Elektriker til Vejle Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Leder du efter nye udfordringer, hvor din erfaring og faglige kunnen vil blive efterspurgt og værdsat, er det lige dig vi mangler.


Vi tilbyder et selvstændigt job i en afdeling præget af et uhøjtideligt miljø med gode kolleger inden for mange forskellige faggrupper. Der er fokus på løbende kompetenceudvikling, så man er opdateret på fagområde/arbejdsopgaver.


Du vil få base på vores sygehus i Vejle, men arbejde på vores andre matrikler kan forekomme.


Du vil blive en del af el-teamet, hvor du sammen med dine kollegaer, også vil have tværfagligt samarbejde med de øvrige håndværkergrupper i afdelingen.


Det kan på sigt komme på tale at man skal være en del af vagtgruppen.


Vi søger en positiv og engageret person med gode kompetencer inden for el-området. Du skal være omstillingsparat, og indstillet på altid at sætte patienten først i alle opgaver, der udføres.


Hos os skal du arbejde med disse opgaver:

  • Reparation, forebyggende vedligeholdelse og tilpasninger på sygehusets elektriske installationer (svagstrøm og stærkstrøm)
  • Service/vedligehold af tavler/UPS/nød og paniklys med mere
  • Opgaver ift. indkomne arbejdsrekvisitioner
Der vil blive lagt vægt på at du:

  • Er uddannet Elektriker, gerne suppleret med relevant efteruddannelse
  • Har kendskab til CTS eller vilje til at lære dette
  • Er erfaren bruger af en PC med tekniske programmer
  • Har lyst og evne til at arbejde ud fra vores værdier: Respekt, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence
  • Er positiv, samarbejdsvillig, seriøs, mødestabil og fleksibel
  • Er indstillet på at tage del i alle slags opgaver store som små, samt kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Kan bevare overblikket og roen i pressede situationer
  • Har kørekort til personbil
Teknisk Afdeling i Sygehus Lillebælt består af en samlet stab på 95 medarbejdere, hvoraf ca. 40 medarbejdere, inden for forskellige faggrene, servicerer Vejle Sygehus. Der serviceres tekniske installationer, bygninger og apparaturpark.

Afdelingen er ansvarlig for sygehusets forsyninger med energi, vand, luftarter, nød-elforsyning og andre tekniske fornødenheder til sygehusets drift.

Der lægges vægt på forebyggende vedligeholdelse for at opnå optimal teknisk og økonomisk vedligeholdelse. Der vil i stillingen indgå projektopgaver, hvorfor du skal kunne trives med dette.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og med en prøvetid på 3 måneder.

Sygehus Lillebælt er røgfrit, og man må som ansat ikke ryge i arbejdstiden - heller ikke E-cigaret.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Souschef Poul Højland Olesen på tlf. 2268 5048 i tidsrummet mandag til torsdag kl. 07.30-15.00 og fredag kl. 07.30-14.30.

Ansøgningsfrist den 25. februar 2024. Samtaler afholdes løbende.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vejle Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, Beriderbakken, 7100 Vejle

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964031

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook