BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med bogholderi, og vil du arbejde hos en virksomhed, som hver dag gør en forskel? Er du desuden ledig og klar til nye udfordringer? Så er det måske dig, vi leder efter!
For Danske Diakonhjem søger Randstad en bogholder til et vikariat på 6 måneder.
om jobbet
I rollen vil du have din daglige gang på administrationskontoret på Skomagervej 11, 7100 Vejle. Her vil du blive en del af et mindre team bestående af to bogholdere, som sammen varetager bogholderiopgaver for alle tilknyttede plejehjem. I rollen vil du indgå i dette samarbejde, og dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Bogføring af løn
- PBS-indbetalinger – indlæses og bogføres
- Kreditorer – godkendelse og bogføring
- Forsikringer
- Bankafstemning
- Udbetaling til kreditorer
- Udbetaling af udlæg til medarbejdere
- Diverse ad hoc-opgaver
om dig
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende rolle, hvor du enten har arbejdet med bredt bogholderi eller mere specialiseret inden for kreditorområdet. Du har derfor opnået en god forståelse for økonomi/regnskab og har tidligere beskæftiget dig med de nævnte opgaver. Derudover har du praktisk erfaring med at arbejde i ERP-systemer, gerne Navision.
Som person udviser du ansvar, er pligtopfyldende og lægger vægt på at udføre arbejde af høj kvalitet. Du bidrager med positiv energi til arbejdsmiljøet, er en hjælpsom kollega og har en løsningsorienteret tilgang til teamet.
der tilbydes
Du bliver en del af et team, som hjælper hinanden og samarbejder på tværs af opgaver. Dine to nærmeste kollegaer står klar til at få dig godt i gang og lære dig grundigt op i processerne.
Det drejer sig om et vikariat med opstart straks og som udgangspunkt en varighed på 6 måneder. Arbejdstiden kan være mellem 30-37 timer ugentligt med en arbejdstid mellem 08.00-16.00. Virksomheden foretrækker fysisk tilstedeværelse, men der er mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Lønnen fastsættes i overensstemmelse med dine kvalifikationer.
om danske diakonhjem
Danske Diakonhjem er Danmarks største inden for private plejehjem og friplejehjem. De er en selvejende, non-profit-organisation med over 65 års erfaring inden for opførelse og drift af plejehjem. De varetager administrationsopgaver for uafhængige institutioner over hele landet, herunder plejehjem, hospicer og bofællesskaber.
I øjeblikket driver de 45 egne plejehjem/friplejehjem og et bofællesskab. Desuden åbner Slagelse Friplejehjem i begyndelsen af 2024. Udover deres egne institutioner benytter 39 andre institutioner deres administrative ekspertise inden for løn, regnskab, bolig og rådgivning gennem administrationsaftaler.
Danske Diakonhjem beskæftiger knap 3.000 ansatte, og inklusive de ansatte under administrationsaftalerne tæller de næsten 5.000 ansatte i alt.
interesseret?
Så søg stillingen ved at klikke “ansøg”. Vi er på udkig efter medarbejdere, som kan starte snarest muligt, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og dit CV. Har du nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Mie Larsen på mail mie.larsen@randstad.dk eller tlf. +45 29 29 31 24.
Denne proces håndteres af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RANDSTAD A/S, Bredskifte Allé, 8210 Aarhus V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993415