Chefkonsulent til BI-forretningsanalyse i Region Syddanmark med fokus på sundhedsdata og strategisk udvikling

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med at udbrede data i til sygehusene til gavn for patienterne? Har du erfaring med at designe og facilitere processer, hvor du binder dataarbejde sammen med strategiske målsætninger? Søger du et varierende job med mange bolde og relationer i luften, så har du nu muligheden for at blive chefkonsulent i Afdeling for dokumentation og Ledelsesinformation i Region Syddanmark.


Om rollen Som chefkonsulent med fokus på BI-forretningsanalyse bliver du nøgleperson i at sikre, at udviklingen af dataprodukter sker i takt med forretningens behov. Du vil være med til at sikre en god implementering af dataprodukter og samarbejde tæt med afdelingschefen om at udvikle strategier og styrke samarbejdet mellem Dokumentation og Ledelsesinformation og regionens forretningsenheder.


Dine arbejdsopgaver

  • I kontinuerlig dialog med interessenter sikre, at dataløsninger understøtter forretningens behov.
  • Koordinere mellem forretningsenheder og Dokumentation og Ledelsesinformation.
  • Identificere undervisningsbehov og udvikle implementeringsstrategier for dataprodukter.
  • Tilpasse strategien løbende, så den matcher forretningens udvikling og behov.
  • Udarbejde og vedligeholde samarbejdsaftaler for at sikre klare forventningsafstemninger om eksempelvis serviceniveau, produkter og samarbejdsflader.
  • Arbejde med visitering og prioritering på tværs af dataområder.
  • Være sparringspartner for afdelingschefen.

Din profil Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund med fokus på kvantitativ metode eller IT med solid forståelse for, hvordan data og BI kan understøtte regionens målsætninger. Det er et krav, at du har flere års erfaring inden for databehandling på et operationelt niveau, hvor du har høstet erfaringer med eksempelvis programmering, BI-frontend, samt implementering af dataprodukter.

Data vil være dit omdrejningspunkt, men vi ser gerne, at du har suppleret din datafaglighed med projektledelse eller lignende. Erfaring med at differentiere dataprodukter i forhold til regionale målsætninger og driftsnære behov er ligeledes en fordel.

Du skal kunne arbejde i feltet mellem brugerbehov, strategier og teknisk udvikling af dataprodukter. Du er god til og kan lide at udvikle samt facilitere diverse styregrupper og fora. Du får energi af at skabe og vedligeholde relationer både internt og eksternt i organisationen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en stærk datafaglighed og kan skabe gode relationer på tværs af organisationen.
  • Har blik for at kunne differentiere dataprodukter til forskellige brugere og behov.
  • Kan facilitere styregrupper og samarbejdsfora.
  • Er tålmodig, nysgerrig og kommunikativ med energi til mange relationer.

Vi tilbyder et varieret job med stor indflydelse Vi tilbyder et selvstændigt og varieret job med stor indflydelse på regionens BI-strategi. Du får rig mulighed for faglig udvikling inden for sundhedsdata, som er et hastigt voksende og efterspurgt område. I jobbet er der fleksible rammer og en høj grad af selvledelse.


Om Dokumentation og Ledelsesinformation Region Syddanmark anvender data til at optimere beslutningsprocesser og understøtte strategiske initiativer i sundhedsvæsenet. I vores afdeling er vi 23 specialiserede medarbejdere med kompetencer inden for platformsadministration, ETL, datamarter, forskningsunderstøttelse og rapportudvikling.


Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte os Kontakt afdelingschef Lise Viskum Hansen på tlf. 2136 7273.


Ansøgningsfrist og samtale datoer Send din ansøgning senest d. 2. april 2025.
Vi afholder første samtale d. 9. april 2025 (og evt. 2. samtale d. 11. april)


Vilkår og tiltrædelse Løn og ansættelsesform efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat 1. juni 2025 eller snarest derefter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/196e72bb-f541-40bd-a26f-a4affe1fdc72

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet