BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en distriktsleder, der sammen med den assisterende leder vil med på spændende rejse, hvor hjemmeplejedistrikterne Midtby Nord og Midtby Øst skal konsolideres.
Er det noget for dig?
I en hverdag hvor opgaverne som distriktsleder er mange og mangfoldige, stiger kompleksiteten også hos de borgere, som vi er ansat til at hjælpe. Midtbydistrikterne Nord og Øst er pr. 1.1.24 nye distrikter, men med kendte medarbejdere. Der er vil dog stadigt være et fokus på rekruttering og fastholdelse.
I det seneste år har der været arbejdet fokuseret på at sikre etableringen af de nye distriktsgrænser, samtidig med både at sikre fagligheden i opgaveløsningen og trivslen på arbejdspladsen. Her er vi nået rigtig langt, men vi er ikke i mål.
De 2 distrikter er placeret på hver sin adresse, hvilket betyder, at ledelse gennem den assisterende leder er en forudsætning for at kunne lykkedes. Medarbejderne omfatter sygeplejersker, SOSU-hjælpere og SOSU–assistenter og terapeuter, som alle er engagerede, som står sammen på tværs af fagligheder, som har fokus på at skabe størst mulig værdi for borgerne – og som rigtig gerne vil den nye organisering og kulturarbejdet med forventning om inddragelse heri.
Om jobbet
Som distriktsleder vil du således få både personaleansvar samt det økonomiske ansvar for, at dit område balancer både fagligt, men også økonomisk. Din ledelse sker både i direkte til medarbejdere men også gennem den assisterende leder hvor ledelse sker på 2 matrikler. For det kommende år vil der være en opgave i at få økonomien til at balancere samt et særligt fokus på de sygeplejefaglige opgaver og løsningingen deraf.
Du vil ligeledes have ledelseskollegaer tæt på, som står klar til sparring og hjælp. Du bliver en del af en større distriktsledergruppe på 15 dygtige ledere, som sammen med seniorchefen for distrikterne er medskaber til at udvikle og forme fremtidens seniorområde i Vejle Kommune.
For stillingen gælder, at du skal etablere et solidt fundament på tværs af fagligheder og forskelligheder. Du kan i kraft at dit gode humør og gå-på-mod være med til at skabe et miljø, hvor både den faglige udvikling og det kollegiale og sociale prioriteres, hvilket er vigtigt for trivslen og udviklingen af fællesskabet.
Du har en sundhedsfaglig baggrund. Du har allerede ledelseserfaring og gerne kendskab til, hvordan en kommunal hjemme- og sygepleje fungerer. Du kan have en lederuddannelse, hvis ikke vil dette blive tilbudt, så du er klædt bedst muligt på til ledelsesopgaven.
Tiltrædelse 1. marts 2024.
Vi tilbyder dig
Du bliver en del af et ledelsesteam, der sammen med de øvrige distriktsledere og seniorchefen for kommunes hjemmeplejedistrikter udvikler områdets opgaver og nye faglige metoder - og sammen arbejder med at håndtere de fremtidige komplekse udfordringer.
Du får samtidig stor indflydelse på, hvordan ledelsesansvaret og opgaverne skal fordeles og administreres i det daglige, så du og din assisterende leder tilsammen kan udgøre et stærkt ledelsesteam, hvor jeres kompetencer sættes bedst muligt i spil.
Seniorområdet bygger på et godt fundament, hvilket bl.a. en borger- og pårørendetilfredshedsundersøgelse bekræfter. Du kommer til en arbejdsplads i forandring og til et seniorområde med store visioner for den fremtidige udvikling af området. Ambitionerne er mange - og det samme er dine muligheder for indflydelse.
Vi tilbyder dig en yderst attraktiv og spændende lederstilling, hvor du i høj grad kommer til at få indflydelse både hos borgerne og medarbejderne. Samtidig får du stor frihed til at udføre værdibaseret ledelse, hvor du med en positiv og åben tilgang til det daglige arbejde forstår at være rollemodel, således at dine idéer og kompetencer kan udfoldes og bringes i spil.
Læs om Vejle Kommunes værdier "Ledelse med Vilje" og "Ansat med vilje"
Løn- og Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation og efter lokale lønaftaler.
Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du at vide mere eller at besøge distriktet, kan du kontakte seniorchef for distrikterne Jesper Roskilde på 71 11 17 13.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 2. januar 2024.
Vi forventer at holde 1. samtalerunde 11. januar og 2. samtalerunde 23. januar.
Kandidater indkaldt til 2. ansættelsessamtale vil blive tilbudt en test før samtalen.
Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1a8e1002)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955156