E-læringskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af et team med kompetencer inden for design, animation, UX, UI, projektledelse, planlægning og facilitering af workshops? Som du kan høre, er holdet sammensat af mange forskellige færdigheder og vi mangler dig, der er skarp til at tegne digitalt og designe karakterer – gerne i Illustrator.

Vi vil styrke og understøtte udvikling og udbredelse af e-læring i Region Syddanmark, og mener at det gøres bedst gennem samarbejde og ved fortsat at udfordre e-læring som genre. Desuden er der i teamet fokus på, hvordan vi sammen kan arbejde smartere, mere kreativt, samtidig med at vi har det sjovt.

Vi arbejder tæt sammen med sygehuse, psykiatrien, socialområdet og stabsfunktioner i Region Syddanmark om de projekter, vi igangsætter. Opgaverne spænder bredt fra sundhedsfaglige emner til systemtræning og ledelsesudvikling. Helt specifik vil du blive en del af teamet omkring produktion af e-læring om ”Genoplivning”.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af
• Design og produktion af digitale læringsoplevelser i forfatterværktøjerne Articulate Storyline og Rise
• Udvikling af illustrationer – fra skitser til færdige digitale ressourcer, som kan ”vækkes til live” i After Effects
• Projektdeltagelse i større projekter og mindre opgaver

Din faglige profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har erfaring med:
• Articulate 360 herunder Storyline og Rise
• Adobe CC-programpakken, herunder Illustrator, After Effects, og Premiere

Motiver gerne din ansøgning med eksempler på produktioner, du har arbejdet med.

Som person må du gerne
• sætte pris på tætte kolleger og mulighed for at give og modtage sparring
• trives med større projekter, der skal igennem flere iderationer med test og re-designs for at nå i godt mål

Om HR Ledelsesakademiet
HR Ledelsesakademiet er en del af Koncern HR i Region Syddanmark, der bidrager på tværs af sygehusene, psykiatrien, socialområdet og regionshuset. Afdelingen består af 28 engagerede og dygtige medarbejdere fordelt på tre teams, der understøtter udvikling af kompetencer, organisation, god ledelse og læring i henhold til centrale og lokale strategier. Region Syd E-læring er ét ud af de tre teams og vi deler viden og erfaringer på tværs af afdelingen, hvilket betyder, at du kommer til at indgå i et samspil med kollegaer med mange forskellige fagligheder.

Vi er som afdeling kendetegnet ved et tværfagligt og professionelt samarbejde, hvor høj faglighed og arbejdsglæde vægtes højt i hverdagen. Stemningen i afdelingen er præget af en positiv og uformel omgangstone. Vi har en stor grad af frihed under ansvar, som gør det muligt at balancere karriere og privatliv.

Løn – og ansættelsesforhold
Vi tilbyder et tidsbegrænset barselsvikariat med tiltrædelse senest 1.4.2024 t.o.m. 30.4.2025.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst.

Opgaverne løses med udgangspunkt i Regionshuset i Vejle med opgaver rundt i hele regionen. Der er gode muligheder for at arbejde hjemme og tilrettelægge din arbejdstid fleksibelt i forhold til dine opgaver.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Vi skal have din ansøgning senest d. 5.12.23
Vi forventer at afholde 1. runde samtaler d.14.12.23. Kandidater til stillingen skal være indstillet på at løse en case forud for samtalen.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator, Maiken Ploug Krogslund på telefon 21 38 24 79 eller på mail mai@rsyd.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Syddanmark, Damhaven , 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941836

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook