Centerleder til RusmiddelCenter Vejle

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Sæt dit præg på fremtidens behandlingstilbud i Danmarks 5. største kommune!

Er du stærk til ledelse, strategi og økonomi? Tænker du udviklingsorienteret og sætter kvalitet højt? Og kunne du tænke dig at præge Vejle Kommunes tilbud til borgere med misbrugsproblemer? Så er stillingen som centerleder i RusmiddelCenter Vejle måske noget for dig!
 Om jobbet
Du kommer til at stå i spidsen for misbrugsområdet i Vejle Kommune – et område, som har stor fokus på kvalitet i ydelserne til borgerne og en effektiv udnyttelse af ressourcerne.
Ledelsesopgaven som centerleder i RusmiddelCenter Vejle (RCV) er overordnet set at lede, drive og udvikle centret på et højt fagligt og strategisk niveau.

Dine hovedopgaver:

  • Daglig ledelse og drift af RCV
  • Ansvarlig for centrets samlede budget og økonomi
  • Løbende kvalitetsudvikling og effektivisering af centrets ydelser og tilbud
  • Organisering og tilrettelæggelse af rammerne for den daglige drift, herunder ansvaret for den løbende tilpasning af organisationen, så den passer til opgaver og centrets behov
  • Repræsentere RCV indadtil og udadtil
  • Skabe sammenhængskraft på tværs af organisationen
  • Indgå i et strategisk og aktivt samspil inden for eget område og på tværs af områderne i forhold til at implementere strategier
  • Understøtte medarbejdernes trivsel og udvikling – og sikre et godt arbejdsmiljø i tæt samarbejde med LokalMED
  • Følge forsknings- og udviklingstiltag nationalt og internationalt, herunder sikre evidensbaseret metodeudvikling
  • Tæt dialog og samspil med Social & Psykiatris ledergruppe

Faglige kompetencer
Du har minimum en bacheloruddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau og erfaring fra og viden om misbrugsområdet og arbejdet med socialt udsatte borgere.
Desuden skal du have en relevant lederuddannelse og have solid erfaring med både at lede på strategisk niveau og at lede gennem ledere.

Du har erfaring med økonomi- og ressourcestyring og har arbejdet i en politisk ledet organisation, så du ved, hvordan du skal begå dig i et politisk krydspres.

Personlige egenskaber
Som person er du strategisk og visionær – både for eget center, den samlede organisation og misbrugsområdet – og har et godt udsyn, fx til at spotte tidens trends og tendens.
Du er beslutsom, resultatorienteret – og sætter og følger op på mål. Det kræver, at du har gennemslagskraft og tør tage ledelsesrummet, herunder kan skabe følgeskab om målene i en foranderlig virkelighed. Det kræver en vis robusthed, og at du kan stå fast, selvom det "blæser" omkring dig.
Du skal stå i spidsen for udvikling og en innovativ kultur og er derfor god til at motivere og skabe begejstring, og du leder i det hele taget din organisation gennem tillid og dialog.
Du har gode samarbejdsevner og er god til at skabe samarbejdsrelationer såvel indadtil som udadtil i organisationen.

Læs mere om Job- og personprofilen her
 Om os
RusmiddelCenter Vejle består af flere afdelinger fordelt på 2 matrikler, og har en medarbejderstab på i alt 40 medarbejdere, herunder 2 afdelingsledere. Vi varetager gratis ambulant rusmiddelbehandling til borgere og pårørende i forbindelse med misbrug af stof og/eller alkohol. Rusmiddelcentret varetager desuden afrusning og substitutionsbehandling og har ligeledes mulighed for at visitere til rusmiddeldøgnbehandling. Rusmiddelcentret tager afsæt i det rehabiliterende perspektiv, hvor det er borgerens mål med behandlingen, som bliver styrende for forløbet.
RusmiddelCenter Vejles kerneopgave lyder:
"At borgerne ophører, reducerer eller stabiliserer deres eksperimenterende brug eller misbrug af rusmidler og opnår at leve det liv de ønsker med eller uden brug af rusmidler"

Vores ramme er SEL §101 samt SUL §142 (stofmisbrugsbehandling) og SUL §141 (alkoholbehandlingen).

RusmiddelCenter Vejle er ét af fire centre i Social & Psykiatri, som organisatorisk er placeret i Handicap og Psykiatri i Velfærdsforvaltningen.
Centerlederen har direkte reference til Handicap og Psykiatrichefen og indgår i områdets centerledergruppe, som består af centerlederne fra hhv. Center Sukkertoppen og Center Tinghøj/Sønderåen som er specialiserede botilbud til borgere med sindslidelser, og Center for Social Rehabilitering, som er specialiserede dagtilbud til borgere med sindslidelser. RCV arbejder tæt sammen med vores specialiserede botilbud, der har otte pladser til misbrugsbehandling.
 Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen som centerleder for RusmiddelCenter Vejle, aftales i henhold til gældende overenskomster og aftaler med forhandlingsberettigede organisationer.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 1. marts 2024
Vi holder 1. samtalerunde den 19. marts 2024 og 2. samtalerunde den 25. marts 2024
 Profilanalyse 
Som en del af rekrutteringsprocessen foretages der en personprofiltest mellem samtale 1 og 2.
 Har du lyst til at vide mere?
Kontakt Handicap og Psykiatrichef Peter A. Larsen på telefon 21 57 79 18 eller mail: peala@vejle.dk, hvis du vil vide mere om jobbet.

Du kan desuden læse mere om rusmiddelcentret på https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/sundhed-og-omsorg/alkohol-og-stofmisbrug/
 Attester 
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5dd72ffe)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Horsensvej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988547

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook