Driftsingeniør til Ressourcer & Genbrug (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Er du en erfaren og fagligt dygtig driftsingeniør, der er vant til at navigere i en travl hverdag, hvor du sikkert styrer opgaverne i mål? Motiverer det dig at arbejde med optimering af produktion og afsætning samt drift af vores nye anlæg og installationer på RCV? Kan du sørge for, at opgaverne ikke havner mellem to stole, selv når tempoet er højt? Så har du her en enestående mulighed.
 Om jobbet

Du vil få en nøglerolle i forhold til optimering af vores produktion og logistik samt drift af vores installationer på det nye ressourcecenter og de øvrige genbrugspladser.
En af dine opgaver vil være optimering af driften af affaldshåndteringen i tæt samarbejde med kollegaerne i teamet. Sammen med teamet laver du procesoptimeringsprojekter og sikrer eksekvering af procesimplementering. Vi søger endvidere at finde de bedste muligheder for genanvendelse, balanceret økonomisk og miljømæssigt i mulighederne når ressourcerne afsættes. Alle materialer afsættes til private firmaer enten via udbud eller tilbud, du bliver en vigtig del af udbuds og tilbuds processen med formulering af krav om genanvendelse og CO2 venlig transport.

En anden vigtig opgave er optimering af logistikken mellem vores andre Genbrugspladser, RCV og de virksomheder, der modtager ressourcerne til genanvendelse, du skal hjælpe med at regne på om det er bedst økonomisk at sende direkte til modtager eller at sampakke og forsende via RCV.
Endelig vil du få ansvaret for drift og overvågning, samt vedligeholdelse af vores anlæg og installationer, varmestyring, ventilation og brand- og sprinklersystemer på både RCV og de øvrige genbrugspladser i kommunen.
Vejle Kommune har gennem årtier været frontløber på affalds- og ressourceområdet. Det ambitiøse arbejde skal vi naturligvis fortsætte. Som et led heri har Vejle Kommune etableret RessourceCenter Vejle (RCV), der blev indviet den 25. februar 2023. RCV er et helt nyt ressourcecenter i Vejle Øst, der skal rumme fremtidens affaldshåndtering, hvor affaldet i endnu højere grad ses som en ressource og en væsentlig del af den cirkulære økonomi. RCV er ligeledes nyt domicil for administration og kundeservice og udgangspunkt for din ansættelse.

Se video om jobbet her.
 Vi har et ønske om, at du:
 

  • har erfaring med/kendskab til optimering af drift, logistik og afsætning
  • har erfaring med/kendskab til offentligt udbud og udarbejdelse af kravsspecifikationer
  • har erfaring med/kendskab til drift af større bygningsinstallationer m.m.
  • har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, maskinmester eller lignende baggrund
  • har en god forretningsmæssig og økonomisk forståelse
  • har en struktureret arbejdsform, er initiativrig og følger opgaverne til dørs
  • kan kommunikere ubesværet både internt og eksternt
  • kan samarbejde på alle niveauer i organisationen og at du hellere kommer i produktionen end på kontoret
 Vi tilbyder dig:
 
  • at blive en aktiv del af den grønne omstilling og arbejdet med cirkulærøkonomi, for at understøtte et mere bæredygtigt samfund
  • en spændende og udfordrende stilling, hvor du bliver omdrejningspunkt på mange områder og med gode muligheder for at sætte dit eget præg på indhold
  • et job hvor du vil kunne kombinere dine kompetencer indenfor procesoptimering, produktions- og lagerdrift og teknisk indsigt.
  • et tværfagligt miljø og en bred kontakt- og samarbejdsflade både internt og eksternt
  • at være med til at realisere Vejle Kommunes vision og nye ambitioner, hvor vi er noget for hinanden, hvor vi giver mere end vi tager og hvor vi former fremtiden med mod.
  • indflydelse på udviklingen af affalds- og ressourceområdet i Vejle Kommune generelt, med særligt fokus på affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse.
  • en moderne arbejdsplads med helt nye moderne faciliteter og lokaler, der er placeret geografisk tæt på motorvejsnettet ved Vejle Nord

Ansættelsesvilkår


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og principperne for Ny løn. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. august 2023.
 Om os

Ressourcer & Genbrug er en del af Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø, Vejle Kommune. I Ressourcer & Genbrug er vi 22 administrative medarbejdere og 42 driftsmedarbejdere. Vi forestår planlægning, udvikling og drift af affaldsindsamling fra kommunens ca. 121.000 indbyggere og ca. 13.000 virksomheder, drift af fire Genbrugspladser samt behandling og bortskaffelse af affald.

Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø består, udover Ressourcer & Genbrug, af afdelingerne - Kommunale Ejendomme, Materielgården og Rådhusservice. Vi er ca. 220 dedikerede medarbejdere, heraf 13 ledere. Vejle Kommune oplever erhvervsmæssig vækst og positiv tilflytning.

Vejle Kommune er landets 5. største kommune med ca. 121.000 indbyggere
 Flere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af produktionen, Keld Winther, Vejle Kommune; tlf.: 24881539 eller keowi@vejle.dk

Du kan læse mere om os på www.vejle.dk. Her kan du bl.a. også kan læse mere om Vejle Kommunes Klimaplan og Affalds- og Ressourceplanen.
 Ansøgningsfrist

Send ansøgningen så vi har den senest mandag den 21. juni 2023.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. juni 2023 og evt. 2. samtaler den 29. juni 2023.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9f8eace7)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Voervej, 7120 Vejle Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=9f8eace7&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849735

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet