Arbejdsglæde, er det bedste udgangspunkt for en god pædagogisk praksis. Vi tror på, at fællesskab skaber bedre læring og stærkere resultater – for både børn og voksne. Derfor er sparring ikke noget vi gør en gang imellem, men et pædagogisk princip, der fylder meget i vores hverdag. Vi arbejder bevidst med æstetik og læringsmiljøer fordi vi ved, at omgivelserne har betydning for trivsel, fordybelse og nysgerrighed. Vil du være en del af et fagligt fællesskab, hvor relationer, refleksion og kvalitet går hånd i hånd, så læs videre.
AKT-funktionen, giver dig en central rolle som fagligt fyrtårn og medskaber af kvalitet.
- Du er både stuepædagog i børnehaven og rollemodel i hverdagen, der med faglige overvejelser og relationskompetence går forrest i den pædagogiske praksis.
- Du fungerer som særlig sparringspartner for dine kolleger og bidrager til kvalificering af arbejdet med børn, der har brug for en særlig tilrettelagt praksis, hvor handleplaner omsættes til konkrete tiltag i børnegruppen.
- Du er aktiv i et team med andre ressourcepædagoger og ledelsen, hvor du er med til at understøtte strategier for kompetenceudvikling og pædagogisk kvalitet.
- Du deltager i Vejle Kommunes netværksmøder for AKT-ansvarlige.
- Stillingen er til dig der trives med overblik, nærvær og tydelig faglig stemme.
Om os
Børneuniverset i Centrum er en institution, der dækker aldersgruppen 0- 6 år. Vores børnehus er meget mangfoldigt, med børn og kolleger fra mange forskellige nationaliteter, hvilket vi ser som en stor gave. Vi er i gang med et uddannelsesforløb om Neuropsykologisk relations pædagogik, hvor ny viden og afprøvninger i praksis skal gå hånd i hånd. Vi har to familievejledere i institutionen, 2 fuldtids AKT-ansvarlige, en stuepædagog med AKT-funktion, så vi vægter sparring med både familier og hinanden højt.
Hos os er der rig mulighed for faglig udvikling, og vi benytter de muligheder for uddannelse, som Vejle kommune stiller til rådighed.
Vi støtter hinanden i vores faglig udvikling både gennem sparring i dagligdagen, men i særlig grad også på alle personalemøder, hvor fælles refleksion over praksis prioriteres højt.
Vi har et godt arbejdsmiljø, som bygger på, at alle har et ansvar for at bidrage til det. Psykologisk tryghed, medindflydelse, tillid og retfærdighed er hos os en forudsætning for den fælles trivsel.
Vores børnehave er fordelt på fire grupper, med to skønne legepladser. Der er faglige dygtige pædagoger og nogle fantastiske medhjælpere i vores børnehave. Børnehaven og vuggestuen har et tæt samarbejde, både kollegialt og i den gode overgang.
De voksne går forrest – vi vil noget med børnene.
I institutionen har vi fokus på at ansvaret aldrig overlades til barnet. Det er ikke børnene, der skal passe til læringsmiljøerne men læringsmiljøerne, der skal passe til børnene. Derfor har alle pædagoger et særligt blik for hvilken rolle de selv spiller for læringsmiljøet, hvor det at kunne lege med børnene og skabe kontakten til dem, gennem den troværdige relation, skaber høj kvalitet i vores pædagogiske praksis.
For os er en troværdig voksen en, der ikke kun tilbyder en relation til børnene, men en som også kan rumme barnet, når det bedste barnet kan, er at gøre det mest uhensigtsmæssige. Derfor kan du som pædagog mestre princippet, kontakt før opgave.
Vi undersøger kvaliteten i de fysiske læringsmiljøer, så de inspirerer til god leg og vi tænker ud af boksen, når praksis kalder på justering ud fra børnenes
deltagelsesmuligheder.
Derudover har vi et rigt udeliv med aktivt deltagende voksne, og et særligt fokus på at sprogstimulering indgår i alle læringsmiljøer.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokal løn.
Ansættelsesdato er 1. marts 2026 eller 1. april 2026 og stillingen er på 35-37 timer pr. uge.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist 18. februar 2026
Samtaler forventes afholdt
Vi holder samtaler 24. februar 2026 kl. 13:00-16:00
Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Institutionsleder Henriette Enevoldsen på e-mail. henen@vejle.dk eller telefon 51 83 83 10. Vi vil meget gerne vise dig rundt i institutionen, hvis det er et ønske.
Link til vores hjemmeside: www.bic.vejle.dk
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest samt tager reference
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børneuniverset i centrum, Nyboesgade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/659f4a75-b9ae-463c-bd70-d2f84e660809