Bliv udbudskonsulent i Vejle Kommune og fremme bæredygtige indkøb

dato


Vi søger en erfaren udbudskonsulent til at drive effektive, professionelle og bæredygtige udbud. Har du erfaring med at gennemføre IT-udbud, betragter vi det som en fordel.
 Om jobbet som Udbudskonsulent

Som Udbudskonsulent ved Vejle Kommune arbejder du med forskellige udbudsprojekter inden for varer og tjenesteydelser samt yder udbudsretlig rådgivning på tværs af kommunens forvaltninger. 

Du får tildelt dine egne udbudsprojekter, hvor du enten vil fungere som projektleder og herigennem skal sikre fremdriften i udbudsprocessen i samarbejde med en faggruppe, eller projekter hvor du indgår i en større udbudsproces som udbudsrådgiver. 

Du bliver en del af en politisk styret organisation, der har lyst til at udvikle sine medarbejdere. Vi lægger vægt på kontinuerlig og relevant kompetenceudvikling, og du vil opleve, at dine ønsker i den retning bliver taget seriøst.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Gennemføre EU-udbud og tilbudsindhentninger af varer og tjenesteydelser
  • Gennemføre miniudbud og/eller direkte tildelinger på SKI aftaler – bl.a. på IT-området
  • Rådgive og vejlede kommunens forvaltninger og interessenter om udbud og kontrakter
  • Medvirke til at udvikle og optimere processer og workflows vedrørende udbud og kontrakter
  • Samarbejde med afdelingens contract managers om alle dele af kontrakternes livscyklus – fra behovsopgørelse, til udbudsproces, drift og exit
  • Lave markedsanalyser samt udarbejde business cases forud for udbud
  • Bidrage til at Vejle Kommune lykkes med den grønne omstilling via udbudsprocesser samt medvirke til at kommunen formår at implementere byrådets grønne ambitioner på indkøbsområdet
  • Hjælpe med ad hoc-opgaver på tværs af forvaltningerne

Vi forventer, at du:
  • Har en relevant uddannelse, f.eks. er du jurist
  • Har erfaring med udbud og kontraktindgåelse i offentlig regi
  • Har lysten til at bidrage til den grønne omstilling i en politisk organisation
  • Har gode kommunikative evner
  • Er omhyggelig og struktureret i dit arbejde
  • Er løsningsorienteret
  • Har gode it-kundskaber, primært MS Office men også generel forståelse for it-systemer
  • Har humor og lysten til at bidrage til et positivt, kollegialt fællesskab
 Om os

Du bliver en del af en engageret afdeling på i alt 12 medarbejdere + en studentermedhjælper i Udbud & Kontraktstyring, bestående af udbudsjurister og udbudskonsulenter, en GDPR-jurist, contract managers og en e-handelskoordinator. I afdelingen har vi fokus på høj faglighed og god sparring med hinanden samt fokus på et stærkt samarbejde og sammenhold med særlig vægt på trivsel og tryghed. Derudover har vi en uformel omgangstone, hvor humor og faglighed går hånd-i-hånd. For eksempel vil vi sætte stor pris på, at du også bidrager til kageordningen og er med til at sætte fut i playlisten, når vi har torsdagssang.

Afdelingen Udbud & Kontraktstyring er en del af Strategi & Udbud i Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men vi arbejder på tværs af alle kommunens forvaltninger.

Vejle er Danmarks femtestørste kommune og har en meget robust økonomi, som gør det muligt at investere i fremtiden og dermed arbejde videre med vores ambitiøse visioner og strategier blandt andet inden for bæredygtige indkøb.
 
 Ansættelsesvilkår

Du får mulighed for løbende at tilrettelægge dit arbejde med brug af flextid samt med mulighed for hjemmearbejdsdage. 

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og aftale om lokal løn.

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025 eller tidligst muligt derefter.
 Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Stabschef for Strategi & Udbud Malene Gros Poulsen på tlf. 29 65 75 93 eller mail: Mgpou@vejle.dk
 Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest den 11. marts 2025.

Samtaler afholdes d. 18. og 26. marts 2025.

 
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a1ab3e81)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/566928bc-7840-40aa-ae75-d4b9e354ca87

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet