Solid Service søger en rengøringsassistent (gerne ufaglært) til rengøringsopgaver.
OBS: Jobbet foregår i Grejs nord for Vejle. Jobbet er deltid og timelønnet.
Hvis du kan sige ”Ja!” til ALLE de følgende 6 punkter, så er jobbet måske noget for dig:
1: Du kan arbejde fra kl 16.30 til cirka kl. 19 på to-tre hverdage hver uge (Du er selv med til at bestemme ugedagene fra uge til uge)
2: Du kan arbejde en morgen i de fleste weekender (Cirka 3 timer i tidsrummet kl 6 til kl 11)
3: Du bor i en afstand til Grejs der gør det realistisk at køre hertil for 2-3 timers arbejde.
4: Du har bil til rådighed eller er OK med bus/cykel (Alt arbejde foregår i Grejs)
5: Du er en person med god ordenssans, mødestabil, opmærksom, positiv, imødekommende overfor kunder og god til at arbejde selvstændigt.
6: Du skal kunne gøre dig forståelig på dansk - Vi har en del skriftligt intromateriale som du forventes at kunne sætte dig ind i efter ansættelse.
Du kan sagtens være studerende eller have andet job ved siden af dette.
Har du erfaring med rengøring er det et kæmpe plus, men ikke et krav.
Om jobbet:
Vi har rengøringsopgaver i hverdagene fra kl. 16.30 til kl. 19,
og i weekender morgen/formiddag.
Du byder ind på de vagter der passer dig uge for uge.
En vagt varer typisk 2-4 timer.
Der vil også være mulighed for at tilvælge nogle morgenvagter i hverdagene (Cirka kl 7-9) men det vigtigste er at kunne byde ind på eftermiddage og weekendvagter.
Vi har fuld forståelse for at der også er ferier, sygdom og andre urokkelige planer som kan spille ind i planlægningen af vores arbejde.
Jobbet er timelønnet.
Det er ikke akkordarbejde, dog er det fysisk arbejde i rask tempo men altid med sans for de små detaljer, og altid med fokus på godt arbejdsmiljø.
Der vil altid være grundig og tålmodig oplæring, med masser af støtte og feedback.
Vi er oftest mindst 2 rengøringsassistenter på arbejde på samme tid, så man kommer sjældent til at gå rundt alene, med mindre det er aftalt.
Du vil blive tilknyttet to-tre af vores faste kunder, så det kun er disse to steder du skal arbejde. Kunderne er i Grejs og er ikke private hjem.
Arbejdsopgaverne er f.eks. støvsugning, gulvvask og rengøring af toiletrum.
Der er lige nu 8 søde, friske og positive kolleger som glæder sig til at tage godt imod dig!
Vi ansætter KUN via skriftlig henvendelse på mail, man kan ikke ringe for ansættelse.
Så skriv en mail med CV og lidt om dig selv allerede i dag, for vi har snart brug for en ekstra hånd.
Opstart gerne i slut november eller i december.
Af hensyn til GDPR bedes du undlade at sende personfølsomt materiale til os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (10-18 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Solid Service, Nørre Bygade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144137