt i udvikling, supervision og undervisning, ligesom du også tager medansvar for afdelingens drift.

Vi ser gerne, at du er god til at samarbejde, viser initiativ og deltager aktivt i afdelingens udvikling. Vi prioriterer arbejdsmiljøet og det sociale højt. Her er en flad ledelsesstruktur og vi kommer hinanden ved på tværs af subspecialer. Vi arbejder meget i teams, hvor der er en god portion selvstyre og selvjustits – det gør, at der er kort fra tanke til handling og at man kan få indflydelse.

Lægestaben består aktuelt af 12 overlæger, hvoraf en er lektor, 7 afdelingslæger, 11 reservelæger i hovedforløb, 3 introduktionsstillinger og 2 phD studerende - men vi mangler dig.

Afdelingsfakta kan ses på vores hjemmeside Øjenafdelingen, Vejle Sygehus

Ansøgningsfrist 31. august 2025.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Malou Høgsbro på 79406456.

Samtaler afholdes d. onsdag d. 3. september 2025 fra kl 15.30.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6e9efa23-5b34-4f36-adc8-f98cabf53f00

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet