Chef for it-infrastruktur og produktudvikling i Regional IT, Region Syddanmark

dato

Kan du tænke dig at bistå med faglige ledelsesopgaver i forhold til 27 dedikerede it-medarbejdere med stærke product management profiler i Regional IT?

Vil du være med til at understøtte 25.000 kolleger på tværs af hele regionen og sørge for, at de kan arbejde mere effektivt til gavn og glæde for 1,2 millioner borgere?

Som chefkonsulent hos os får du stor indflydelse på understøttelsen af vores kolleger med de digitale værktøjer og systemer samtidig med, at du kan sætte dit præg på ledelsen af forvaltningsområdet for basisinfrastruktur.

Fokus på product management
Forvaltningsområdet – Administrative systemer og Basisplatform er et velfungerende funktionsområde i Regional IT, der leverer ydelser inden for product management til Region Syddanmark. Funktionens 27 medarbejdere er en del af regionens centrale IT afdeling - Regional IT, som leverer ydelser primært til regionens sygehuse 24/7/365.

Vi har ansvaret for en bred række produktområder og services, fx robot/automatiseringssoftware, administrative systemer, Microsoft applikationer, ITSM (ServiceNow) samt produkter inden for infrastrukturmæssige område.

Rollen som chefkonsulent
Du vil indgå i et lederteam sammen med funktionschefen og en yderligere chefkonsulent.

Du skal gennem faglig ledelse medvirke til at sikre effektive processer samt kontinuerlig standardisering og harmonisering af regionens it-portefølje. Der vil være fokus på at styrke professionaliseringen af vores roadmaps og kapacitetsstyring for produkter og services, så det skaber værdi for slutbrugere og samarbejdspartnere.

Du er, som ledelsens daglige repræsentant over for medarbejderne, ansvarlig for at gennemføre tiltag på team og medarbejderniveau i et tæt samspil med det samlede ledelsesteam i funktionsområdet. Du vil skulle lede både horisontalt og vertikalt i organisationen.

Du vil indgå i den samlede ledergruppe i Regional IT, herunder også i ledelsesteamet i den fælles afdeling Borger, Teknik og Administrative systemer med afdelingschefen og 2 yderligere funktionschefer.

”Som chefkonsulent bliver din centrale ledelsesopgave at sørge for, at medarbejderne fungerer i det daglige. Du skal bl.a. sikre, at medarbejderne er fagligt klædt på, så de kan levere overblik og udvikling inden for aftalte rammer. Hos os har vi en uformel og humoristisk omgangstone, og desuden er der sjældent to dage, der er ens” – fortæller Morten Hansen, funktionschef.

Opgaver
Du får en arbejdsdag, hvor du i samspil med funktionschefen:

  • Afholder statusmøder med medarbejderne samt teammøder med fokus på den faglige udvikling, koordinering og prioriteringer af indsatser
  • Er synlig og tilgængelig for medarbejderne og fungere som sparringspartner, der giver feedback på opgaver og initiativer. Det er vigtigt, at du tænker målrettet kommunikation ind i det daglige arbejde
  • Understøtter medarbejderne i udarbejdelse af velunderbyggede beslutningsoplæg samt forvaltningsbudgetter
  • Koordinerer den løbende opgaveløsning med resten af Regional IT samt Region Syddanmarks decentrale IT organisationer, der befinder sig på de enkelte sygehusenheder
  • Igangsætter nødvendige tiltag for at forbedre trivsel og samarbejde
  • Bidrager aktivt til ansættelses- og introduktionsforløb, MUS m.v. efter aftale med funktionschefen.
Specielt for denne stilling får du et medansvar for strategisk og taktisk fokus på øget anvendelse af automatiseringsprodukter i basisplatformsområdet. Ligeledes skal du være med til at sætte retning (og udfordre organisationen) i forhold til it-infrastruktur generelt. Derfor er det vigtigt du har en strategisk & it-teknisk bagage, som du kan sætte i spil i dit nye job.

Din profil
Det er en fordel, at du har arbejdet med product management af it-systemer i tidligere jobs. Evt. er du tidligere arkitekt eller it chef, som gerne vil arbejde mere faglig ledelse.

Du har en positiv tilgang til samarbejde og evner at motivere med udgangspunkt i empati og forståelse for det faglige fællesskab, som du bliver en del af. Samtidig forventes det, at du kan lytte dig til kernen af komplekse problemstillinger og sætte dig igennem, når situationen kræver det.
Derudover har du:

  • Stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner
  • Evnen til at skabe overblik samt til at beskrive og formidle komplekse problemstillinger
  • Indsigt i egen ledelsesstil og ønsket om at gøre en forskel for medarbejderne med udgangspunkt i fagligheden
  • Erfaring med tværgående ledelse.
Vi tilbyder
Du får ansættelse i en spændende organisation og hvor din indsats har stor betydning for mange menneskers hverdag.

Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark og tæller ca. 430 medarbejdere, der er fordelt i hele regionen (primært Vejle, Kolding og Odense).

Administrative systemer og Basisplatform har medarbejdere ansat i Vejle. Dit primære arbejdssted vil blive i Regionshuset i Vejle, men når fortroligheden til organisationen og arbejdsopgaver er faldet på plads, tilbyder vi fleksible arbejdsforhold, flekstid.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og laver løbende opfølgning på planer for efteruddannelse. Der er rig mulighed for at holde sig opdateret og skarp inden for sit felt.

Du kan finde yderligere information på regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads eller besøg Regional IT på LinkedIn.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionschef Morten Hansen, tlf. 29 20 11 84.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt – forventeligt den 1. oktober 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Din ansøgning
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025.

Vi forventer at afholde første samtalerunde den 15. august og anden runde 22. august. Du skal deltage i en test mellem første og anden samtale.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9553ba34-92a3-4e9e-ae28-c36db7c42e82

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet