Bliv sygeplejerske på onkologisk afdeling i Vejle og bidrag til excellent sygepleje

dato

Sygeplejerske til onkologisk sengeafsnit i Vejle



Vi søger en sygeplejerske, som brænder for at arbejde med Excellent Sygepleje i et akut onkologisk sengeafsnit. Det er en stilling på fuld tid i skiftende vagter og arbejde ca. hver 3. weekend i 8 timers vagter pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.

Om sengeafsnittet:

Vi arbejder med Excellent Sygepleje som tænkehorisont med afsæt i praksis. Det styrker vores fælles sprog om sygepleje og bidrager til kontinuerlig udvikling, som kommer patienter og pårørende til gode. Vi tilbyder kompetenceudvikling med undervisning, refleksion og kollegial feedback i de 7 kernebegreber; velvære, relation, etik, personcentrering, faglighed, tillid og nærvær. Derudover arbejder vi med fælles beslutningstagning.

Vi er normeret til 19 senge. Vi modtager patienter med bivirkning til deres behandling mod kræft eller udvikling i deres sygdom direkte i afdelingen. Vi arbejder med tildelt patientpleje.

Hos os er det helt ok at stille spørgsmål. Vi hjælper hinanden til at gøre et godt stykke arbejde hos patienten med respekt for denne og de pårørende.

Vi tager os af hinanden, når noget er svært og overvældende. Vi hjælper hinanden til at lykkes.

Vi kan tilbyde:

I Onkologisk Afdeling har vi en model for vagtudtynding jf. Regionens pejlemærker for rekruttering og fastholdelse. Det betyder, at sygeplejersker i ambulante afsnit bidrager med timer i et af de to sengeafsnit.

Modellen består i, at sygeplejersken, i en 2 årig periode, arbejder én weekend (fredag til søndag), to hverdage hver 6. uge samt to helligdage om året.



Sygeplejersker med kursus i medicinsk kræftbehandling fra sengeafsnittet har mulighed for at arbejde hver 6. uge i ambulatoriet og dermed få erfaring med medicinsk kræftbehandling og møde kolleger på tværs af onkologiske afsnit.



  • On-boarding program løbende over 24 uger med tilknyttet mentor, løbende evaluering og mulighed for kollegial feedback og simulationstræning.
  • Mulighed for deltagelse i fyraftensmøder og temadage med undervisning og fælles refleksion.
  • At være en del af en velfungerende kollegagruppe - med rum til støtte og faglig sparring samt deltagelse i sociale arrangementer
  • Tilbud om supervision med psykolog og løbende refleksion med dine kolleger
  • Vi lægger vagtplan for en 6 ugers periode, her har du selv indflydelse på din vagtplan.
Hvis du har spørgsmål til stillingen og arbejdet, kan du kontakte oversygeplejerske Maysa Nasiri på maysa.steitiyeh.nasiri@rsyd.dk eller telefon 79406080

Vi har mulighed for at vise dig afdelingen, tilsende dig døgnrytmeplan samt beskrivelse af on-boarding programmet, hvis det kunne have interesse.

Der er ansøgningsfrist den 28. marts 2025 og samtaler forventes afholdt den 9. april 2025.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/717b19d0-ab1b-4f31-9cfb-999019c18ee6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet