Bliv teamkoordinator i et dynamisk innovationsmiljø i Vejle

dato


Spinderihallerne er Vejles store innovationsmiljø med over 15.000 m2 fordelt på 3 store huse og et stort udendørsareal. Spinderihallerne er i rivende udvikling, og gennem de seneste år er vores bygninger kommet mere og mere i anvendelse. Det kræver langt mere vedligeholdelse og servicering, og derfor ønsker vi at samle koordineringen af teamets mange opgaver i en ny stilling.
 Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Koordinering af teamets opgaver
  • Sikre serviceaftaler til matriklernes tekniske installationer
  • Udføre reparationer i videst muligt omfang
  • Udføre daglig service og vedligeholdelsesopgaver på inde- såvel som udearealer
  • Indgå som en del af husets ordning omkring sikkerhed – herunder vagttelefon
  • Klargøring af lokaler og opsætning/nedtagning ved arrangementer
  • Øvrigt forefaldende arbejde
     
Vores nye teamkoordinator
  • Har dokumenteret erfaring indenfor vedligehold af bygninger. Du har f. eks en håndværksmæssig erfaring og/eller uddannelse som ejendomsservicetekniker, maskinmester, elektriker eller lignende
  • Erfaring med opgavekoordinering
  • Sætter en høj standard for udførelsen af sit arbejde
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Er i fysisk god form (stillingen kræver løft og mange skridt hver dag)

Som person har du ordenssans og øje for de små detaljer. Du skal både kunne tænke konstruktivt og kreativt i forhold til opgaveløsning, og så er du kendt for at nå i mål med dine opgaver. Du kan skabe følgeskab uden at være personaleleder, og du kan favne alle typer af opgaver.

Vi er et mangfoldigt hus med en bred brugergruppe, og vores nye koordinator skal derfor have en serviceminded tilgang, hvor ingen opgaver eller spørgsmål er for små. Du møder vores gæster med et smil og en høj grad af service. Og så kan du holde hovedet koldt i pressede situationer.
 Om os

Spinderihallerne er et stort udviklingsmiljø i Vejle Kommune. De gamle fabriksbygninger er ombyggede og huser i dag et stort iværksættermiljø, forskellige kulturinstitutioner og -foreninger, et digitalt værksted, cafe samt møde- og konferencefaciliteter. Hertil kommer, at vi ofte bruger huset til udstillinger og forskellige events. Hver tirsdag og torsdag aften holder vi huset åbent, og der er masser af aktiviteter ude i de store fællesarealer.

Du bliver en del af et team af engagerede medarbejdere i Spinderihallerne, som hører til under Vejle Kommune. Stillingen er placeret i vores Driftsteam med i alt 18 ansatte – heraf 5 ansatte i Teknisk Service. Du får en tæt relation til alle husets øvrige teams.

Vi vægter holdånd og godt humør højt.
 Vi tilbyder dig

Stillingen er fast og på fuld tid (37 timer).

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Forventet ansættelsesstart er 1. maj 2025.

Ingen dage er ens, og arbejdstiderne kan variere. Oftest vil der være tale om dagvagter inden for tidsrummet 7.00-17.30. Dog skal du forvente aftenvagter/weekendvagter en gang imellem.

Ansøgningsfrist
Senest søndag 16. marts 2025 kl. 23.59.
Vi forventer at holde samtaler i uge 12.

Vil du vide mere?
For spørgsmål er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Christina Hegner på mail chrhe@vejle.dk eller mobil 40 32 90 36.
Du kan læse mere om Spinderihallerne på www.spinderihallerne.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f6e77f6e)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Spinderigade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ef1cd55d-4522-429b-b96c-d18313020ef6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet