Deltids kirketjener til Nørremarkskirken søges til flexibelt og meningsfyldt arbejde

dato

Stillingen som deltidsansat kirketjener ved Nørremarkskirken er ledig og ønskes besat pr. 1. juni 2026

Vi søger en imødekommende, fleksibel og stabil kirketjener på 30 timer om ugen, som skal arbejde sammen med kirkens anden deltidsansatte kirketjener (30 timer) i det daglige.

Nørremarkskirken er en moderne kirke fra 1976, hvor kirkerum og menighedssal er under samme tag. I tilknytning til kirkebygningen findes et ungdomscenter, som indgår i kirkens daglige drift. Vi er en kirke med et højt aktivitetsniveau og en ambition om at være kirke for hele sognet.

En del af kirketjenerens faste arbejdsopgaver ligger på søn- og helligdage, lørdage og hverdagsaftener. Man er som udgangspunkt på arbejde hver anden weekend og har ugentligt en fast fridag på en hverdag.

Vi søger alsidig kirketjener, som vil varetage følgende opgaver:

  • Værtsrollen. Kirketjeneren er ofte den første man møder i kirken, uanset om det er til gudstjeneste, kirkelige handlinger eller bare på besøg. Derfor er det vigtigt for os, at vores kirketjenere tager værtsrollen på sig og tager imod dem, der kommer til kirken.
  • Praktiske opgaver i forbindelse med gudstjenester på søn- og helligdage samt kirkelige handlinger på hverdage og lørdage: Klargøring, rengøring og oprydning. Desuden praktiske opgaver i forbindelse med konfirmationsforberedelse, lejlighedsvise koncerter eller andre arrangementer i kirken.
  • Tilsyn med lokaler i kirke og ungdomscenter – herunder den nødvendige rengøring.
  • Håndtering af teknikken om lyd, lys og varme i kirkens lokaler.

Derudover er vi nysgerrige på, hvad du som person kan bidrage med ind i Nørremarkskirken. Hvis du har personlige, kreative, sociale eller måske musikalske kompetencer, hører vi meget gerne om det i din ansøgning eller, når du kontakter os.

Arbejdsopgaverne aftales og fordeles i samarbejde mellem de to kirketjenere, som supplerer hinanden i det daglige og afløser hinanden på fridage, ved sygdom og i ferier. Der er et tæt samarbejde mellem alle medarbejdere om at opretholde kirkens mange funktioner.

Vi forventer, at du

  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og har sans for orden og detaljer
  • er imødekommende, rummelig og hjælpsom
  • har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i kirkens fællesskab
  • er løsningsorienteret, når der opstår uventede situationer
  • er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstid
  • er med til at sikre, at kirken altid fremstår indbydende og klar til brug
  • er parat til at modtage en grundig indføring af brugen af det tekniske anlæg ved kirken. Herunder lyd, lys og varme.

Vi tilbyder

  • et afvekslende og selvstændigt job med en bred vifte af opgaver
  • et arbejdsmiljø med mange fagligheder, hvor vi lægger vægt på samarbejde og fælles ansvar. Det er vigtigt for os, at vi laver kirke sammen. Derfor er vores ugentlige kalendermøde et vigtigt anker, hvor vi mødes, evaluerer og planlægger.
  • en arbejdsplads med engagerede medarbejdere, frivillige og en aktiv menighed
  • et meningsfyldt arbejde, hvor du er med til at gøre en forskel for kirkens menighed, brugere og besøgende

Ansættelse sker ved Nørremark Sogns Menighedsråd beliggende Moldevej 1A, 7100 Vejle

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest søndag den 19. april 2026. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://www.vejleprovsti.dk/jobagent.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte sognepræst Mette Wallin Andersen (mwaa@km.dk, tlf. 21162469) eller kirketjener Lisbet Holm i dagtimerne (tlf. 2330 6496).

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 18.

Du kan læse mere på kirkens hjemmeside: www.nørremarkskirken.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgave som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 318.527,13 kr. – 401.109,35 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.602,19 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.374,04 kr. (nutidskroner) pr. år.

Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nørremarks Sogn, Moldevej, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8931d744-6ab0-4e38-b84e-2beefd5229be

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet