E-handelskoordinator til Udbud & Kontraktstyring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du lyst til at understøtte e-handlen i Vejle Kommune, hvor du bliver bindeled mellem kommunens indkøbere og leverandører på e-handelsområdet? Og har du lyst til at supportere og vejlede kommunens decentrale indkøbere med at handle rigtigt ind på vores indkøbsaftaler? Så er det måske dig, vi søger.
 Om stillingen

Som E-handelskoordinator vil du blive en nøglefigur for hele Udbud & Kontraktstyring – særligt i relation til driften af kommunens indkøbssystem Tellis. Du vil som primær support for kommunens decentrale indkøbere blive en velkendt stemme i hele organisationen. Du kommer til at have daglig kontakt med brugere forskellige steder i hele organisationen, så det er vigtigt, at du har gode kommunikationsevner og trives med at have mange bolde i luften.
 Dine opgaver bliver bl.a. at:
 

  • være ansvarlig for driften og brugen af Vejle Kommunes indkøbssystem
  • oprette og vedligeholde e-kataloger, så sortimenter og priser hele tiden er up-to-date
  • oprette og vedligeholde indkøbsaftaler i indkøbssystemet
  • supportere og vejlede kommunens brugere af indkøbssystemet, både telefonisk og pr. mail
  • foretage generel systemvedligeholdelse af indkøbssystemet i samarbejde med IT-afdelingen
  • skrive nyheder til kommunens decentrale indkøbere
  • undervise decentrale indkøbere i brugen af indkøbssystemet
  • deltage i statusmøder med eksterne leverandører efter behov
  • støtte og samarbejde med afdelingens udbudskonsulenter og contract managers samt øvrige ad-hoc opgaver.
 Vi forventer af dig, at du:
 
  • har interesse for indkøbsområdet
  • er en habil IT-bruger, og det er et must, at du har bred erfaring i brugen af Excel
  • har gode kommunikationsevner og formår at bevare den gode dialog – også når der er travlt
  • er robust og med en god gennemslagskraft
  • har en struktureret tilgang til løsning af opgaver, så der ikke er opgaver, der bliver glemt
  • kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • har gode samarbejdsevner
  • har en åben og positiv tilgang til en hverdag med opgaverne og gerne hjælper kollegaer med deres opgaver, når de har ferie eller har travlt.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med brugen af indkøbssystemet Tellis.

Vi forventer desuden, at du vil være i stand til at begå dig i en politisk styret organisation, da du vil få tildelt ad hoc-opgaver på tværs af forvaltningerne.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du kunne have en finansøkonom, administrationsbachelor, HA eller er uddannet kontorassistent. Du må gerne være nyuddannet. Vi forventer ikke, at du fra start kan løse alle opgaver, men en forudsætning for at lykkes i jobbet er din nysgerrighed og din evne til at lære.
 Om jobbet

I Vejle Kommune har vi en ambition om at skabe de bedste rammer for borgere og medarbejdere. Centralt i den ambition ligger behovet for nem og brugervenlig e-handel, så medarbejdere kan prioritere energien på deres kerneopgaver.

Du bliver en del af en organisation, der har lyst til at udvikle sine medarbejdere. Vi lægger vægt på kontinuerlig og relevant kompetenceudvikling, og du vil mærke, at dine ønsker i den retning vil blive taget seriøst.

Vi har fokus på stærkt samarbejde og sammenhold i afdelingen, med særlig vægt på trivsel og psykologisk tryghed. Vi har en uformel omgangstone, hvor humor og faglighed går hånd i hånd.

Du får mulighed for løbende at tilrettelægge dit arbejde med brug af flextid, samt med mulighed for hjemmearbejdsdage.
 Om os

Du bliver en del af en engageret afdeling på 10 medarbejdere i Udbud & Kontraktstyring, der bl.a. har til opgave at udvikle Vejle Kommunes indkøb, drive udbudsforretninger, sikre compliance og implementere byrådets grønne ambitioner på indkøbsområdet.

Afdelingen Udbud & Kontraktstyring er en del af Strategi & Udbud i Økonomi- & Arbejdsmarkedsforvaltningen; men vi arbejder på tværs af alle kommunens forvaltninger.

Vejle er Danmarks femtestørste kommune, og vi befinder os i en rivende befolkningsudvikling. Vi har en meget robust økonomi, som gør det muligt at investere i fremtiden og dermed arbejde videre med vores ambitiøse visioner og strategier.

Økonomi- & Arbejdsmarkedsforvaltningen er, udover arbejdsmarkedsområdet, omdrejningspunktet for de tværgående funktioner omkring budgetlægning, regnskab, udbud, risikostyring, digitalisering og IT.
Vi er modige på nye trends, politiske strømninger, digitale omstillinger og arbejdet med at være data-drevne – for bedst muligt at kunne bidrage til, at Vejle Kommune fortsat er den mest effektive kommune i Danmark.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og aftale om lokal løn.

Tiltrædelse den 1. april eller snarest muligt.

Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Kristian Lund Iversen på tlf. 20 34 04 33 eller mail: krliv@vejle.dk

På Vejle Kommunes hjemmeside www.vejle.dk kan du under "Erhverv" – "Udbud og Indkøb" læse mere om Vejle Kommunes indkøb.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 11. marts 2024, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. marts 2024.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=68517858)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993163

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook