Vi søger en utensilieansvarlig tekniker, der trives med systematik og ansvar, og som vil være med til at sikre, at vores utensilier (sprøjter, kanyler, bæger, handsker m.v.) er korrekt dokumenteret, og klar til sikker anvendelse i hverdagen.
På Sygehusapoteket i Vejle, spiller utensilier en afgørende rolle i vores færdigtilberedning af medicin til sygehusets kræftpatienter.
Et utensilie må først tages i brug, når en række centrale krav er opfyldt.
Det indebærer, at behov og risiko er vurderet, leverandør og materialer er godkendt, og at relevante stamdata er oprettet. Derudover skal rengøring og anvendelse være tydeligt beskrevet – før QA kan frigive utensiliet til brug.
I stillingen vil du få en central rolle i at arbejde med disse processer i tæt samarbejde med produktion, kvalitet og øvrige faggrupper. Opgaverne kræver sans for detaljer, struktur og dokumentation samt forståelse for høj kvalitet i alle led. Men også en evne til at tilgå opgaven med en vis pragmatisme, som gør at opgaven ikke bliver større end højest nødvendig.
- Som utensilieansvarlig tekniker har du et særligt ansvar for udarbejdelse af stamdata for utensilier, samt løbende review og vedligeholdelse af disse. Du sikrer, at dokumentation er korrekt, opdateret og anvendelig i praksis, og at utensilier til enhver tid lever op til gældende krav og anvendelse i produktionen.
Du er også ansvarlig for udløbskontrol af apotekets utensilier. En kontrol der skal sikre at vi ikke har udløbne utensilier på hylderne.
Afhængig af dine kompetencer på ansættelsestidspunktet, forventes det desuden at dine ansvarsområder indenfor utensilieområdet løbende kan udvides.
- Stillingen indeholder udover utensilieansvaret driftsnære opgaver, hvor du indgår i færdigtilberedning af lægemidler til sygehusets kræftpatienter i henhold til gældende procedurer og krav i Bekendtgørelse 507 om færdigfremstilling af lægemidler.
- Du vil også fungere som dagskoordinator, hvor du er bindeleddet mellem kliniske afdelinger og produktionen. Her modtager du bestillinger fra afdelingerne, opretter og prioriterer dem i vores produktionsstyringssystem CATO, og koordinerer den daglige produktion – herunder bemanding, pauser og arbejdsgange – så opgaverne løses sikkert og rettidigt.
Forventninger til rette kandidat
- Du har en sundhedsvidenskabelig uddannelse f.eks. farmakonom, laborant, processteknolog el. lign.
- Du tager ansvar for egen læring og opgaver, samt udviser tydelig fremdrift i de opgaver du har ansvaret for
- Du formår at skabe struktur i opgaverne, så du bevarer overblikket, som du deler med dine kolleger.
- Du evner at sikre kvaliteten uden at det udfordrer driften (pragmatisk tilgang), og derved sætter du patienten først.
- Du trives med varierende arbejde hvor du nogle dage drifter i produktionen/dagskoordinator (2 – 3 dage) og andre dage arbejder selvstændigt med dit utensilieansvarsområde.
Hos os får du mere end et arbejde – du får en meningsfuld hverdag, hvor din indsats har direkte betydning for patienternes behandling. Du bliver en del af et engageret og stærkt fællesskab, hvor der er fokus på vidensdeling, faglig sparring og samarbejde på tværs af alle funktioner.
Vi sørger for, at du kommer godt fra start med et grundigt introduktionsforløb, hvor du lærer apotekets arbejdsprocesser og din funktion i praksis. Du får løbende sparring, så du kan vokse og udvikle dig i takt med din rolle.
Og så er der selvfølgelig også plads til det sociale - med fælles frokoster, kollegiale aktiviteter og et aktivt festudvalg, der sørger for, at vi også har det sjovt sammen.
Om Apoteket
Vi er 70 engagerede medarbejdere fordelt på afsnit i Vejle og Kolding. I Vejle, med 44 ansatte, er vores fokus især på fremstilling af lægemidler til vores kræftpatienter og support til kliniske lægemiddelforsøg, mens vi i Kolding, med 26 ansatte, håndterer indkøb, logistik og forsyning af lægemidler til sygehusets afdelinger.
Uanset arbejdssted lægger vi vægt på faglighed, samarbejde og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har det rart, mens vi gør en forskel.
Løn
Stillingen aflønnes efter aftale med den relevante faglige organisation og i henhold til gældende overenskomst med Region Syddanmark.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, med mulighed for deltid. Arbejdstiden er i tidsrummet 7 – 16 på hverdage.
Tjenestested
Apoteket Sygehus Lillebælt, Vejle.
Tiltrædelse
1. april 2026
Hvis du vil vide mere
Få mere at vide om stillingen hos Afsnitsleder Louise Smed Grønkjær 22722071.
Ansøgning
Send din ansøgning online via linket i annoncen, så vi har den senest 12. februar 2026.
Vi holder 1. ansættelsessamtale den 16. februar og 2. ansættelsessamtale den 18. februar.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f97887ce-39b4-4d92-b283-06d4386e26a8