Bliv vejingeniørpraktikant i Vejle Kommune og forme fremtidens infrastrukturprojekter

dato


Drømmer du om at prøve kræfter som bygherre – og få løn for det?
Hos os får du en central arbejdsplads med toget lige til døren, fleksible arbejdstider tilpasset dine opgaver og et dynamisk miljø fyldt med engagerede kollegaer fra mange forskellige afdelinger. Hvis ovenstående tiltaler dig, så er du måske vores nye vejingeniørpraktikant.

Bliv en del af et hus, hvor samarbejde og faglig udvikling går hånd i hånd!

 Du er med hele vejen
Som vejingeniørpraktikant i Vejle Kommune får du en unik mulighed for at arbejde med både planlægning og udførelse af infrastrukturprojekter. Hver dag byder på nye opgaver – fra at deltage i byggemøder og tilsyn, til at projektere nye vejprojekter sammen med erfarne projektledere. Du vil være med hele vejen og få ansvar for dine egne projekter, mens du lærer om de processer og arbejdsgange, der driver kommunen fremad. 

Du kommer til at projektere dine egne projekter sammen med en erfaren projektleder. Du kommer med på tilsyn og til byggemøder, og er selv med til at definere, hvad dine opgave bliver.

Vi tilbyder dig ikke bare et praktikforløb, men en oplevelse, hvor du virkelig kan sætte dine kompetencer på prøve og lære, hvordan man arbejder med infrastruktur i en kommune. Du bliver en aktiv del af teamet og får mulighed for at forme dine arbejdsopgaver, samtidig med at du får indsigt i de unikke muligheder og udfordringer, der findes som bygherre.
Kontor i Vejle centrum

Det kan næsten ikke blive mere centralt. Vores kontor ligger to minutters gang fra gågaden og lige overfor Banegårdspladsen, så det er nemt både at komme til og fra arbejde – og butikker, cafeer, biograf og meget andet ligger lige rundt om hjørnet.
 Du er mere end et CV
Vi søger en engageret og nysgerrig studerende med lyst til at lære og udvikle sig i et tværfagligt miljø. Vi sætter en stor ære i at finde den helt rigtige til stillingen. Jo, titlen er praktikant, men du kommer til at indgå på lige fod med os andre, og hvad du siger og gør, får indflydelse på de projekter, du er involveret i. Derfor handler det ikke kun om, hvad du kan, men også hvem du er.

...så hvem er du?
Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen og om arbejdet i Anlæg & Infrastruktur, er du velkommen til at kontakte projektleder Trine Kirk-Johansen, tlf. 30 55 39 24, e-mail: triki@vejle.dk eller afdelingsleder, Henriette Hildur Munkedal, tlf. 30 68 62 87, e-mail: hehmu@vejle.dk

Tiltrædelse den medio august 2025 efter nærmere aftale.
 Ansøgningsfrist
Senest 31. marts 2025. Vi holder dog løbende samtaler, så hold dig ikke tilbage.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=685e052a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Kirketorvet, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f095e41e-dda0-4a9e-b4af-a699677bc1e3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet