Har du blik for både mennesker, drift, logistik og detaljer? Kan du skabe overblik i en kompleks hverdag og udarbejde vagtplaner, der understøtter sikker drift, et godt arbejdsmiljø og balance mellem arbejds- og privatliv? Så er du måske vores nye vagtplanlægger i Nær Sundhed på Sygehus Lillebælt.
Om stillingen Som vores nye vagtplanlægger i Nær Sundhed på Sygehus Lillebælt får du i første omgang ansvar for vagtplanlægningen for ca. 100 medarbejdere på tværs af den samlede Akutsygepleje, Viben i Thyregod og Sundheds- og Omsorgspladserne i Vejle.
Områderne har forskellige opgaver, lokationer og vagtformer. Opgaven kræver derfor, at du kan skabe et samlet overblik og samtidig tage højde for lokale forhold, kompetencebehov, medarbejdernes ønsker og den daglige drift.
Du refererer til lederen af Sundheds- og Omsorgspladserne i Vejle og samarbejder tæt med de tre ledere, medarbejdere og arbejdsmiljøgrupperne i Akutsygepleje, på Viben i Thyregod og Sundheds- og Omsorgspladserne i Vejle.
God vagtplanlægning har stor betydning for både kvaliteten i opgaveløsningen, en stabil drift og medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. I Nær Sundhed arbejder vi med afsæt i Region Syddanmarks pejlemærker for god vagtplanlægning.
Vagtplanlægningen foregår lokalt på de øvrige Sundheds og Omsorgspladser i Nær Sundhed, men samarbejde på tværs vægtes højt.
Dine vigtigste opgaver
- udarbejde og vedligeholde vagtplaner for ca. 100 medarbejdere
- sikre den rette bemanding og de nødvendige kompetencer i alle vagter
- planlægge ferie, fridage, kurser og andet fravær
- understøtte den daglige koordinering ved sygdom og akutte ændringer
- rådgive lederne om arbejdstidsregler, overenskomster og lokale aftaler
- følge op på normtimer, mer- og overarbejde, afspadsering og ferie
- bidrage med data og overblik til planlægning og prioritering
- udvikle fælles arbejdsgange for vagtplanlægningen i Nær Sundhed.
- udføre andre administrative eller kliniske opgaver som endnu ikke er defineret.
Lokal tilstedeværelse og nærhed Dit faste indmødested er Brummersvej 1A i Vejle. Da du løser opgaven for flere geografiske områder, forventer vi samtidig, at du arbejder efter nærhedsprincippet og er regelmæssigt til stede i Akutsygeplejen, på Viben og på Sundheds- og Omsorgspladserne i Vejle.
Den lokale tilstedeværelse skal give dig kendskab til medarbejderne, opgaverne og de lokale forhold, så vagtplanerne fungerer i praksis.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du har erfaring med vagtplanlægning, gerne fra sundhedsvæsenet eller en anden døgnbemandet organisation og har kendskab til arbejdstidsregler, overenskomster og gerne regionale ansættelsesvilkår.
Du bevarer overblikket, når der sker ændringer med kort varsel og kommunikerer tydeligt, respektfuldt og imødekommende.
Du kan balancere forskellige ønsker og interesser på en ordentlig måde og har blik for sammenhængen mellem drift, økonomi, arbejdsmiljø og trivsel.
Du vil bidrage til at skabe rammerne for ”Borgeren først” og medvirke aktivt til, at Sygehus Lillebælt er og fortsat udvikler sig som Patienternes Sygehus med udgangspunkt i sygehusets værdier og løfter.
Om afdelingen Nær Sundhed er en ny afdeling på Sygehus Lillebælt, som er under opbygning. Den samlede ledergruppe kommer til at bestå af afdelingsledelsen ved cheflæge og chefsygeplejerske samt seks funktionsledere. Afdelingen får myndigheds- og driftsansvar for Sundheds- og Omsorgspladser i Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejle og Thyregod samt en samlet akutsygepleje.
Du får en central og selvstændig funktion i en ny afdeling og mulighed for at præge vores fælles tilgang til vagtplanlægning. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab præget af ordentlighed, dialog og ambitioner om at skabe gode løsninger for både borgere og medarbejdere.
Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse Ansøgningsfristen er den 17. september 2026.
Der afholdes samtaler den 25. september. 2026. Vi indhenter referencer efter forudgående aftale inden endelig ansættelse.
Tiltrædelse: Den 1. november 2026 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Lene Borgen Esmann på 2320 2641 eller Lene.Borgen.Esmann@rsyd.dk eller cheflæge Jakob Blaabjerg Espesen på 2972 7977 eller Jakob.Espesen@rsyd.dk.
Se også www.sygehuslillebaelt.dk
Ønsker du at flytte? Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e485755b-7ba9-4dcb-9670-a8188daea685