BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre en effektiv produktion i en mindre virksomhed med højt til loftet? På vegne af Amayse i Vejle søger Career | a JKS Company en dygtig medarbejder til produktion og logistik – er det dig, vi søger?
Amayse er en printvirksomhed med hovedkontor i Vejle, som beskæftiger sig med eksponeringer til større sportsbegivenheder, events, messer og detailhandel. Her produceres bl.a. storprint, 3D CamCarpets og malede 3D logoer. Virksomheden er i stor vækst både lokalt såvel som internationalt og er netop blevet nomineret til den anerkendende pris EY Entrepreneur Of The Year.
Om jobbet
Hos Amayse vil du blive en integreret del af et mindre produktionsteam, hvor I sammen vil varetage opgaver såsom:
- Udførelse af printopgaver og efterbehandling, herunder syning, tilskæring mv.
- Pakning og klargøring til forsendelse
- Sikre at kvalitet og service altid er i top
Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge 08.00-16.00, men når produktionen har højsæson i juni, juli og august, kan der komme ordrer ind, som skal behandles inden for en kort deadline.
Din ekspertise og personlighed
Din baggrund er ikke afgørende, men ideelt har du erfaring fra en lignende stilling, hvor du har tilegnet dig en solid drifts- og produktionsforståelse.
Du finder dig tilpas i en funktion, hvor der ofte sker ændringer med korte deadlines, og som er fysisk krævende – du vil tilbringe en stor del af din arbejdsdag med knæene i gulvet, hvorfor det vil være en klar fordel, at du er i god fysisk form.
Du ser muligheder frem for begrænsninger og kommer som en holdspiller med masser af god energi, der smitter af på dine omgivelser.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Er kvalitetsbevidst, engageret og trives i et miljø, hvor kunden er i fokus og servicen er høj
- Ikke er bleg for at smøge ærmerne op for at lykkes – og at du har ”hænderne skruet godt på”
- Kan kommunikere på dansk og engelsk, i både skrift og tale
Hos Amayse bliver du en del af en spændende virksomhed, hvor teamet sammen spiller hinanden gode på tværs af de enkelte funktioner, og dine kommende kolleger ser frem til at byde dig velkommen i ”familien” og den gode atmosfære.
Herudover kan du se frem til:
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring
- Sociale arrangementer i løbet af året
- Fælles frokostordning
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
Skal du være en del af holdet hos Amayse?
Career varetager rekrutteringsprocessen for Amayse. Hvis stillingen lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning samt CV. Vi indkalder løbende til samtale og tager stillingen ned, når vi har fundet den rette holdspiller.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Stine Thyregod Nielsen, på tlf. 6163 0704.
Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vejle Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Career, Tysklandsvej, 7100 Vejle
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068173