Uddannelsesansvarlig ledende overlæge (UALO) til Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt, Vejle
• Har du lyst til at kombinere din faglige indsigt i klinisk genetik med ledelse, uddannelse og udvikling af fremtidens speciallæger?
• Er du motiveret af at skabe de bedste rammer for læring og trivsel og samtidig sikre, at uddannelse og drift går hånd i hånd?
• Så er det måske dig, vi søger som vores nye uddannelsesansvarlige ledende overlæge (UALO) på Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt.
Om stillingen
Stillingen er en videreudvikling af funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge.
Som UALO får du både det overordnede ansvar for den lægelige speciallægeuddannelse og personaleledelsen for afdelingens uddannelseslæger.
Du bliver en nøgleperson i at sikre, at vores uddannelseslæger trives, udvikler sig og deltager aktivt i afdelingens kliniske drift. Samtidig får du en central rolle i at videreudvikle afdelingens uddannelsesmiljø og læringskultur.
Ved siden af dine ledelsesopgaver forventes det, at du – efter nærmere aftalt fordeling – deltager i afdelingens kliniske arbejde, både hvad angår laboratorie- og ambulatorieopgaver.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Ledelse og udvikling af afdelingens uddannelseslæger, herunder rekruttering, introduktion, oplæring, trivsel og kompetenceudvikling.
- Ansvar for planlægning, gennemførelse og kvalitetssikring af speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik.
- Sikre vedligeholdelse og videreudvikling af et læringsmiljø præget af åbenhed, feedback og faglig stolthed.
- Sikre, at uddannelseslægerne deltager i driften på en måde, der understøtter både uddannelse, klinisk kvalitet og drift.
- Samarbejde med vejledere og den uddannelseskoordinerende yngre læge om individuelle uddannelsesplaner, logbøger og kompetencevurderinger.
- Følge op på evalueringer (fx evaluer.dk og inspektorrapporter) og iværksætte forbedringstiltag.
- Fortsat deltagelse i afdelingens kliniske funktioner og faglige udviklingsaktiviteter.
Du er speciallæge i Klinisk Genetik og har solid erfaring som uddannelsesansvarlig overlæge eller tilsvarende funktion.
Du motiveres af at se yngre læger udvikle sig, og du formår at skabe struktur, retning og trivsel i deres hverdag.
Du har blik for balancen mellem uddannelse, drift og kvalitet – og du trives med at samarbejde bredt, både internt og på tværs af hospitaler og regioner.
Vi lægger vægt på, at du:
- har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- har interesse for ledelse, pædagogik og udvikling
- kan skabe engagement og psykologisk tryghed
- arbejder strategisk og struktureret
- vil være en synlig og nærværende leder for uddannelseslægerne
Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt, varetager sammen med Odense Universitetshospital den genetiske udredning og rådgivning i Region Syddanmark.
Afdelingen har ca. 60 ansatte og består af et ambulatorie og et fuldt udstyret laboratorie. Vi yder genetisk rådgivning til ca. 4500 henviste patienter pr. år, med både klassiske genetiske og onkogenetiske problemstillinger. Afdelingens laboratorium er DANAK-akkrediteret, udfører mere end 4500 analyser årligt og anvender både molekylære- og cytogenetiske analyser. Vi bruger et bredt spektrum af analysemetoder og forskellige typer af teknologi fra longread whole genome sequencing til standard karyotypering
Afdelingen har todelt ledelse med en cheflæge og en chefbioanalytiker og er præget af en høj grad af medindflydelse, ansvarsfølelse, respekt og samarbejde.
Vi prioriterer excellent behandling og diagnostik, forskning, uddannelse, udvikling og trivsel højt og vi har et tæt samarbejde med universitetshospitalet i Odense samt nationale samarbejder inden for personlig medicin.
Vi tilbyder
- Et spændende og alsidigt job med både ledelses- og udviklingsansvar
- Et stærkt og engageret kollegialt fællesskab
- Stor indflydelse på udviklingen af fremtidens kliniske genetikere
- En vagtfri stilling, fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
- En afdeling præget af åbenhed, humor og faglig stolthed
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Tiltrædelse: 1. januar 2026
Ansøgningsfrist: 24. november 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.
I forbindelse med ansøgningen som UALO, bedes du sammen med ansøgning og CV vedlægge et udfyldt skema til brug ved lægefaglig bedømmelse af overlæger og klinikledere i Region Syddanmark. Skemaet findes her: Bedømmelse af overlæger ved ansættelse (regionsyddanmark.dk)
Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte cheflæge Mette Warming Jørgensen, tlf. 61692244, mail: mette.warming.jorgensen@rsyd.dk eller chefbioanalytiker Lene Byriel, tlf. 79406710, mail: lene.byriel@rsyd.dk, hvis du ønsker en fortrolig samtale om mulighederne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/87222f18-c8df-4a11-847d-23d8127b1698