Ejendomsservicetekniker til Rådhusservice, Teknik & Miljø, Vejle Kommu

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vil du være med til at gøre en stor forskel i hverdagen? Brænder du for praktiske opgaver og at levere god service, der kommer mange til gavn? Har du minimum B-kørekort, nyder at gå til hånde med stort som småt og samtidig kan holde styr på detaljen og bevare overblikket?
Så er det sikkert dig, vi er på udkig efter til vores Rådhusservice.
 Om jobbet

Du bliver ansat i Rådhusservice, som er en afdeling i området Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø. Vi er i afdelingen ca. 25 medarbejdere fordelt på to teams - Teknisk Service og Kantinen. Denne stilling er placeret i teamet Teknisk Service, som du vil blive en del af sammen med 8 kolleger, og du vil få ansættelsessted i Vejle Kommunes administrationsbygning på Skolegade 1 i Vejle by.
Teknisk Service løser mange forskelligartede opgaver, f.eks. håndtering af post og pakker, vedligeholdelse af udendørs arealer, rengøring af Vejle Kommunes biler, affaldshåndtering og budkørsel mv. Endvidere er der opgaver relateret til løsning af tekniske opgaver i de 6 bygninger i Vejle Kommune, hvor Rådhusservice er ansvarlig for drift og vedligeholdelse.
Du vil primært skulle varetage opgaver vedrørende indvendigt vedligehold – både af praktisk og teknisk art.
 Arbejdsopgaverne består f.eks. af:
 

  • Interne flytteopgaver
  • Indsamling og håndtering af affald
  • Lukkerunde, dvs. rundering på 7 adresser med bl.a. sikring af, at vinduer er lukkede og bygningerne aflåste
  • Vinterbekæmpelse, saltning og snerydning
  • Vedligehold af grønne områder
  • Praktiske opgaver, som f.eks. ophæng af billeder, tavler o. lign.
  • Tilsyn med elevatorer og evt. tilkaldelse af montører ved driftsstop o. lign.
  • Opstilling af borde og stole
  • Hejsning og nedtagning af flag på officielle flagdage
  • Vedligehold af biler – vask, støvsugning, mm.
  • Håndtering af akutte opgaver som f.eks. utætte vandrør, stoppede toiletter og andre pludseligt opståede hændelser
Af ovennævnte opgaver vil der forekomme opgaver, som efter aftale løses udenfor normal arbejdstid. Lukkerunder eksempelvis foregår udenfor de administrative medarbejderes arbejdstid, og du vil almindeligvis skulle foretage én lukkerunde ugentligt. Vores arbejdstid ligger i tidsrummet fra 07.00 til 17.00, torsdag til 19.00 og fredag til 16.00. Lukkerunder ligger normalt inden for disse tidspunkter. Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen, som fastlægges efter individuel aftale. I forbindelse med sygdom og ferie kan der være tale om afløsning.
 I din opgaveløsning lægger vi vægt på, at du:
 
  • er detaljeorienteret og kan overholde tidsfrister.
  • selvstændigt kan prioritere opgavers vigtighed.
  • kan bevare overblikket, da det er en stor organisation, du servicerer.
  • er økonomisk ansvarlig.
  • er vant til at arbejde med PC.
I Rådhusservice servicerer vi rigtig mange kollegaer, politikere, gæster, borgere mv. Vi spiller derfor en stor rolle i, at mange hver eneste dag oplever god service og hjælpsomhed.
 Vi lægger derfor generelt vægt på at du:
  • kan arbejde selvstændigt og påtage dig ansvaret for kvalitet og fremdrift i løsningen af opgaverne.
  • er ansvarsbevidst - også når det gælder overholdelse af din tavshedspligt.
  • har teknisk snilde.
  • er synlig serviceminded og er optaget af at give den gode serviceoplevelse, både internt og eksternt.
  • har humor, er imødekommende og kan lide at være i dialog med mange mennesker i løbet af din dag.
  • er fleksibel i forhold til løsningen af de konkrete opgaver men også i forhold til arbejdstid.
 Vi forventer, at du:
 
  • som minimum har et gyldigt B-kørekort, da der vil være kørsel mellem forskellige bygninger.
  • med din fysik er i stand til at bære elementer, efter gældende regler, også op på 2. og 3. sal, hvor der ikke forefindes elevator.
  • kan gå mange skridt om dagen.
 Vi tilbyder:
 
  • Et alsidigt job med mulighed for mange forskellige opgaver
  • Et team, hvor vi vægter arbejdsmiljøet højt og med høj trivsel
  • Engagerede kolleger
  • Et team, der sætter pris på dine forslag til videreudvikling
  • En afdeling med "højt til loftet" og hvor vi værdsætter, det gode vi har
  • En stilling, hvor du er med til at gøre en stor forskel i hverdagen for rigtig mange
 Om os

Det strategiske område Facility Management & Ressourcer i Teknik & Miljø består af fire afdelinger – Rådhusservice, Kommunale Ejendomme, Materielgården og Ressourcer & Genbrug. Vi er ca. 220 medarbejdere og heraf 12 ledere. Vi er et mangfoldigt område, og vores medarbejdere har vidt forskellige faglige baggrunde.
I området ser vi os selv som helt afgørende medspillere for den grønne omstilling. Vi er med til at skabe de rammer, der sikrer den strategiske og fysiske udvikling og drift af Vejle Kommune. Vi fastholder Vejle som en attraktiv arbejdsplads og medvirker til at understøtte byrådets vision om, at Vejle Kommune er et sted, hvor vi kan bo og leve i balance.
Det tværgående samarbejde er helt afgørende i denne sammenhæng, og begreberne effektiv drift, optimering, god service og gode oplevelser, vækst, samskabelse, bæredygtighed og udsyn er centrale elementer i vores hverdag.
 Ansættelsesvilkår

Dine løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst og principperne for Ny Løn.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. oktober 2023.
 Flere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karen Hvid Vestergaard på tlf. 21 64 22 66 eller på mail kahv@vejle.dk i ugerne 26, 27, 31 og 32.
 Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest søndag den 13. august 2023.
Vi har ansættelsessamtaler den 18. august 2023 og evt. anden samtale den 23. august 2023.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1875b8a8)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Skolegade, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=1875b8a8&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882114

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook